1 Dirigindo-se, então, Jesus à multidão e aos seus discípulos,disse:

2 Os escribas e os fariseus sentaram-se na cadeira de Moisés.

3 Observai e fazei tudo o que eles dizem, mas não façais como eles, pois dizem e não fazem.

4 Atam fardos pesados e esmagadores e com eles sobrecarregam os ombros dos homens, mas não querem movê-los sequer com o dedo.

5 Fazem todas as suas ações para serem vistos pelos homens, por isso trazem largas faixas e longas franjas nos seus mantos.

6 Gostam dos primeiros lugares nos banquetes e das primeiras cadeiras nas sinagogas.

7 Gostam de ser saudados nas praças públicas e de ser chamados rabi pelos homens.

8 Mas vós não vos façais chamar rabi, porque um só é o vosso preceptor, e vós sois todos irmãos.

9 E a ninguém chameis de pai sobre a terra, porque um só é vosso Pai, aquele que está nos céus.

10 Nem vos façais chamar de mestres, porque só tendes um Mestre, o Cristo.

11 O maior dentre vós será vosso servo.

12 Aquele que se exaltar será humilhado, e aquele que se humilhar será exaltado.

13 Ai de vós, escribas e fariseus hipócritas! Vós fechais aos homens o Reino dos céus. Vós mesmos não entrais e nem deixais que entrem os que querem entrar.

14 {Ai de vós, escribas e fariseus hipócritas! Devorais as casas das viúvas, fingindo fazer longas orações. Por isso, sereis castigados com muito maior rigor.}

15 Ai de vós, escribas e fariseus hipócritas! Percorreis mares e terras para fazer um prosélito e, quando o conseguis, fazeis dele um filho do inferno duas vezes pior que vós mesmos.

16 Ai de vós, guias cegos! Vós dizeis: Se alguém jura pelo templo, isto não é nada; mas se jura pelo tesouro do templo, é obrigado pelo seu juramento.

17 Insensatos, cegos! Qual é o maior: o ouro ou o templo que santifica o ouro?

18 E dizeis ainda: Se alguém jura pelo altar, não é nada; mas se jura pela oferta que está sobre ele, é obrigado.

19 Cegos! Qual é o maior: a oferta ou o altar que santifica a oferta?

20 Aquele que jura pelo altar, jura ao mesmo tempo por tudo o que está sobre ele.

21 Aquele que jura pelo templo, jura ao mesmo tempo por aquele que nele habita.

22 E aquele que jura pelo céu, jura ao mesmo tempo pelo trono de Deus, e por aquele que nele está sentado.

23 Ai de vós, escribas e fariseus hipócritas! Pagais o dízimo da hortelã, do endro e do cominho e desprezais os preceitos mais importantes da lei: a justiça, a misericórdia, a fidelidade. Eis o que era preciso praticar em primeiro lugar, sem contudo deixar o restante.

24 Guias cegos! Filtrais um mosquito e engolis um camelo.

25 Ai de vós, escribas e fariseus hipócritas! Limpais por fora o copo e o prato e por dentro estais cheios de roubo e de intemperança.

26 Fariseu cego! Limpa primeiro o interior do copo e do prato, para que também o que está fora fique limpo.

27 Ai de vós, escribas e fariseus hipócritas! Sois semelhantes aos sepulcros caiados: por fora parecem formosos, mas por dentro estão cheios de ossos, de cadáveres e de toda espécie de podridão.

28 Assim também vós: por fora pareceis justos aos olhos dos homens, mas por dentro estais cheios de hipocrisia e de iniqüidade.

29 Ai de vós, escribas e fariseus hipócritas! Edificais sepulcros aos profetas, adornais os monumentos dos justos

30 e dizeis: Se tivéssemos vivido no tempo de nossos pais, não teríamos manchado nossas mãos como eles no sangue dos profetas...

31 Testemunhais assim contra vós mesmos que sois de fato os filhos dos assassinos dos profetas.

32 Acabai, pois, de encher a medida de vossos pais!

33 Serpentes! Raça de víboras! Como escapareis ao castigo do inferno?

34 Vede, eu vos envio profetas, sábios, doutores. Matareis e crucificareis uns e açoitareis outros nas vossas sinagogas. Persegui-los-eis de cidade em cidade,

35 para que caia sobre vós todos o sangue inocente derramado sobre a terra, desde o sangue de Abel, o justo, até o sangue de Zacarias, filho de Baraquias, a quem matastes entre o templo e o altar.

36 Em verdade vos digo: todos esses crimes pesam sobre esta raça.

37 Jerusalém, Jerusalém, que matas os profetas e apedrejas aqueles que te são enviados! Quantas vezes eu quis reunir teus filhos, como a galinha reúne seus pintinhos debaixo de suas asas... e tu não quiseste!

