1 这是神人摩西， 在死前给以色列人所祝的福。
2 他说： "耶和华从西奈而来， 从西珥光照他们， 从巴兰山射出光辉， 在千万圣者中来临， 从他的右手有烈火的律法。
3 他实在爱人民， 他的众圣者都在你的手里； 他们坐在你的脚前， 各自领受你的话。
4 摩西把律法吩咐我们， 作为雅各会众的基业。
5 人民的众首领， 以色列的各支派， 一同会合的时候， 耶和华就在耶书仑作王了。
6 愿流本生存， 不致死亡， 愿他的人数不致稀少。"
7 论到犹大， 他这样说： "耶和华啊， 求你垂听犹大的声音， 领他归回自己的族人那里； 他曾用手为自己奋斗， 愿你帮助他抵挡仇敌。"
8 论到利未， 他说： "耶和华啊， 愿你的土明和乌陵属于倚靠你的利未人， 就是你在玛撒试验过的， 在米利巴水边与他们争论过的。
9 利未人论到自己的父母说： ‘我没有看顾他们’； 他不承认自己的兄弟， 也不认识自己的儿女； 因为他们谨守你的话， 持守你的约。
10 他们要把你的典章教训雅各， 把你的律法教训以色列； 他们要把香焚在你面前， 把全牲的燔祭献在你的祭坛上。
11 耶和华啊， 求你赐福他的能力， 悦纳他手中的作为； 那些起来攻击他和恨他的人， 愿你刺透他们的腰， 使他们不能再起来。"
12 论到便雅悯， 他说： "耶和华所爱的， 必在耶和华身边安然居住； 耶和华终日庇护他， 也必住在他的两肩之间。"
13 论到约瑟， 他说： "愿他的地蒙耶和华赐福， 得着从天上而来的上好之物， 以及蕴藏在地里的泉水；
14 得着从太阳而来的上好之物， 每月所产的佳果；
15 得着从太古之山而来的上品， 从永远之岭而来的上好之物；
16 得着从地所出的上好之物， 和其中所充满的； 得着那住在荆棘中的耶和华的恩宠； 愿这些都临到约瑟的头上， 就是临到那在兄弟中作王子的人的头上。
17 他头生的公牛大有威严； 他的两角是野牛的角， 用来抵触万民， 直到地极； 这角是以法莲的万万， 那角是玛拿西的千千。"
18 论到西布伦， 他说： "西布伦啊， 你出外的时候， 要喜乐； 以萨迦啊， 你在帐棚里的时候， 也要喜乐。
19 他们要把万民召到山上来， 在那里要献上公义的祭； 因为他们要吸取海洋的丰富， 沙土中埋藏着的宝藏。"
20 论到迦得， 他说： "那使迦得扩张的， 是应该称颂的， 迦得蹲下如母狮， 他撕裂膀臂， 连头顶也撕裂。
21 他为自己选择了头一份， 因为在那里有指挥者的分存留着； 他与人民的众首领一同来， 他施行耶和华的公义， 以及与以色列有关的典章。"
22 论到但， 他说： "但是只幼狮， 从巴珊跳出来。"
23 论到拿弗他利， 他说： "拿弗他利啊， 你饱受恩宠， 满得耶和华的福， 可以取得西方和南方为业。"
24 论到亚设， 他说： "愿亚设蒙福， 胜过众子， 愿他得兄弟的喜悦； 愿他把脚蘸在油中。
25 你的门闩是铜的， 是铁的， 你的日子怎样， 你的力量也必怎样。
26 没有人像耶书仑的 神， 为了帮助你， 他乘驾诸天， 在他的威严中， 他腾空行云。
27 亘古的 神是你的居所； 他永久的膀臂在你以下。他把仇敌从你面前赶出去， 他发令说： ‘毁灭吧！ ’
28 所以以色列可以安然居住， 雅各的本源， 独处在产五谷新酒之地； 他的天也滴下甘露。
29 以色列啊， 你是有福的； 有谁像你呢？你这蒙耶和华拯救的子民， 他是帮助你的盾牌， 他是你威严的刀剑。你的仇敌必向你屈服； 你必践踏他们的背脊。"
