1 摩西又把这些话告诉以色列众人，

2 对他们说： "我现今一百二十岁， 不能再照常出入了； 耶和华也曾对我说： 你必不得过这约旦河。

3 耶和华你的 神要亲自领你们过去， 从你们面前消灭这些国的民， 使你们得着他们的地， 照着耶和华说过的， 约书亚要亲自领你们过去。

4 耶和华对待他们， 必好像从前对待他消灭的亚摩利人的两个王西宏和噩， 以及他们的国一样。

5 耶和华必把他们交给你们， 你们照着我吩咐你们的一切命令对待他们。

6 你们要坚强勇敢； 不要害怕， 也不要因他们畏惧， 因为耶和华你的 神与你同去； 他决不撇下你， 也不离弃你。"

7 摩西把约书亚召了来， 在以色列众人面前对他说： "你要坚强勇敢， 因为你要和这人民一同进入耶和华向他们的列祖起誓， 应许要赐给他们的地； 你也要使他们得着那地为业。

8 耶和华亲自在你前头行， 与你同在； 他决不撇下你， 也不离弃你； 你不要害怕， 也不要惊慌。"

9 摩西把这律法写好了， 就交给抬耶和华约柜的利未支派的祭司子孙， 和以色列的众长老。

10 摩西吩咐他们： "每逢七年的最后一年， 就是在豁免年的定期， 住棚节期间，

11 以色列众人来到耶和华你的 神选择的地方朝见他的时候， 你要在以色列众人面前把这律法宣读给他们听。

12 你要召集人民、男人、女人、孩子， 以及你城里的寄居者， 叫他们可以听见， 叫他们可以学习， 好敬畏耶和华你们的 神， 谨守遵行这律法的一切话，

13 也叫他们还不认识这律法的儿女可以听见， 使他们在你们过约旦河去得为业的地上生活的时候， 一生学习敬畏耶和华你们的 神。"

14 耶和华对摩西说： "看哪， 你的死期临近了； 你要把约书亚召来， 你们二人要站在会幕里， 我好吩咐他。"于是摩西和约书亚前去， 一同站在会幕里。

15 耶和华在会幕里， 在云柱中显现， 这云柱停在会幕的门口上面。

16 耶和华对摩西说： "看哪， 你快要和你的列祖长眠了； 这人民要起来， 在他们所要去的地方， 在那地的人中， 与外族人的神行邪淫， 离弃我， 破坏我与他们所立的约。

17 到了那日， 我必向他们大发烈怒， 离弃他们， 掩面不顾他们， 他们就必被吞灭， 并且遭遇很多灾祸和患难。到了那日， 他们必说： ‘我们遭遇这些灾祸， 不是因为我们的 神不在我们中间吗？’

18 到了那日， 因为他们偏向了别的神， 和所作的一切恶事， 我必掩面不顾他们。

19 所以， 现在你们要为自己写下这首诗歌来， 教导以色列人， 放在他们口中， 使这首诗歌成为我反对他们的见证。

20 因为我把他们领进了我向他们的列祖起誓应许的地， 就是流奶与蜜的地， 他们在那里吃饱了， 发胖了， 就必偏向别的神， 事奉他们， 藐视我， 破坏我的约。

21 他们遭遇许多灾祸和患难的时候， 这首诗歌就必在他们面前作证， 因为这首诗歌必不会从他们后裔的口中忘记。其实， 我还未领他们进入我起誓应许之地以先， 他们今日心里所怀的意念， 我都知道了。"

22 摩西就在那一天写下了这首诗歌， 教导以色列人。

23 耶和华吩咐嫩的儿子约书亚， 说： "你当坚强勇敢， 因为你要领以色列人进我向他们起誓应许的地， 我必与你同在。"

24 摩西把这律法的话写在书上， 直到写完了，

25 摩西就吩咐抬耶和华约柜的利未人说：

26 "你们要把这律法书， 放在耶和华你们的 神的约柜旁， 可以在那里作反对你们的见证，

27 因为我知道你们的悖逆和硬颈。看哪， 我今日还活着与你们同在的时候， 你们尚且悖逆耶和华， 何况我死了以后呢？

28 你们要把你们各支派的众长老和官长都召集到我这里来， 我好把这些话说给他们听， 并且呼天唤地对他们作证。

29 因为我知道我死了以后， 你们必完全败坏， 偏离我吩咐你们的道路； 在末后的日子必有灾祸临到你们身上， 因为你们必行耶和华看为恶的事， 以你们手所作的事， 惹他发怒。"

30 于是摩西把这首诗歌的话， 都说给以色列的全体会众听， 直到说完了。

1 Og Moses gikk frem og talte disse ord til hele Israel -

2 han sa til dem: Jeg er idag hundre og tyve år gammel, jeg kan ikke mere gå ut og inn som før, og Herren har sagt til mig: Du skal ikke komme over Jordan her.

