Deuteronômio 32 - Bíblia Online

"天哪， 留心吧， 我要说话； 地啊， 聆听我口中的言语。 
我的教训下降如雨， 我的言语滴落如露， 像细雨落在青草上， 像甘霖降在蔬菜上。 
因为我要宣告耶和华的名； 你们要尊崇我们的 神的伟大。 
他是磐石， 他的作为完全， 因为他一切所行的全都公平； 他是诚实无伪的 神， 又公义， 又正直。 
这世代向他行事败坏， 就不是他的儿女， 满有弊病， 这实在是个乖僻弯曲的世代。 
愚昧无知的人民哪， 你们这样报答耶和华吗？他不是你的父， 不是把你买回来的吗？他造了你， 建立了你。 
你要回想古时的日子， 思念历代以来的年月； 问你的父亲， 他必告诉你； 问你的长者， 他们必对你说。 
至高者把地业赐给列国的时候， 把人类分开的时候， 就照着以色列子孙的数目， 立定了万民的境界。 
但耶和华的分就是他的子民， 他的产业就是雅各。 
耶和华在旷野之地遇见了他， 在荒凉之地和野兽吼叫的荒野， 遇见了他， 就环绕他， 看顾他， 保护他， 好像保护自己眼中的瞳人一样。 
又像老鹰搅动巢窝， 飞翔在雏鹰之上， 扇展翅膀， 接取雏鹰， 背在自己的两翼之上。 
耶和华独自领导了他， 并没有外族人的神与他同在。 
耶和华使他乘驾地的高处， 得吃田间的土产； 又使他从岩石中吸蜜， 从坚固的磐石中取油。 
也吃牛酪和羊乳， 羊羔的脂肪， 巴珊的公牛和公山羊， 以及上好的麦子； 也喝了葡萄汁酿成的酒。 
但耶书仑肥胖了， 就踢跳， ‘你肥胖了， 你粗壮了， 你饱满了， ’他离弃了造他的 神， 轻看了救他的磐石。 
他们以外族人的神激动了 神的愤恨， 以可憎之事惹起了他的怒气。 
他们献祭给鬼魔（他们不是神）， 就是他们从来不认识的神， 是近来新兴的， 是你们的列祖所不惧怕的。 
你轻忽了生你的磐石， 你忘记了产你的 神。 
因为他的儿女激怒了 神， 耶和华看见了， 就弃绝了他们， 
说： ‘我必掩面不顾他们， 要看看他们的结局怎样； 因为他们是乖曲的一代， 心里没有信实的人。 
他们以不是神的神激动了我的愤恨， 以虚无之物惹动了我的怒气； 我也以不是子民的人激动他们的愤恨， 以愚昧的国民惹动他们的怒气。 
因为在我的怒中有火燃烧起来， 烧到阴间的深处， 把大地和地的出产尽都吞灭， 连山的根基也烧着了。 
我要把灾祸加在他们身上， 把我的箭向他们射尽。 
他们必因饥荒消瘦， 被热病和毒症消灭； 我也要打发野兽用牙齿咬他们， 和土中的蛇类用毒液害他们。 
外有刀剑， 内有惊恐， 使人丧亡， 使少男少女， 婴孩和白发老人， 尽都丧亡。 
我原想： "我要把他们分散到各处， 把他们的名号都从人间除灭。" 
但我惧怕仇人激动我， 恐怕敌人误会了， 又恐怕他们说： "是我们的手高举了， 并不是耶和华作了这一切事。"’ 
因为他们是缺乏计谋的国， 他们心中没有见识。 
如果你们有智慧， 就可以明白这事， 认清自己将来的结局了。 
如果不是他们的磐石把他们出卖了， 如果不是耶和华把他们交出来， 一人怎能追赶一千人， 二人怎能使万人逃跑呢？ 
连我们的仇敌也自己断定， 他们的磐石不像我们的磐石。 
因为他们的葡萄树， 是所多玛的葡萄树所出的， 是蛾摩拉的田地所生的； 他们的葡萄是毒葡萄， 每一挂都是苦的。 
他们的酒是大蛇的毒液， 是虺蛇的剧毒。 
这不是贮藏在我这里， 封闭在我的宝库中吗？ 
等到他们失足的时候， 我要伸冤报应； 因为他们遭遇灾难的日子近了， 那预备要临到他们身上的事， 必快快临到。 
耶和华要为自己的子民伸冤， 为自己的仆人难过， 因为耶和华看见他们的能力已经消逝， 为奴的或自由的都没有剩下一人。 
他必说： ‘他们的神在哪里呢？他们投靠的磐石在哪里呢？ 
就是向来吃他们祭牲脂肪的， 喝他们奠祭之酒的神在哪里呢？让他们兴起来帮助你们吧， 愿他们保护你们吧！ 
现在你们要知道， 只有我是那一位， 除我以外， 并没有别的神； 我使人死， 也使人活； 我打伤， 我也医治； 没有人可以从我的手里抢救出去。 
我向天举手说： 我活到永永远远； 
如果我磨亮了我的刀剑， 如果我掌握了审判权， 就必向我的仇敌伸冤， 必向恨我的人报应。 
我要使我的箭饮血饮醉， 就是被杀的人和被掳的人的血； 我的刀剑要吃肉， 就是吃仇敌长发首领的肉。’ 
列国啊， 你们当与耶和华的子民一同欢呼， 因为他要伸他仆人流血的冤， 他要向他的仇人报复， 他要救赎他的地和他的子民。" 
摩西和嫩的儿子约书亚前来， 把这首诗歌的一切话都说给人民听。 
摩西向以色列众人说完了这一切话， 
就对他们说： "我今日警告你们的一切话， 你们都要放在心上， 好吩咐你们的子孙谨守遵行这律法上的一切话。 
因为这不是空洞、与你们无关重要的事， 而是你们的生命； 借着这事， 你们在过约旦河去得为业的地上， 才可以日子长久。" 
就在那一天， 耶和华对摩西说： 
"你要上这亚巴琳山去， 就是尼波山， 在耶利哥对面的摩押地， 观看我赐给以色列人为业的迦南地。 
你必死在你登上的山上， 归到你的族人那里去， 像你的哥哥亚伦死在何珥山上， 归到他的族人那里去一样。 
因为你们在寻的旷野， 在加低斯米利巴水边， 在以色列人中间悖逆我， 在以色列人中间没有尊我为圣。 
我赐给以色列人的地， 你可以从对面观看， 却不得进去。" 

