1 以色列全体会众从以琳起行， 在出埃及以后第二个月十五日， 来到以琳和西奈中间汛的旷野那里。
2 以色列全体会众在旷野都向摩西和亚伦发怨言；
3 以色列人对他们说： "我们宁愿在埃及地坐在肉锅旁边， 吃饭吃到饱的时候， 死在耶和华的手里！ 你们倒把我们领出来， 到这旷野， 是要叫这全体会众饿死啊！ "
4 耶和华对摩西说： "看哪， 我要把粮食从天上降给你们； 人民可以出去， 每天收取当天的分量， 我好试验他们是否遵行我的律法。
5 到第六天， 他们把收进来的预备好， 比每天收取的多一倍。"
6 摩西和亚伦对以色列众人说： "今晚你们必定知道是耶和华把你们从埃及地领出来。
7 明早你们必定看见耶和华的荣耀， 因为耶和华听见了你们向他所发的怨言了。我们算什么， 你们竟向我们发怨言呢？"
8 摩西又说： "耶和华晚上必给你们肉吃， 早晨必给你们食物吃饱， 因为耶和华听见了你们埋怨他所说的怨言了。我们算什么？你们的怨言不是向我们发的， 而是向耶和华发的。"
9 摩西对亚伦说： "你要对以色列全体会众说： ‘你们走近耶和华面前， 因为他已经听见了你们的怨言了。’"
10 亚伦对以色列全体会众说话的时候， 他们向着旷野观望， 看见耶和华的荣耀在云中显现出来。
11 耶和华吩咐摩西说：
12 "以色列人的怨言， 我已经听见了。你告诉他们说： ‘黄昏的时候你们必吃肉， 早晨的时候必有食物吃饱； 这样， 你们就知道我耶和华是你们的 神了。’"
13 到了晚上， 有鹌鹑飞上来， 把营都遮盖了； 到了早晨， 营的四周有一层露水。
14 露水上升以后， 就见野地上有细小鳞状的东西， 像小白霜一样细小的东西。
15 以色列人看见了， 就彼此对问说： "这是什么？"原来他们不知道那是什么。摩西对他们说： "这就是耶和华赐给你们吃的食物。
16 耶和华吩咐的话是这样的： ‘你们要按着各人的食量收取， 按着你们的人数为帐幕里的人收取， 一人两公升。’"
17 以色列人就这样行了； 有的多收、有的少收。
18 他们用升斗衡量的时候， 多收的没有剩余， 少收的也不缺乏； 各人按着自己的食量收取。
19 摩西对他们说： "谁也不可把一些留到早晨。"
20 他们却不听摩西的话， 有人把一些留到早晨， 就生虫发臭了。摩西就向他们发怒。
21 他们每天早晨都按着各人的食量去收取； 太阳一发热， 就融化了。
22 到第六日， 他们收取了两倍的食物， 每人四公升； 会众的首领都来告诉摩西。
23 摩西对他们说： "耶和华这样说： ‘明天是安息日， 是向耶和华守的圣安息日。你们要烤的， 就烤吧； 要煮的， 就煮吧； 所有余剩的要自己保存着， 直留到早晨。’"
24 他们就照着摩西吩咐的， 把余剩的留到早晨； 竟然不发臭， 里头也没有生虫。
25 摩西说： "今天吃这个吧， 因为今天是向耶和华守的安息日， 今日你们在田野里必找不着。
26 六天你们可以收取， 但第七天是安息日， 在那一天什么都没有了。"
27 第七天民间有人出去收取， 可是什么也找不着。
28 耶和华对摩西说： "你们拒绝遵守我的诫命和律法， 要到几时呢？
29 你们看， 耶和华把安息日赐给了你们， 所以第六日他赐给你们两天的食物； 第七天你们各人要住在家里， 谁都不可离开自己的地方。"
30 于是人民在第七天都安息了。
31 以色列家给这食物起名叫"吗哪"， 它像芫荽的种子， 色白， 味道像搀蜜的薄饼。
32 摩西说： "耶和华吩咐的话是这样： 要把满两公升的吗哪保留起来给你们的后代， 好让他们可以看见当日我把你们从埃及地领出来的时候， 在旷野给你们吃的食物。"
33 摩西对亚伦说： "拿一个罐子来， 装满两公升吗哪， 存放在耶和华面前， 保留起来给你们的后代。"
34 亚伦就照着耶和华吩咐摩西的， 把吗哪存留在法柜前。
35 以色列人吃吗哪共四十年， 直到进了有人居住的地方为止； 他们吃吗哪， 直到进入迦南地的边界为止。
36 两公升就是当时的标准量器的十分之一。（"两公升就是当时的标准量器的十分之一"原文作"一俄梅珥就是一伊法的十分之一"）
1 Så brøt de op fra Elim, og den femtende dag i den annen måned efterat de hadde draget ut av Egyptens land, kom hele Israels barns menighet til ørkenen Sin, som ligger mellem Elim og Sinai.
