1 Så kom engelen som talte med mig, igjen og vakte mig likesom når en mann vekkes av sin søvn.
2 Og han sa til mig: Hvad ser du? Jeg svarte: Jeg ser en lysestake som er helt igjennem av gull, med sitt oljekar på toppen og sine syv lamper, og med syv rør for hver lampe som er på den,
3 og to oljetrær står ved siden av den, ett på oljekarets høire side og ett på dets venstre side.
4 Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?
5 og engelen som talte med mig, svarte: Vet du ikke hvad dette er? Jeg sa: Nei, herre!
6 Da tok han til orde og sa til mig: Dette er Herrens ord til Serubabel: Ikke ved makt og ikke ved kraft, men ved min Ånd, sier Herren, hærskarenes Gud.
7 Hvem er du, du store fjell som reiser dig foran Serubabel? Bli til en slette! Han skal føre toppstenen* frem under høie rop: Nåde, nåde være med den! / {* den øverste sten.}
8 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
9 Serubabels hender har grunnlagt dette hus, og hans hender skal fullføre det; og du skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig til eder.
10 For hvem vil forakte den ringe begynnelses dag? Med glede ser de syv øine* blyloddet i Serubabels hånd, disse Herrens øine som farer omkring over hele jorden. / {* SKR 3, 9.}
11 Da tok jeg til orde og sa til ham: Hvad er disse to oljetrær ved lysestakens høire og venstre side?
12 Og jeg tok annen gang til orde og sa til ham: Hvad er de to oljegrener tett ved de to gullrenner som gullet* strømmer ut av? / {* d.e. den glinsende olje.}
13 Da sa han til mig: Vet du ikke hvad disse er? Jeg svarte: Nei, herre!
14 Da sa han: Det er de to oljesalvede* som står hos all jordens herre. / {* d.e. de to Herrens salvede, folkets prestelige og fyrstelige overhoder, (Josva og Serubabel).}
1 Puis l'ange qui me parlait revint, et me réveilla, comme un homme qu'on réveille de son sommeil;
2 Et il me dit: Que vois-tu? Et je dis: Je regarde, et voici il y a un lampadaire tout d'or, avec son réservoir au sommet, et portant ses sept lampes, avec sept conduits pour les sept lampes qui sont au sommet du lampadaire.
3 Et il y a près de lui deux oliviers, l'un à droite du réservoir, et l'autre à gauche.
4 Et je pris la parole, et dis à l'ange qui me parlait: Que signifient ces choses, mon seigneur?
5 Et l'ange qui me parlait répondit et me dit: Ne sais-tu pas ce que signifient ces choses? Et je dis: Non, mon seigneur.
6 Alors il reprit et me dit: C'est ici la Parole de l’Éternel, qu'il adresse à Zorobabel, disant: Ce n'est point par puissance, ni par force, mais par mon Esprit, a dit l'Éternel des armées.
7 Qu'es-tu, grande montagne, devant Zorobabel? Tu seras aplanie. Il fera paraître la pierre la pierre la plus haute, aux cris de: Grâce, grâce sur elle!
8 La Parole de l’Éternel me fut encore adressée, en ces mots:
9 Les mains de Zorobabel ont fondé cette maison, et ses mains l'achèveront, et tu sauras que l'Éternel des armées m'a envoyé vers vous.
10 Car qui est-ce qui méprise le temps des petits commencements? Ils se réjouiront, en voyant la pierre du niveau dans la main de Zorobabel. Ces sept yeux sont les yeux de l'Éternel, qui parcourent toute la terre.
11 Et je pris la parole, et lui dis: Que signifient ces deux oliviers, à la droite du lampadaire et à sa gauche?
12 Je pris la parole une seconde fois, et lui dis: Que signifient ces deux grappes d'olives qui sont à côté des deux conduits d'or, d'où découle l'or?
13 Et il me parla, et me dit: Ne sais-tu pas ce qu'ils signifient? Et je dis: Non, mon seigneur.
14 Alors il dit: Ce sont les deux oints de l'Éternel, qui se tiennent devant le Seigneur de toute la terre.