1 Dette utsagn er Herrens ord mot Hadraks land*; også i Damaskus skal det slå sig ned - for Herren har øie med menneskene og med alle Israels stammer - / {* visstnok et lite rike i Syria.}

2 likeså i Hamat, som grenser til det, også i Tyrus og Sidon, fordi de der er så kloke.

3 Tyrus bygget sig en festning, og det dynget op sølv som støv og fint gull som skarn på gatene.

4 Se, Herren skal la fremmede få det til eie og styrte dets murer i havet, og selv skal det fortæres av ild.

5 Askalon ser det og frykter, og Gasa, som vrir sig i angst, likeså Ekron, fordi dets håp* er blitt til skamme; Gasa skal miste sin konge, og i Askalon skal ingen bo. / {* d.e. Tyrus.}

6 I Asdod skal det bare bo fremmed pakk, og jeg vil utrydde filistrenes stolthet,

7 jeg vil ta offerblodet* ut av deres munn og det vederstyggelige offerkjøtt bort fra deres tenner; og da skal det også av dem bli igjen en rest for vår Gud, og de skal være som fyrster i Juda, og Ekron skal være som en jebusitt**. / {* SLM 16, 4.} / {** d.e. innlemmes blandt Guds folk, likesom jebusittene av David blev innlemmet i det; 2SA 24, 18 fg. 1KR 21, 18 fg.}

8 Og jeg vil slå leir til vern for mitt hus mot krigshærer som kommer og går, og ingen voldsherre skal mere komme over dem; for nu ser jeg med egne øine hvorledes det er.

9 Fryd dig storlig, Sions datter! Rop høit, Jerusalems datter! Se, din konge kommer til dig, rettferdig er han og full av frelse*, fattig og ridende på et asen, på aseninnens unge fole. / {* HEB 5, 7. 9.}

10 Og jeg vil utrydde vognene i Efra'im og hestene i Jerusalem, og alle krigsbuer skal utryddes, Og han skal tale fred til hedningene, og hans herredømme skal nå fra hav til hav og fra elven til jordens ender.

11 For ditt paktsblods skyld vil jeg også fri dine fanger ut av brønnen som det ikke er vann i.

12 Vend tilbake til festningen, I fanger som har håp! Også idag forkynner jeg at jeg vil gi eder dobbelt igjen.

13 For jeg spenner Juda som min bue og legger Efra'im på buen, og jeg egger dine sønner, Sion, mot dine sønner, Javan*, og jeg gjør dig lik en kjempes sverd. / {* d.e. Grekenland.}

14 Og Herren skal åpenbare sig over dem, og hans pil skal fare ut som lynet; Herren, Israels Gud, skal støte i basunen og fare frem i sønnenstormene.

15 Herren, hærskarenes Gud, skal verne dem, og de skal opsluke sine fiender og trå dem under føtter som slyngestener*; de skal drikke deres blod og larme som av vin, og de skal bli fulle av blodet som offerskålen, som alterets hjørner**. / {* Fienden lignes med ringe stener, motsatt kronestenene; SKR 9, 16.} / {** 2MO 29, 12.}

16 Og Herren deres Gud skal frelse dem på den dag, han skal frelse sitt folk som en hjord; for de er som edelstener i en krone og stråler over hans land*; / {* 2SA 12, 30.}

17 for hvor herlig er det ikke, og hvor fagert! Av dets korn skal unge menn og av dets vin jomfruer blomstre op.

1 Oracle de la Parole de l’Éternel contre le pays de Hadrac, et qui s'arrête sur Damas; -car l'Éternel a l'oeil sur les hommes, et sur toutes les tribus d'Israël; -

2 Il s'arrête sur Hamath qui lui confine, sur Tyr et Sidon, de qui la sagesse est grande.

3 Tyr s'est bâti une forteresse; elle a amassé l'argent comme la poussière, et l'or comme la boue des rues.

4 Voici, le Seigneur s'en emparera; il jettera sa puissance dans la mer; et elle sera consumée par le feu.

5 Askélon le verra, et elle craindra; Gaza aussi, et elle en sera toute tremblante; Ékron aussi, car son attente sera confondue: il n'y aura plus de roi à Gaza, et Askélon ne sera plus habitée.

6 L'étranger habitera dans Asdod, et je retrancherai l'orgueil du Philistin.

7 J'ôterai son sang de sa bouche, et ses abominations d'entre ses dents, et lui aussi restera pour notre Dieu; il sera comme un chef en Juda, et Ékron comme le Jébusien.

8 Et je camperai autour de ma maison, contre les armées, contre les allants et les venants; l'oppresseur ne passera plus sur eux; car maintenant je la regarde de mes yeux.

9 Réjouis-toi avec transports, fille de Sion! Jette des cris de joie, fille de Jérusalem! Voici, TON ROI vient à toi; il est juste et vainqueur, humble et monté sur un âne, sur le poulain d'une ânesse.

10 Et je retrancherai les chars d'Éphraïm, et les chevaux de Jérusalem, et l'arc de combat sera ôté. Il parlera de paix aux nations, il dominera d'une mer à l'autre, et du fleuve aux extrémités de la terre.

11 Et pour toi, en vertu de ton alliance scellée par le sang, je retirerai tes captifs de la fosse où il n'y a point d'eau.

12 Retournez au lieu fort, captifs qui avez espérance! Aujourd'hui même je le déclare, je te rendrai deux fois autant

13 Car je bande Juda comme un arc; j'arme Éphraïm de sa flèche; je ferai lever tes enfants, ô Sion, contre tes enfants, ô Javan! Je te rendrai pareille à l'épée d'un homme vaillant.

14 L'Éternel se montrera au-dessus d'eux; sa flèche partira comme l'éclair; le Seigneur, l'Éternel, sonnera du cor, et s'avancera dans les tempêtes du midi.

15 L'Éternel des armées sera leur protecteur; ils dévoreront; ils fouleront aux pieds les pierres de fronde; ils boiront; ils feront du bruit comme étant ivres de vin; ils seront pleins comme le vase du sacrifice, comme les coins de l'autel.

16 Et l'Éternel leur Dieu les délivrera en ce jour-là, comme le troupeau de son peuple; car ils seront comme les pierres d'un diadème brillant sur sa terre.

17 Et quelle en sera la beauté, quel en sera l'éclat! Le froment fera croître les jeunes hommes, et le vin nouveau les jeunes filles.