Lytt, I himler, og jeg vil tale, og jorden høre på min munns ord! 
Som regnet risle min lære, som duggen dryppe mitt ord, som regnskur på grønne spirer, som byger på urter og gress! 
For Herrens navn vil jeg forkynne; gi vår Gud ære! 
Klippen! - fullkomment er hans verk, for rettferd er alle hans veier; en trofast Gud, uten svik, rettferdig og rettvis er han. 
Skulde han ha ført fordervelse over sitt folk! Nei, hans barn de har skammen - en vanartet og vrang slekt. 
Lønner I Herren således, du dårlige og uvise folk? Er han ikke din far, som gjorde dig til sin eiendom? Han skapte dig og dannet dig. 
Kom de eldgamle dager i hu, gi akt på årene fra slekt til slekt! Spør din far, han vil kunngjøre dig det - dine gamle, de vil si dig det. 
Da den Høieste gav folkene arv, da han skilte menneskenes barn, satte han folkenes landemerker efter tallet på Israels barn. 
For Herrens del er hans folk, Jakob er hans arvelodd. 
Han fant ham i et øde land, i villmarken, blandt ørkenens hyl; han vernet om ham, han våket over ham, han voktet ham som sin øiesten. 
Som ørnen vekker sitt rede og svever over sine unger, således bredte han ut sine vinger, tok ham op og bar ham på sine slagfjær. 
Det var Herren alene som førte ham, og ingen fremmed gud var med ham. 
Han lot ham fare frem over jordens høider, og han åt markens grøde, og han lot ham suge honning av klippen og olje av hårdeste sten, 
rømme av kyr og melk av får og fett av lam og av vær fra Basan og av bukker og hvetens feteste marg; og druers blod drakk du, skummende vin. 
Da blev Jesurun* fet og slo bak ut - du blev fet og tykk og stinn; han forlot Gud, som hadde skapt ham, og foraktet sin frelses klippe. / {* d.e. det opriktige, rettskafne folk; så kalles Israel fordi det skulde tjene Herren i opriktighet.} 
De vakte hans nidkjærhet ved fremmede guder; ved vederstyggelige avguder vakte de hans harme. 
De ofret til maktene*, som ikke er Gud, til guder som de ikke kjente, nye og nyss opkommet, som eders fedre ikke reddedes for. / {* d.e. avgudene.} 
Klippen, ditt ophav, enset du ikke; du glemte Gud, han som fødte dig. 
Og Herren så det og forkastet dem, han harmedes over sine sønner og sine døtre. 
Og han sa: Jeg vil skjule mitt åsyn for dem, jeg vil se hvad ende det vil ta med dem; for en vrang slekt er de, barn i hvem det ingen troskap er. 
De vakte min nidkjærhet ved det som ikke er Gud, de vakte min harme ved sine tomme avguder. Også jeg vil vekke deres nidkjærhet ved det som ikke er et folk; ved et uforstandig folk vil jeg vekke deres harme. 
For en ild er optendt i min vrede og brenner til dypeste dødsrike; den fortærer landet og dets grøde og setter fjellenes grunnvoller i brand. 
Jeg vil samle ulykker over dem; alle de piler jeg har, vil jeg bruke imot dem. 
De skal utsuges av sult og fortæres av brennende feber og giftig sott; villdyrs tann vil jeg sende imot dem og edder av ormen som kryper i støvet. 
Ute skal sverdet, inne i kammerne redsel bortrive både unge menn og jomfruer, det diende barn og den gråhårede mann. 
Jeg vilde ha sagt: Jeg vil blåse dem bort, jeg vil slette ut minnet om dem blandt menneskene, 
