1 Jakob, Guds og den Herre Jesu Kristi tjener, hilser de tolv stammer som er spredt omkring i landene.
2 Akt det for bare glede, mine brødre, når I kommer i allehånde fristelser,
3 da I vet at prøvelsen av eders tro virker tålmodighet;
4 men tålmodigheten må føre til fullkommen gjerning, forat I kan være fullkomne og hele og ikke mangle noget.
5 Men dersom nogen av eder mangler visdom, da bede han Gud, han som gir alle villig og uten onde ord, og den skal gis ham.
6 Men han bede i tro, uten å tvile; for den som tviler, ligner havsbølgen, som drives og kastes av vinden.
7 For ikke må det menneske tro at han skal få noget av Herren,
8 slik en tvesinnet mann, ustø på alle sine veier.
9 Men den ringe bror rose sig av sin høihet,
10 og den rike av sin ringhet; for han skal forgå som blomst på gress;
11 solen gikk op med sin brand og tørket gresset bort, og blomsten på det falt av, og dets fagre skikkelse blev ødelagt; således skal og den rike visne bort på sine veier.
12 Salig er den mann som holder ut i fristelse; for når han har stått sin prøve, skal han få livsens krone, som Gud har lovt dem som elsker ham.
13 Ingen si når han fristes: Jeg fristes av Gud. For Gud fristes ikke av det onde, og selv frister han ingen.
14 Men hver fristes idet han drages og lokkes av sin egen lyst;
15 derefter, når lysten har undfanget, føder den synd; men når synden er blitt fullmoden, føder den død.
16 Far ikke vill, mine elskede brødre!
17 All god gave og all fullkommen gave kommer ovenfra, fra lysenes Fader, hos hvem det ikke er forandring eller skiftende skygge.
18 Efter sin vilje har han født oss ved sannhets ord, forat vi skal være en førstegrøde av hans skapninger.
19 I vet det jo, mine elskede brødre! Men hvert menneske være snar til å høre, sen til å tale, sen til vrede;
20 for manns vrede virker ikke det som er rett for Gud.
21 Avlegg derfor all urenhet og all levning av ondskap, og ta med saktmodighet imot det ord som er innplantet i eder, og som er mektig til å frelse eders sjeler!
22 Men vær ordets gjørere, og ikke bare dets hørere, idet I dårer eder selv.
23 For dersom en er ordets hører og ikke dets gjører, da ligner han en mann som ser på sitt naturlige åsyn i et speil:
24 han så på sig selv og gikk bort, og glemte straks hvordan han så ut.
25 Men den som skuer inn i frihetens fullkomne lov og holder ved med det, så han ikke blir en glemsom hører, men gjerningens gjører, han skal være salig i sin gjerning.
26 Dersom en mener at han er en gudsdyrker, og ikke holder sin tunge i tømme, men dårer sitt eget hjerte, hans gudsdyrkelse er forgjeves.
27 En ren og usmittet gudsdyrkelse for Gud og Faderen er dette: å se til farløse og enker i deres trengsel, å holde sig selv uplettet av verden.
1 James, of God and of the Lord Jesus Christ a servant, to the Twelve Tribes who are in the dispersion: Hail!
2 All joy count [it], my brethren, when ye may fall into temptations manifold;
3 knowing that the proof of your faith doth work endurance,
4 and let the endurance have a perfect work, that ye may be perfect and entire -- in nothing lacking;
5 and if any of you do lack wisdom, let him ask from God, who is giving to all liberally, and not reproaching, and it shall be given to him;
6 and let him ask in faith, nothing doubting, for he who is doubting hath been like a wave of the sea, driven by wind and tossed,
7 for let not that man suppose that he shall receive anything from the Lord --
8 a two-souled man [is] unstable in all his ways.
9 And let the brother who is low rejoice in his exaltation,
10 and the rich in his becoming low, because as a flower of grass he shall pass away;
11 for the sun did rise with the burning heat, and did wither the grass, and the flower of it fell, and the grace of its appearance did perish, so also the rich in his way shall fade away!
12 Happy the man who doth endure temptation, because, becoming approved, he shall receive the crown of the life, which the Lord did promise to those loving Him.
13 Let no one say, being tempted -- `From God I am tempted,` for God is not tempted of evil, and Himself doth tempt no one,
14 and each one is tempted, by his own desires being led away and enticed,
15 afterward the desire having conceived, doth give birth to sin, and the sin having been perfected, doth bring forth death.
16 Be not led astray, my brethren beloved;
17 every good giving, and every perfect gift is from above, coming down from the Father of the lights, with whom is no variation, or shadow of turning;
18 having counselled, He did beget us with a word of truth, for our being a certain first-fruit of His creatures.
19 So then, my brethren beloved, let every man be swift to hear, slow to speak, slow to anger,
20 for the wrath of a man the righteousness of God doth not work;
21 wherefore having put aside all filthiness and superabundance of evil, in meekness be receiving the engrafted word, that is able to save your souls;
22 and become ye doers of the word, and not hearers only, deceiving yourselves,
23 because, if any one is a hearer of the word and not a doer, this one hath been like to a man viewing his natural face in a mirror,
24 for he did view himself, and hath gone away, and immediately he did forget of what kind he was;
25 and he who did look into the perfect law -- that of liberty, and did continue there, this one -- not a forgetful hearer becoming, but a doer of work -- this one shall be happy in his doing.
26 If any one doth think to be religious among you, not bridling his tongue, but deceiving his heart, of this one vain [is] the religion;
27 religion pure and undefiled with the God and Father is this, to look after orphans and widows in their tribulation -- unspotted to keep himself from the world.