1 Dette er den velsignelse som Moses, den Guds mann, lyste over Israels barn før sin død.
2 Han sa: Herren kom fra Sinai, han steg op for dem fra Se'ir; han strålte frem fra Parans fjell og kom fra hellige titusener; ved hans høire hånd lyste lovens ild* for dem. / {* den ild som ledsaget lovgivningen.}
3 Ja, han elsker sitt folk; alle dine* hellige er i din hånd; de ligger for din fot, de tar imot dine ord. / {* Guds.}
4 En lov gav Moses oss, en arvedel for Jakobs menighet.
5 Og han* blev konge i Jesurun**, da folkets høvdinger samlet sig, Israels stammer alle sammen. / {* Gud.} / {** 5MO 32, 15.}
6 Måtte Ruben leve og aldri dø, men hans menn bli få i tall!
7 Og dette sa han om Juda: Hør, Herre, Judas røst, og før ham hjem til sitt folk! Med sine hender strider han for det, og du skal være hans hjelp mot hans fiender.
8 Og om Levi sa han: Dine tummim og urim hører din fromme mann til, han som du fristet ved Massa, som du trettet med ved Meribas vann,
9 han som sa om sin far og sin mor: Jeg ser dem ikke, og som ikke kjentes ved sine brødre og ikke visste av sine barn, fordi han tok vare på ditt ord og aktet vel på din pakt.
10 Han skal lære Jakob dine bud og Israel din lov, han skal legge røkelse for ditt ansikt og heloffer på ditt alter.
11 Velsign, Herre, hans kraft, og la hans henders gjerning tekkes dig! Knus lendene på hans motstandere og dem som hater ham, så de ikke reiser sig mere!
12 Om Benjamin sa han: Herrens elskede er han, trygt bor han hos ham; hele dagen holder han sin hånd over ham - han hviler mellem hans skuldrer.
13 Og om Josef sa han: Velsignet av Herren være hans land med himmelens ypperste gaver, med dugg og med vann fra det store dyp der nede,
14 med det ypperste av det som solen fostrer, med det ypperste av det som måneskiftene driver frem,
15 med det herligste fra de eldgamle fjell og det ypperste fra de evige hauger,
16 med det ypperste av jorden og dens fylde og med nåde fra ham som bodde i tornebusken; det komme over Josefs hode, over hans isse som er fyrste blandt sine brødre!
17 Herlig er den førstefødte av hans okser*, og hans horn er som villoksens horn; med dem stanger han alle folkene like til jordens ender; det er Efra'ims titusener, det er Manasses tusener. / {* d.e. stammens kraftigste krigere.}
18 Og om Sebulon sa han: Gled dig, Sebulon, i din utferd, og du, Issakar, i dine telt!
19 Folkeslag kaller de til sitt fjell; der ofrer de rettferdighets offere; for havets overflod og sandens skjulte skatter suger de inn.
20 Og om Gad sa han: Lovet være han som gir Gad vidt rum! Som en løvinne har han lagt sig ned, og han sønderriver både arm og isse.
21 Han utså sig den første lodd, for der er den del gjemt som lovgiveren har tiltenkt ham; og så drog han frem foran folket; det som var rett for Herren, det som han hadde fastsatt, gjorde han, sammen med Israel.
22 Og om Dan sa han: Dan er en løveunge som springer frem fra Basan.
23 Og om Naftali sa han: Naftali, mettet med nåde og fylt med Herrens velsignelse - Vesten og Syden ta han i eie!
24 Og om Aser sa han: Velsignet fremfor sønner være Aser! han være den kjæreste blandt sine brødre og dyppe i olje sin fot!
25 Av jern og kobber være din lås, og din hvile så lang som dine dager!
26 Det er ingen som Gud, Jesurun! - Han farer frem over himmelen med hjelp for dig, og i sin høihet på skyene.
27 En bolig er den eldgamle Gud, og her nede er evige armer; han driver fienden bort for dig og sier: Rydd ut!
28 Og Israel bor trygt for sig selv, Jakobs øie er vendt mot et land med korn og most, ja, hans himmel drypper av dugg.
29 Salig er du, Israel! Hvem er som du, et folk som har sin frelse i Herren, ditt hjelpende skjold og ditt høie sverd! Dine fiender hykler for dig, mens du skrider frem over deres høider.