1 For behold, in those days, and in that time, when I shall turn again the captivity of Judah and Jerusalem,

2 I will also gather all the nations, and will bring them down into the valley of Jehoshaphat, and I will enter into judgment with them there on account of my people and mine inheritance, Israel, whom they have scattered among the nations: and they have parted my land;

3 and they have cast lots for my people, and have given a boy for a harlot, and sold a girl for wine, and have drunk {it}.

4 Yea also, what have ye to do with me, O Tyre and Zidon, and all the districts of Philistia? Will ye render me a recompence? But if ye recompense me, swiftly {and} speedily will I bring your recompence upon your own head;

5 because ye have taken my silver and my gold, and have carried into your temples my beautiful pleasant things,

6 and the children of Judah and the children of Jerusalem have ye sold unto the children of the Greeks, that ye might remove them far from their border.

7 Behold, I will raise them up out of the place whither ye have sold them, and will bring your recompence upon your own head.

8 And I will sell your sons and your daughters into the hand of the children of Judah, and they shall sell them to the Sabeans, to a nation far off: for Jehovah hath spoken.

9 Proclaim this among the nations: prepare war, arouse the mighty men, let all the men of war draw near, let them come up.

10 Beat your ploughshares into swords, and your pruning-knives into spears; let the weak say, I am strong.

11 Haste ye and come, all ye nations round about, and gather yourselves together. Thither cause thy mighty ones to come down, O Jehovah.

12 Let the nations rouse themselves, and come up to the valley of Jehoshaphat; for there will I sit to judge all the nations round about.

13 Put in the sickle, for the harvest is ripe: come, get you down, for the press is full, the vats overflow; for their wickedness is great.

14 Multitudes, multitudes in the valley of decision! For the day of Jehovah is at hand in the valley of decision.

15 The sun and the moon shall be darkened, and the stars shall withdraw their shining.

16 And Jehovah will roar from Zion, and utter his voice from Jerusalem; and the heavens and the earth shall shake: and Jehovah will be a shelter for his people, and the refuge of the children of Israel.

17 And ye shall know that I, Jehovah, {am} your God, dwelling in Zion, my holy mountain; and Jerusalem shall be holy, and no strangers shall pass through her any more.

18 And it shall come to pass in that day, that the mountains shall drop down new wine, and the hills shall flow with milk, and all the water-courses of Judah shall flow with waters; and a fountain shall come forth from the house of Jehovah, and shall water the valley of Shittim.

19 Egypt shall be a desolation, and Edom shall be a desolate wilderness, for the violence against the children of Judah, in that they have shed innocent blood in their land.

20 But Judah shall abide for ever, and Jerusalem from generation to generation.

21 And I will purge them from the blood from which I had not purged them: for Jehovah dwelleth in Zion.

1 Og derefter skal det skje at jeg vil utgyde min Ånd over alt kjød, og eders sønner og eders døtre skal tale profetiske ord; eders oldinger skal ha drømmer, eders unge menn skal se syner;

2 ja, endog over trælene og over trælkvinnene vil jeg i de dager utgyde min Ånd.

3 Og jeg vil gjøre underfulle tegn på himmelen og på jorden: blod og ild og røkstøtter.

4 Solen skal omskiftes til mørke, og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og forferdelige.

5 Og det skal skje: Hver den som påkaller Herrens navn, skal bli frelst; for på Sions berg og i Jerusalem skal det være en flokk av undkomne, således som Herren har sagt, og blandt de undslopne skal de være som Herren kaller.

6 For se, i de dager og på den tid, når jeg gjør ende på Judas og Jerusalems fangenskap,

7 da vil jeg samle alle hedningefolk og føre dem ned i Josafats* dal, og jeg vil der gå i rette med dem for mitt folks og min arvs, Israels skyld, fordi de spredte dem blandt hedningene og delte mitt land; / {* Josafat betyr: Gud dømmer; JOE 3, 17. 19.}

8 om mitt folk kastet de lodd, de gav en gutt for en skjøge, de solgte en pike for vin, og den drakk de op.

9 Og I, Tyrus og Sidon og alle Filisterlands bygder! Hvad vil mig? Er det noget I vil gjengjelde mig, eller vil I gjøre mig noget? Snart, i en hast, skal jeg la eders gjerning falle tilbake på eders eget hode,

10 I som tok mitt sølv og gull og førte mine dyreste skatter bort til eders templer,

11 og Judas barn og Jerusalems barn solgte I til Javans barn for å få dem langt bort fra sitt land.

12 Se, jeg kaller dem fra det sted som I har solgt dem til, og lar eders gjerning falle tilbake på eders eget hode.

13 Og jeg vil selge eders sønner og døtre til Judas barn, og de skal selge dem til sabeerne, et folk som bor langt borte; for Herren har talt.

14 Rop dette ut blandt hedningefolkene, rust eder til en hellig krig, kall på heltene, la alle krigsmenn stige frem og dra ut!

15 Smi eders hakker om til sverd og eders vingårdskniver til spyd! Den veke si: Jeg er en helt!

16 Skynd eder og kom, alle I hedningefolk fra alle kanter, og samle eder sammen! Dit la du, Herre, dine helter* stige ned! / {* SLM 103, 20.}

17 Hedningefolkene skal våkne op og dra til Josafats dal; for der vil jeg sitte og dømme alle hedningefolk fra alle kanter.

18 Send sigden ut, for høsten er moden! Kom og tred vinpersen, for den er full, persekarene flyter over, deres ondskap er stor!

19 Skare på skare samler sig i avgjørelsens dal. For nær er Herrens dag i avgjørelsens dal.

20 Sol og måne sortner, og stjernene holder op å lyse.

21 Og Herren skal brøle* fra Sion og la sin røst høre fra Jerusalem, og himmel og jord skal skjelve; men Herren er en tilflukt for sitt folk og et vern for Israels barn. / {* som en løve; sml. HSE 11, 10. AMO 1, 2 fg. 3, 8.}

22 Og I skal kjenne at jeg er Herren eders Gud, som bor på Sion, mitt hellige berg; og Jerusalem skal være et hellig sted, og fremmede skal ikke mere trenge inn der.

23 Og det skal skje på den dag at fjellene skal dryppe av most, og haugene flyte over av melk, og alle bekker i Juda strømme med vann; og det skal utgå en kilde fra Herrens hus og vanne Sittims dal.

24 Egypten skal bli til en ødemark og Edom til en øde ørken for deres vold mot Judas barn, fordi de har utøst uskyldig blod i sitt land.

25 Men Juda skal bli til evig tid, og Jerusalem fra slekt til slekt.

26 Og jeg vil hevne deres blod, det som jeg ikke før har hevnet. Og Herren bor på Sion.