1 我在基督里说的是实话， 并没有撒谎， 因为我的良心在圣灵里一同为我作证；

2 我大大忧愁， 心里常常伤痛。

3 为我的同胞， 就是我骨肉之亲， 就算自己受咒诅， 与基督隔绝， 我也甘心。

4 他们是以色列人： 嗣子的名分、荣耀、众约、律法、敬拜的礼仪和各样的应许， 都是他们的。

5 蒙拣选的列祖也是他们的祖宗； 按肉身来说， 基督也是出自他们这一族。其实， 他是在万有之上， 永远受称颂的 神。阿们。

6 当然， 这不是说 神的话落了空， 因为出自以色列的， 不都是以色列人；

7 也不因为他们是亚伯拉罕的后裔， 就都成为他的儿女， 只有"以撒生的， 才可以称为你的后裔"，

8 这就是说， 肉身生的儿女并不是 神的儿女， 只有凭着应许生的儿女才算是后裔。

9 因为所应许的话是这样： "明年这个时候我要来， 撒拉必定生一个儿子。"

10 不但如此， 利百加也是这样： 既然从一个人， 就是从我们的祖宗以撒怀了孕，

11 双生子还没有生下来， 善恶也没有行出来（为要坚定 神拣选人的旨意，

12 不是由于行为， 而是由于那呼召者）， 神就对她说： "将来大的要服事小的。"

13 正如经上所记的： "我爱雅各， 却恶以扫。"

14 既是这样， 我们可以说什么呢？ 神不公平吗？绝对不会！

15 因为他对摩西说： "我要怜悯谁， 就怜悯谁； 我要恩待谁， 就恩待谁。"

16 这样看来， 既不是出于人意， 也不是由于人为， 只在于那怜悯人的 神。

17 经上有话对法老说： "我把你兴起来， 是要借着你显出我的大能， 并且使我的名传遍全地。"

18 这样看来， 他愿意怜悯谁就怜悯谁， 愿意谁刚硬就使谁刚硬。

19 这样， 你会对我说： "那么他为什么责怪人呢？有谁抗拒他的旨意呢？"

20 你这个人哪， 你是谁， 竟敢跟 神顶嘴呢？被造的怎么可以对造他的说： "你为什么把我做成这个样子呢？"

21 陶匠难道没有权用同一团的泥， 又做贵重的、又做卑贱的器皿吗？

22 如果 神有意要显明他的忿怒， 彰显他的大能， 而多多容忍那可怒、预备遭毁灭的器皿，

23 为了要使他丰盛的荣耀， 彰显在那蒙恩、早已预备要得荣耀的器皿上， 这又有什么不可呢？

24 这器皿就是我们这些不但从犹太人中， 也从外族人中蒙召的人。

25 就如 神在何西阿书上说的： "我要称那不是我子民的为我的子民， 那不蒙爱的为蒙爱的；

26 从前在什么地方对他们说： 你们不是我的子民， 将来就在那里称他们为永活 神的儿子。"

27 以赛亚指着以色列人大声说： "以色列子孙的数目虽然多如海沙， 得救的不过是剩下的余数；

28 因为主必在地上迅速而彻底地成就他的话。"

29 又如以赛亚早已说过的： "如果不是万军之主给我们存留后裔， 我们早就像所多玛和蛾摩拉一样了。"

30 既是这样， 我们还有什么可说的呢？那不追求义的外族人却得了义， 就是因信而得的义。

31 但以色列人追求律法的义（"律法的义"原文作"义的律法"）， 却达不到律法的要求。

32 这是什么缘故呢？因为他们不凭信心， 只靠行为。他们绊倒在那绊脚石上，

33 正如经上所记： "看哪， 我在锡安放了一块绊脚石， 是绊倒人的磐石； 信靠他的人， 必不致失望。"

1 Jeg sier sannhet i Kristus, jeg lyver ikke, min samvittighet vidner med mig i den Hellige Ånd,

2 at jeg har en stor sorg og en uavlatelig gremmelse i mitt hjerte.

