1 Ve de hyrder som ødelegger og adspreder den hjord jeg før, sier Herren.
2 Derfor sier Herren, Israels Gud, så om de hyrder som røkter mitt folk: I har adspredt mine får og jaget dem bort og ikke sett efter dem; se, jeg hjemsøker eder for eders onde gjerninger, sier Herren.
3 Og jeg vil selv samle resten av mine får fra alle de land jeg har drevet dem bort til, og jeg vil føre dem tilbake til deres egne beitemarker, og de skal være fruktbare og bli mange.
4 Og jeg vil sette hyrder over dem, og de skal røkte dem; og de skal ikke frykte mere og ikke forferdes, og ingen av dem skal savnes, sier Herren.
5 Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil la stå frem for David en rettferdig spire, og han skal regjere som konge og gå frem med visdom og gjøre rett og rettferdighet i landet.
6 I hans dager skal Juda bli frelst, og Israel bo trygt; og dette er det navn som han skal kalles med: Herren, vår rettferdighet*. / {* d.e. den ved hvem Herren skaffer oss rettferdighet. JES 45, 17. 25. SKR 14, 11.}
7 Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal si: Så sant Herren lever, han som førte Israels barn op fra Egyptens land,
8 men: Så sant Herren lever, som førte Israels hus og ætt op og lot dem komme fra et land i nord og fra alle de land jeg hadde drevet dem bort til. Og de skal bo i sitt land.
9 Om profetene. Mitt hjerte er sønderknust i mitt indre, alle mine ben skjelver, jeg er som en drukken mann, en mann som vinen har overveldet, for Herrens skyld og for hans hellige ords skyld.
10 For landet er fullt av horkarler; for forbannelsens skyld visner landet, for dens skyld er ørkenens beitemarker avsvidd; deres* løp er ondt, og deres styrke er urett. / {* de ugudeliges.}
11 For både profet og prest er gudløse; selv i mitt hus har jeg funnet deres ondskap, sier Herren.
12 Derfor skal deres vei bli for dem som glatte steder i mørket; de skal støtes over ende og falle der; for jeg lar ulykke komme over dem i det år da de blir hjemsøkt, sier Herren.
13 Hos Samarias profeter har jeg sett dårskap; de profeterte ved Ba'al og førte mitt folk Israel vill.
14 Men hos Jerusalems profeter har jeg sett grufulle ting; de driver hor og farer med løgn og styrker de ondes hender, så ingen av dem vender om fra sin ondskap; de er alle sammen blitt for mig som Sodoma, og dets innbyggere som Gomorra.
15 Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så om profetene: Se, jeg gir dem malurt å ete og beskt vann å drikke; for fra Jerusalems profeter er gudløshet gått ut over hele landet.
16 Så sier Herren, hærskarenes Gud: Hør ikke på de profeters ord som profeterer for eder! De fyller eder med tomme innbilninger; de bærer frem sitt eget hjertes syner, ikke ord av Herrens munn.
17 De sier atter og atter til dem som forakter mig: Herren har sagt: I skal ha fred. Og til hver den som følger sitt hårde hjerte, sier de: Det skal ikke komme ulykke over eder.
18 For hvem av dem har stått i Herrens fortrolige råd, så han så og hørte hans ord? Hvem har gitt akt på mitt ord og hørt det?
19 Se, Herrens storm, hans vrede farer ut, en hvirvlende stormvind; den hvirvler over hodet på de ugudelige.
20 Herrens vrede skal ikke vende tilbake før han har utført og fullbyrdet sitt hjertes tanker; i de siste dager skal I forstå det helt.
21 Jeg har ikke sendt profetene, allikevel løp de; jeg har ikke talt til dem, allikevel profeterte de.
22 Og hadde de stått i mitt fortrolige råd, vilde de la mitt folk høre mine ord og føre dem tilbake fra deres onde vei og fra deres onde gjerninger.
23 Er jeg en Gud bare nær ved, sier Herren, og ikke en Gud langt borte?
24 Eller kan nogen skjule sig på lønnlige steder så jeg ikke kan se ham? sier Herren. Opfyller jeg ikke himmelen og jorden? sier Herren.
25 Jeg har hørt hvad de profeter har sagt som profeterer løgn i mitt navn og sier: Jeg har drømt, jeg har drømt.
26 Hvor lenge skal dette vare? Har de i sinne de profeter som profeterer løgn, og som bærer frem sitt eget hjertes svik -
27 tenker de på å få mitt folk til å glemme mitt navn ved sine drømmer som de forteller hverandre, likesom deres fedre glemte mitt navn for Ba'als skyld?
28 Den profet som har en drøm, han får fortelle en drøm, og den som har mitt ord, han skal tale mitt ord i sannhet! Hvad har halmen å gjøre med kornet? sier Herren.