dersom jeg ikke hadde fryktet for at fiendene skulde krenke mig, at deres motstandere skulde mistyde det og si: Det var vår hånd som var så sterk; det var ikke Herren som gjorde alt dette. 
For de er et folk uten visdom; der er ikke forstand hos dem. 
Dersom de var vise, vilde de forstå dette, skjønne hvad ende det vil ta med dem. 
Hvorledes kunde én forfølge tusen, og to drive ti tusen på flukt, hvis ikke deres klippe hadde solgt dem, og Herren overgitt dem? 
For deres klippe er ikke som vår klippe - det kan våre fiender selv vidne! 
For deres vin-tre er av Sodomas vin-tre og fra Gomorras marker; deres druer er giftige druer, de har beske klaser. 
Deres vin er slangers brennende gift og fryktelig ormeedder. 
Er ikke dette gjemt hos mig, under segl i mine forrådskammer? 
Mig hører hevn og gjengjeldelse til på den tid da deres fot vakler; for deres undergangs dag er nær, og hastig kommer det som venter dem. 
For Herren skal dømme sitt folk, og det skal gjøre ham ondt for sine tjenere, når han ser at deres makt er borte, og at det er ute både med store og små. 
Og han skal si: Hvor er deres guder - klippen som de satte sin lit til - 
de som åt deres slaktoffers fett og drakk deres drikkoffers vin? La dem reise sig og hjelpe eder! La dem være eders vern! 
Nu ser I at det er mig, og at der er ingen Gud foruten mig. Jeg gjør død og gjør levende, jeg sårer, og jeg læger, og det er ingen som redder av min hånd. 
For jeg løfter min hånd mot himmelen og sier: Så sant jeg lever til evig tid: 
Når jeg hvesser mitt lynende sverd og tar dommen i min hånd, da vil jeg føre hevn over mine fiender og gjengjelde dem som hater mig; 
jeg vil gjøre mine piler drukne av blod, og mitt sverd skal ete kjøtt, blod av falne og fangne, av fiendtlige høvdingers hode. 
Pris, I hedninger, hans folk! For han hevner sine tjeneres blod; over sine fiender fører han hevn og gjør soning for sitt land, for sitt folk. 
Så kom da Moses og fremsa hele denne sang for folket, han og Hosea, Nuns sønn. 
Og da Moses var ferdig med å tale alle disse ord til hele Israel, 
sa han til dem: Akt på alle de ord som jeg idag gjør til et vidne mot eder, og byd eders barn å ta vare på dem, så de holder alle ordene i denne lov! 
For dette er ikke noget tomt ord for eder, men det er eders liv, og ved dette ord skal I leve lenge i det land I nu drar til over Jordan og skal ta i eie. 
Samme dag talte Herren til Moses og sa: 
Gå op på Abarim-fjellet her, på Nebo-fjellet i Moabs land midt imot Jeriko, og se ut over Kana'ans land, som jeg gir Israels barn til eiendom, 
Og der på fjellet som du går op på, skal du dø og samles til dine fedre, likesom Aron, din bror, døde på fjellet Hor og blev samlet til sine fedre, 
fordi I syndet mot mig blandt Israels barn ved Meribas vann i Kades i ørkenen Sin og ikke helliget mig blandt Israels barn. 
Du skal få se landet midt foran dig, men du skal ikke komme inn i det land som jeg gir Israels barn. 

Deuteronômio 33

Veja também

O que a Bíblia diz sobre o perdão de pecados?

O que a Bíblia nos ensina sobre resiliência