3 Herren din Gud vil selv dra frem foran dig, han vil utrydde disse folk for dig, så du kan ta deres land i eie; Josva han skal dra frem foran dig, således som Herren har sagt.

4 Og Herren skal gjøre med dem som han gjorde med Sihon og Og, amorittenes konger, dengang han gjorde ende på dem og ødela deres land.

5 Og Herren skal gi dem i eders vold; og I skal gjøre med dem aldeles som jeg har befalt eder.

6 Vær frimodige og sterke, frykt ikke og reddes ikke for dem! For Herren din Gud går selv med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig.

7 Og Moses kalte Josva til sig og sa til ham så hele Israel hørte det: Vær frimodig og sterk! For du skal dra inn med dette folk i det land som Herren tilsvor deres fedre å ville gi dem; og du skal skifte det ut til arv mellem dem.

8 Og Herren, han som drar foran dig, han skal være med dig - han skal ikke slippe dig og ikke forlate dig; du skal ikke frykte og ikke reddes.

9 Så skrev Moses op denne lov og overgav den til prestene, Levis sønner, som bar Herrens pakts-ark, og til alle de eldste i Israel.

10 Og Moses bød dem og sa: Hvert syvende år, i eftergivelsesåret, på løvsalenes høitid,

11 når hele Israel møter frem for å vise sig for Herrens, din Guds åsyn på det sted han utvelger, da skal du lese op denne lov for hele Israel så de hører på det.

12 Kall folket sammen, mennene og kvinnene og barna og de fremmede som bor i dine byer, så de kan høre det og lære å frykte Herren eders Gud og akte vel på å holde alle ordene i denne lov,

13 og deres barn som ikke kjenner den, kan få høre den og lære å frykte Herren eders Gud alle de dager I lever i det land som I nu drar til over Jordan og skal ta i eie.

14 Og Herren sa til Moses: Se, nu lider det mot den dag du skal dø; kall på Josva og still eder frem ved sammenkomstens telt, forat jeg kan gi ham mine befalinger. Og Moses og Josva gikk frem og stilte sig ved sammenkomstens telt.

15 Da åpenbarte Herren sig ved teltet i en skystøtte, og skystøtten stod ved inngangen til teltet.

16 Og Herren sa til Moses: Når du hviler hos dine fedre, da vil dette folk komme til å holde sig med de fremmede guder i det land de kommer inn i, og de vil forlate mig og bryte min pakt, som jeg har gjort med dem.

17 Den dag skal min vrede optendes mot dem, og jeg vil forlate dem og skjule mitt åsyn for dem, så de går til grunne, og mangfoldige ulykker og trengsler kommer over dem. Og de skal si på den dag: Er det ikke fordi min Gud ikke er med mig at disse ulykker er kommet over mig?

18 Men jeg vil på den dag skjule mitt åsyn for dem, fordi de har gjort så meget ondt og vendt sig til andre guder.

19 Så skriv nu op for eder denne sang* og lær Israels barn den, legg den i deres munn, så den kan være et vidne for mig mot Israels barn. / {* 5MO 32, 1 fg.}

20 For jeg vil føre dem inn i det land som jeg har tilsvoret deres fedre, et land som flyter med melk og honning, og når de har ett og er blitt mette og fete, da skal de vende sig til andre guder og dyrke dem og forakte mig og bryte min pakt.

21 Når da mange ulykker og trengsler kommer over dem, da skal denne sang lyde for dem som et vidne - den skal ikke glemmes hos dem som kommer efter, og ikke dø i deres munn. For jeg kjenner de tanker som de går med allerede nu, før jeg fører dem inn i det land jeg har tilsvoret dem.

22 Samme dag skrev Moses op denne sang og lærte Israels barn den.

23 Og han* bød Josva, Nuns sønn, og sa: Vær frimodig og sterk! For du skal føre Israels barn inn i det land jeg har tilsvoret dem, og jeg vil være med dig. / {* Herren.}

24 Da Moses var ferdig med å skrive denne lovs ord i en bok helt til enden,

25 bød han levittene, som bar Herrens pakts-ark, og sa:

26 Ta denne lovens bok og legg den ved siden av Herrens, eders Guds pakts-ark! Der skal den ligge som et vidne mot dig.

27 For jeg kjenner din gjenstridighet og din stive nakke; se, ennu idag mens jeg lever og er iblandt eder, har I vært gjenstridige mot Herren; hvor meget mere da efter min død!

28 Kall nu sammen til mig alle de eldste i eders stammer og eders tilsynsmenn, så vil jeg tale disse ord for dem og ta himmelen og jorden til vidne mot dem.

29 For jeg vet at efter min død vil I forderve eders vei og vike av fra den vei jeg har befalt eder å vandre, og ulykken skal komme over eder i de siste dager, fordi I gjør det som er ondt i Herrens øine, og egger ham til vrede med eders henders verk.

30 Derefter fremsa Moses denne sang, fra begynnelsen til enden, for hele Israels menighet.