29 Er ikke mitt ord som en ild, sier Herren, og lik en hammer som knuser berg?
30 Se, derfor, sier Herren, kommer jeg over de profeter som stjeler mine ord fra hverandre.
31 Se, jeg kommer over de profeter som bruker sin tunge og sier: Så sier Herren.
32 Se, jeg kommer over dem som bærer frem løgnaktige drømmer, sier Herren, og som forteller dem og fører mitt folk vill ved sine løgner og ved sitt skryt; jeg har ikke sendt dem og ikke gitt dem befaling, og noget gagn gjør de ikke dette folk, sier Herren.
33 Og når dette folk eller en profet eller en prest spør dig: Hvad er Herrens byrde? - da skal du si dem hvad byrden er: [I er byrden] og jeg vil kaste eder bort, sier Herren*. / {* Det hebraiske ord "massa" betyr både en byrde og et utsagn. De spørrende kaller Herrens utsagn ved Jeremias en byrde. Profeten skal da svare dem at de selv er Herren en byrde som han vil kaste fra sig.}
34 Og den profet og den prest og den av folket som sier: Herrens byrde, den mann og hans hus vil jeg hjemsøke.
35 Således skal I si hver til sin næste og hver til sin bror: Hvad har Herren svart? Hvad har Herren talt?
36 Men "Herrens byrde" skal I ikke nevne mere; for hver manns eget ord skal være hans byrde, fordi I har forvendt den levende Guds, Herrens, hærskarenes Guds, vår Guds ord.
37 Således skal du si til profeten: Hvad har Herren svart dig? Hvad har Herren talt?
38 Men dersom I sier "Herrens byrde", da sier Herren så: Fordi I sier dette ord, "Herrens byrde", enda jeg sendte eder bud og sa: I skal ikke si "Herrens byrde",
39 se, derfor vil jeg aldeles glemme eder og kaste eder og den by jeg gav eder og eders fedre, bort fra mitt åsyn,
40 og jeg vil legge på eder en evig skam og en evig vanære, som aldri skal glemmes.
1 ‹‹Otlağımın koyunlarını yok edip dağıtan çobanların vay başına!›› diyor RAB.
2 Halkımı güden çobanlar için İsrailin Tanrısı RAB şöyle diyor: ‹‹Sürümü dağıtıp sürdünüz, onlarla ilgilenmediniz. Şimdi ben sizinle ilgileneceğim, yaptığınız kötülük yüzünden sizi cezalandıracağım.›› RAB böyle diyor.
3 ‹‹Sürmüş olduğum bütün ülkelerden sürümün sağ kalanlarını toplayıp otlaklarına geri getireceğim; orada verimli olup çoğalacaklar.
4 Onları güdecek çobanlar koyacağım başlarına. Bundan böyle korkmayacak, yılgınlığa düşmeyecekler. Bir tanesi bile eksilmeyecek›› diyor RAB.
5 ‹‹İşte Davut için doğru bir dal 2 Çıkaracağım günler geliyor›› diyor RAB. 2 ‹‹Bu kral bilgece egemenlik sürecek, 2 Ülkede adil ve doğru olanı yapacak.
6 Onun döneminde Yahuda kurtulacak, 2 İsrail güvenlik içinde yaşayacak. 2 O, ‹Yahve sidkenufş› adıyla anılacak.
7 ‹‹Artık insanların, ‹İsrail halkını Mısırdan çıkaran RABbin varlığı hakkı için› demeyecekleri günler geliyor›› diyor RAB.
8 ‹‹Bunun yerine, ‹İsrail soyunu kuzey ülkesinden ve sürdüğü bütün öbür ülkelerden geri getiren RABbin varlığı hakkı için› diyecekler. Böylece kendi topraklarında yaşayacaklar.››
9 Peygamberlere gelince, 2 Yüreğim paramparça, 2 Bütün kemiklerim titriyor. 2 RABbin yüzünden, 2 Onun kutsal sözleri yüzünden 2 Sarhoş gibi, 2 Şaraba yenik düşen bir adam gibiyim.
10 Çünkü ülke zina edenlerle dolu, 2 Lanet yüzünden yas tutuyor. 2 Otlaklar kurumuş. 2 İzledikleri yol kötü, 2 Güçlerini haksızca kullanıyorlar.
11 ‹‹Peygamber de kâhin de tanrısız; 2 Tapınağımda bile kötülüklerini gördüm›› diyor RAB.
12 ‹‹Bu yüzden izledikleri yol 2 Onlar için kaygan olacak; 2 Karanlığa sürülecek, 2 Orada tökezleyip düşecekler. 2 Çünkü cezalandırılacakları yıl 2 Başlarına felaket getireceğim›› diyor RAB.
13 ‹‹Samiriye peygamberleri arasında 2 Şu iğrençliği gördüm: 2 Baal adına peygamberlik ederek 2 Halkım İsraili baştan çıkarıyorlar.
