11 摩西就恳求耶和华他的 神施恩， 说： "耶和华啊， 你为什么向你的人民发烈怒呢？这人民是你用大能和全能的手从埃及地领出来的。

12 为什么让埃及人议论， 说： ‘把他们领出来是出于恶意的， 要在山上杀死他们， 在地上消灭他们’呢？求你回心转意， 不发烈怒； 求你改变初衷， 不降祸给你的人民。

13 求你记念你的仆人亚伯拉罕、以撒、雅各； 你曾经指着自己向他们起誓， 说： ‘我必使你的后裔增多， 好像天上的星一样； 我必把我应许的这全地赐给你的后裔， 他们必永远承受这地作产业。’"

14 于是， 耶和华改变初衷， 不把他所说的祸降在他的人民身上。

11 Men Moses bønnfalt Herren sin Gud og sa: Herre! Hvorfor skal din vrede optendes mot ditt folk, som du har ført ut av Egyptens land med stor kraft og med veldig hånd?

12 Hvorfor skal egypterne si: Til ulykke har han ført dem ut; han vilde slå dem ihjel i fjellene og utrydde dem av jorden? Vend om fra din brennende vrede og angre det onde du har tenkt å gjøre mot ditt folk!

13 Kom i hu dine tjenere Abraham, Isak og Israel, til hvem du har sagt og svoret ved dig selv: Jeg vil gjøre eders ætt tallrik som stjernene på himmelen, og hele dette land som jeg har talt om, vil jeg gi eders ætt, og de skal eie det til evig tid.

14 Så angret Herren det onde han hadde talt om å gjøre mot sitt folk.