2 Og hele Israels barns menighet knurret mot Moses og Aron i ørkenen.
3 Og Israels barn sa til dem: Å, om vi var død for Herrens hånd i Egyptens land da vi satt ved kjøttgrytene, og da vi åt brød til vi blev mette! For I har ført oss hit ut i ørkenen for å la hele denne store folkeskare dø av hunger.
4 Da sa Herren til Moses: Se, jeg vil la regne ned brød fra himmelen til eder, og folket skal gå ut og sanke for hver dag det de trenger; således vil jeg prøve dem, om de vil følge min lov eller ikke.
5 Og på den sjette dag skal de lage til det som de har hatt med hjem, og det skal være dobbelt så meget som det de ellers sanker for hver dag.
6 Og Moses og Aron sa til alle Israels barn: Iaften skal I kjenne at det er Herren som har ført eder ut av Egyptens land,
7 og imorgen skal I få se Herrens herlighet, fordi han har hørt hvorledes I knurrer mot ham; for hvad er vi, at I knurrer mot oss?
8 Så sa Moses: I skal få se det når Herren iaften gir eder kjøtt å ete og imorgen brød, så I blir mette; for Herren har hørt hvorledes I knurrer og murrer mot ham; for hvad er vel vi? Det er ikke mot oss I knurrer, men mot Herren.
9 Og Moses sa til Aron: Si til hele Israels barns menighet: Kom frem for Herrens åsyn; for han har hørt hvorledes I knurrer.
10 Da så Aron talte til hele Israels barns menighet, vendte de sig mot ørkenen, og se, Herrens herlighet åpenbarte sig i skyen.
11 Og Herren talte til Moses og sa:
12 Jeg har hørt hvorledes Israels barn knurrer; tal til dem og si: Imellem de to aftenstunder* skal I få kjøtt å ete, og imorgen skal I mettes med brød, og I skal kjenne at jeg er Herren eders Gud. / {* se 2MO 12, 6.}
13 Da det nu blev aften, kom det vaktler og dekket leiren, og om morgenen var det et lag av dugg rundt omkring leiren.
14 Og da duggen gikk bort, se, da lå det utover ørkenen noget fint, kornet, fint som rim på jorden.
15 Da Israels barn så det, sa de til hverandre: Hvad er det? for de visste ikke hvad det var. Da sa Moses til dem: Det er det brød Herren har gitt eder å ete.
16 Således har Herren befalt: Sank av det efter som enhver trenger, en omer til manns efter tallet på eders husfolk; enhver skal ta for dem som er i hans telt.
17 Og Israels barn gjorde således, og de sanket, den ene meget, den andre lite.
18 Og da de målte det med omeren, hadde den som hadde sanket meget, intet tilovers, og den som hadde sanket lite, fattedes intet; enhver hadde sanket efter som han trengte.
19 Og Moses sa til dem: Ingen skal levne noget av det til om morgenen.
20 Men de lød ikke Moses, for nogen levnet noget av det til om morgenen; da vokste det makk i det, og det luktet ille. Og Moses blev vred på dem.
21 Siden sanket de det hver morgen efter som enhver trengte; men når solen brente hett, smeltet det.
22 På den sjette dag sanket de dobbelt så meget brød, to omer for hver; og alle menighetens høvdinger kom og meldte det til Moses.
23 Da sa han til dem: Det er det Herren har sagt. Imorgen er det sabbat, hellig sabbat for Herren; bak nu det I vil bake, og kok det I vil koke, men alt det som blir tilovers, skal I legge til side og gjemme til imorgen!
24 Så lot de det ligge til om morgenen, således som Moses hadde befalt; og det luktet ikke, heller ikke var det makk i det.
25 Da sa Moses: Et det idag. For idag er det sabbat for Herren; idag finner I ikke noget på marken.
26 I seks dager skal I sanke det; men på den syvende dag er det sabbat, da skal det ikke være å finne.
27 Allikevel gikk nogen av folket ut den syvende dag for å sanke; men de fant intet.
28 Da sa Herren til Moses: Hvor lenge vil I være gjenstridige og ikke holde mine bud og mine lover?
29 Kom i hu at Herren har gitt eder sabbaten; derfor gir han eder på den sjette dag brød for to dager; bli hjemme enhver hos sig, ingen gå hjemmefra på den syvende dag!
30 Så hvilte folket på den syvende dag.
31 Og israelittene kalte det manna*; det lignet korianderfrø, det var hvitt, og det smakte som honningkake. / {* hebr. man, d.e. hvad er det?.}
32 Og Moses sa: Således har Herren befalt: Fyll en omer av det og gjem det for eders efterkommere, så de kan se det brød jeg gav eder å ete i ørkenen da jeg førte eder ut av Egyptens land.
33 Så sa Moses til Aron: Ta en krukke og legg i den en full omer manna, og sett den ned for Herrens åsyn til å gjemmes for eders efterkommere!
34 Som Herren hadde befalt Moses, således satte Aron den ned foran vidnesbyrdet* til å gjemmes. / {* lovens tavler.}
35 Og Israels barn åt manna i firti år, inntil de kom til bygget land; de åt manna helt til de kom til grensen av Kana'ans land.
36 En omer er tiendedelen av en efa.