3 For jeg vilde ønske at jeg selv var forbannet bort fra Kristus for mine brødre, mine frender efter kjødet,

4 de som er israelitter, de som barnekåret og herligheten og paktene og lovgivningen og gudstjenesten og løftene tilhører,

5 de som fedrene tilhører, og som Kristus er kommet fra efter kjødet, han som er Gud over alle ting, velsignet i evighet. Amen.

6 Dog ikke som om Guds ord har slått feil. For ikke alle som er av Israels ætt, er derfor Israel;

7 heller ikke er alle, fordi de er Abrahams ætt, derfor hans barn; men: I Isak skal det nevnes dig en ætt,

8 det er: ikke kjødets barn er Guds barn, men løftets barn regnes til ætten;

9 for et løftes ord er dette: Ved denne tid vil jeg komme, og da skal Sara ha en sønn.

10 Og ikke bare dette; men så var det også med Rebekka, hun som var fruktsommelig ved én, Isak, vår far.

11 For da de ennu var ufødte og ennu ikke hadde gjort hverken godt eller ondt - forat Guds råd efter hans utvelgelse skulde stå ved makt, ikke ved gjerninger, men ved ham som kaller -

12 da blev det sagt til henne: Den eldste skal tjene den yngste;

13 som skrevet er: Jakob elsket jeg, men Esau hatet jeg.

14 Hvad skal vi da si? er der vel urettferdighet hos Gud? Langt derifra!

15 for til Moses sier han: Jeg vil miskunne mig over den som jeg miskunner mig over, og ynkes over den som Jeg ynkes over.

16 Så står det da ikke til den som vil, heller ikke til den som løper, men til Gud, som gjør miskunnhet.

17 For Skriften sier til Farao: Just til dette opreiste jeg dig at jeg kunde vise min makt på dig, og at mitt navn kunde bli kunngjort over all jorden.

18 Altså: hvem han vil, den miskunner han sig over; og hvem han vil, den forherder han.

19 Du vil da si til mig: Hvad har han da ennu å klage over? for hvem står vel hans vilje imot?

20 Men hvem er da du, menneske, som tar til gjenmæle mot Gud? Vil da verket si til virkeren: Hvorfor gjorde du mig slik?

21 Eller har ikke pottemakeren makt over leret, så han av samme deig kan arbeide det ene kar til ære, det andre til vanære?

22 Men om nu Gud, skjønt han vilde vise sin vrede og kunngjøre sin makt, dog i stort langmod tålte vredens kar, som var dannet til undergang,

23 så han også kunde kunngjøre sin herlighets rikdom over miskunnhetens kar, som han forut hadde beredt til herlighet?

24 Og til å bli slike kalte han også oss, ikke bare av jøder, men også av hedninger,

25 som han også sier hos Hoseas: Det som ikke er mitt folk, vil jeg kalle mitt folk, og henne som ikke er elsket, vil jeg kalle min elskede,

26 og det skal skje: På det sted hvor det blev sagt til dem: I er ikke mitt folk, der skal de kalles den levende Guds barn.

27 Og Esaias roper ut over Israel: Om tallet på Israels barn er som havets sand, så skal bare levningen bli frelst;

28 for sitt ord skal Herren utføre og hastig fullbyrde på jorden.

29 Og som Esaias forut har sagt: Hadde ikke den Herre Sebaot levnet oss en sæd, så var vi blitt som Sodoma og gjort like med Gomorra.

30 Hvad skal vi da si? At hedninger som ikke søkte rettferdighet, de vant rettferdighet, men det var rettferdigheten av tro;

31 Israel derimot, som søkte rettferdighetens lov, de vant ikke frem til denne lov.

32 Hvorfor det? Fordi de ikke søkte den ved tro, men ved gjerninger; for de støtte an mot snublestenen,

33 som skrevet er: Se, jeg legger i Sion en snublesten og en anstøtsklippe; den som tror på ham, skal ikke bli til skamme.