38 Pois bem, a vossa casa vos é deixada deserta.

39 Porque eu vos digo: já não me vereis de hoje em diante, até que digais: Bendito seja aquele que vem em nome do Senhor.

1 Da talte Jesus til folket og til sine disipler og sa:

2 På Mose stol sitter de skriftlærde og fariseerne.

3 Derfor skal I gjøre og holde alt det de byder eder; men efter deres gjerninger skal I ikke gjøre. For de sier det, men de gjør det ikke;

4 de binder svære byrder, som er vanskelige å bære, og legger dem på menneskenes skuldrer, men selv vil de ikke røre dem med sin finger.

5 Men de gjør alle sine gjerninger for å sees av menneskene; for de gjør sine minnesedler brede og sine dusker store,

6 og de vil gjerne sitte øverst ved gjestebudene og ha de øverste seter i synagogene

7 og få hilsninger på torvene og kalles rabbi av menneskene.

8 Men I skal ikke la eder kalle rabbi; for en er eders mester, men I er alle brødre.

9 Og I skal ikke kalle nogen på jorden eders far; for en er eders far, han som er i himmelen.

10 Heller ikke skal I la eder kalle lærere; for en er eders lærer, Kristus.

11 Men den største blandt eder skal være eders tjener.

12 Den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.

13 Men ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som lukker himlenes rike for menneskene! for selv går I ikke der inn, og dem som er i ferd med å gå der inn, tillater I ikke å gå inn.

14 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som opeter enkers hus og for et syns skyld holder lange bønner! Derfor skal I få dess hårdere dom.

15 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som farer over hav og land for å vinne en eneste tilhenger, og når han er blitt det, gjør I ham til et helvedes barn, to ganger verre enn I selv er!

16 Ve eder, I blinde veiledere, som sier: Om nogen sverger ved templet, det er intet; men den som sverger ved gullet i templet, han er bundet!

17 I dårer og blinde! hvad er størst, gullet, eller templet som helliger gullet?

18 Og: Om nogen sverger ved alteret, det er intet; men den som sverger ved den offergave som ligger på det, han er bundet.

19 I blinde! hvad er størst, offergaven, eller alteret som helliger gaven?

20 Derfor, den som sverger ved alteret, han sverger ved det og ved alt det som ligger på det,

21 og den som sverger ved templet, han sverger ved det og ved ham som bor i det,

22 og den som sverger ved himmelen, han sverger ved Guds trone og ved ham som sitter på den.

23 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som gir tiende av mynte og anis og karve, og ikke enser det som veier tyngre i loven: rett og barmhjertighet og trofasthet! Dette burde gjøres, og det andre ikke lates ugjort.

24 I blinde veiledere, som avsiler myggen, men sluker kamelen!

25 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som renser beger og fat utvendig, men innvendig er de fulle av rov og griskhet!

26 Du blinde fariseer! rens først begeret og fatet innvendig, forat det også kan bli rent utvendig!

27 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som ligner kalkede graver, som utvendig er fagre å se til, men innvendig er fulle av dødningeben og all urenhet!

28 Således synes også I utvendig rettferdige for menneskene, men innvendig er I fulle av hykleri og urettferdighet.

29 Ve eder, I skriftlærde og fariseere, I hyklere, I som bygger profetenes graver og pryder de rettferdiges gravsteder og sier:

30 Hadde vi levd i våre fedres dager, da hadde vi ikke vært medskyldige med dem i profetenes blod!

31 Så gir I da eder selv det vidnesbyrd at I er deres barn som slo profetene ihjel;

32 fyll da også I eders fedres mål!

33 I slanger! I ormeyngel! hvorledes kan I undfly helvedes dom?

34 Derfor, se, jeg sender til eder profeter og vismenn og skriftlærde; nogen av dem skal I slå ihjel og korsfeste, og nogen av dem skal I hudstryke i eders synagoger og forfølge fra by til by,

35 forat det skal komme over eder alt det rettferdige blod som er utøst på jorden, fra den rettferdige Abels blod inntil Sakarias', Barakias' sønns blod, han som I slo ihjel mellem templet og alteret;

36 sannelig sier jeg eder: Alt dette skal komme over denne slekt.

37 Jerusalem! Jerusalem! du som slår ihjel profetene, og stener dem som er sendt til dig! hvor ofte jeg vilde samle dine barn, likesom en høne samler sine kyllinger under sine vinger! Og I vilde ikke.

38 Se, eders hus skal lates eder øde.

39 For jeg sier eder: Fra nu av skal I ikke se mig før I sier: Velsignet være han som kommer i Herrens navn!