14 Yeruşalim peygamberleri arasında 2 Şu korkunç şeyi gördüm: 2 Zina ediyorlar, yalan peşindeler. 2 Kötülük edenleri güçlendirdiklerinden, 2 Kimse kötülüğünden dönmüyor. 2 Benim için hepsi Sodom gibi, 2 Yeruşalim halkı Gomora gibi oldu.››
15 Bu nedenle Her Şeye Egemen RAB peygamberler için şöyle diyor: ‹‹Onlara pelinotu yedirecek, 2 Zehirli su içireceğim. 2 Çünkü Yeruşalim peygamberleri 2 Tanrısızlığın bütün ülkeye yayılmasına neden oldular.››
16 Her Şeye Egemen RAB diyor ki, 2 ‹‹Size peygamberlik eden peygamberlerin 2 Dediklerine kulak asmayın, 2 Onlar sizi aldatıyor. 2 RABbin ağzından çıkanları değil, 2 Kendi hayal ettikleri görümleri anlatıyorlar.
17 Beni küçümseyenlere sürekli, 2 ‹RAB diyor ki: Size esenlik olacak!› diyorlar. 2 Yüreklerinin inatçılığı doğrultusunda davrananlara, 2 ‹Başınıza felaket gelmeyecek› diyorlar.
18 RABbin sözünü duyup anlamak için 2 RABbin meclisinde kim bulundu ki? 2 Onun sözüne kulak verip duyan kim?
19 İşte, RABbin fırtınası öfkeyle kopacak, 2 Kasırgası döne döne kötülerin başına patlayacak.
20 Aklının tasarladığını tümüyle yapana dek 2 RABbin öfkesi dinmeyecek. 2 Son günlerde açıkça anlayacaksınız bunu.
21 Bu peygamberleri ben göndermedim, 2 Ama çabucak ortaya çıktılar. 2 Onlara hiç seslenmedim, 2 Yine de peygamberlik ettiler.
22 Ama meclisimde dursalardı, 2 Sözlerimi halkıma bildirir, 2 Onları kötü yollarından ve davranışlarından 2 Döndürürlerdi.
23 Ben yalnızca yakındaki Tanrı mıyım? 2 Uzaktaki Tanrı da değil miyim?›› diyor RAB,
24 ‹‹Kim gizli yere saklanır da 2 Onu görmem?›› diyor RAB, 2 ‹‹Yeri göğü doldurmuyor muyum?›› diyor RAB.
25 ‹‹Adımla yalancı peygamberlik edenlerin ne dediklerini duydum. ‹Bir düş gördüm! Bir düş!› diyorlar.
26 Kafalarından uydurdukları hileleri aktaran bu yalancı peygamberler ne zamana dek sürdürecekler bunu?
27 Ataları nasıl Baal yüzünden adımı unuttuysa, onlar da birbirlerine düşlerini anlatarak halkıma adımı unutturmayı tasarlıyorlar.
28 Düşü olan peygamber düşünü anlatsın; ama sözümü alan onu sadakatle bildirsin. Buğdayın yanında saman nedir ki?›› diyor RAB.
29 ‹‹Benim sözüm ateş gibi değil mi? Kayaları paramparça eden balyoz gibi değil mi?›› RAB böyle diyor.
30 ‹‹İşte bunun için sözlerimi birbirlerinden çalan peygamberlere karşıyım›› diyor RAB.
31 ‹‹Evet, kendi sözlerini söyleyip, ‹RAB böyle diyor› diyen peygamberlere karşıyım›› diyor RAB.
32 ‹‹Uydurma düşler gören peygamberlere karşıyım›› diyor RAB. ‹‹Bu düşleri anlatıyor, yalanlarla, boş övünmelerle halkımı baştan çıkarıyorlar. Ben onları ne gönderdim, ne de atadım. Bu halka hiç mi hiç yararları yok›› diyor RAB.
33 ‹‹Halktan biri, bir peygamber ya da kâhin, ‹RABbin bildirisi nedir?› diye sorarsa, ‹Ne bildirisi?› diye karşılık vereceksin. Sizi başımdan atacağım›› diyor RAB.
34 ‹‹Eğer bir peygamber, kâhin ya da başka biri, ‹Bu RABbin bildirisidir› derse, onu da ailesini de cezalandıracağım.
35 Her biriniz komşunuza ve kardeşinize, ‹RAB ne yanıt verdi?› ya da, ‹RAB ne söyledi?› demelisiniz.
36 Bundan böyle, ‹RABbin bildirisi› lafını ağzınıza almayacaksınız. Herkesin sözü kendi bildirisi olacak. Yaşayan Tanrının, Her Şeye Egemen RABbin, Tanrımızın sözlerini çarpıtıyorsunuz siz.
37 Bir peygambere, ‹RAB sana ne yanıt verdi?› ya da, ‹RAB ne söyledi?› demelisiniz.
38 Ama, ‹RABbin bildirisidir› derseniz, RAB diyor ki, ‹RABbin bildirisidir› diyorsunuz. Oysa, ‹RABbin bildirisidir› demeyeceksiniz diye sizi uyarmıştım.
39 Bu yüzden sizi büsbütün unutacağım, sizi de size ve atalarınıza verdiğim kenti de önümden söküp atacağım.
40 Sizi hiç unutulmayacak bir utanca düşürecek, sürekli alay konusu edeceğim.››