1 Paulus, Kristi Jesu fange, og broderen Timoteus - til Filemon, vår kjære venn og medarbeider,

2 og til Appia, vår søster, og til Arkippus, vår medstrider, og til menigheten i ditt hus:

3 Nåde være med eder og fred fra Gud vår Fader og den Herre Jesus Kristus!

4 Jeg takker alltid min Gud når jeg kommer dig i hu i mine bønner,

5 da jeg hører om din kjærlighet og den tro som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige,

6 forat deres samfund med dig i troen må bli virksomt for Kristus i kjennskapet til alt det gode som er i eder.

7 For stor glede og trøst fikk jeg ved din kjærlighet, fordi de helliges hjerter er blitt vederkveget ved dig, bror!

8 Derfor, om jeg enn har megen frimodighet i Kristus til å påbyde dig det som tilbørlig er,

9 så ber jeg dog heller, for kjærlighetens skyld. Slik som jeg er, den gamle Paulus, men nu også Kristi Jesu fange,

10 ber jeg dig for min sønn, som jeg har avlet i mine lenker, Onesimus,

11 som fordum var unyttig for dig, men nu er nyttig for dig og for mig, han som jeg sender tilbake til dig.

12 Ta du imot ham, det er mitt eget hjerte!

13 Jeg hadde lyst til å la ham bli her hos mig, forat han i ditt sted kunde tjene mig i mine lenker for evangeliet,

14 men uten ditt samtykke vilde jeg intet gjøre, forat din godhet ikke skulde være som av tvang, men av fri vilje.

15 For kan hende han just derfor blev skilt fra dig en stund forat du kunde få ham til evig eie,

16 ikke lenger som træl, men mere enn en træl, som en elsket bror, især for mig, men hvor meget mere for dig, både i kjødet og i Herren!

17 Så sant du derfor akter mig for din medbroder, så ta imot ham som mig selv;

18 og har han gjort dig nogen urett, eller er han dig noget skyldig, da skriv det på min regning.

19 Jeg, Paulus, skriver med egen hånd: jeg skal betale det - forat jeg ikke skal si dig at du skylder mig endog dig selv.

20 Ja, bror, la mig ha nytte av dig i Herren! vederkveg mitt hjerte i Kristus!

21 I tillit til din lydighet skriver jeg til dig, viss på at du vil gjøre endog mere enn jeg sier.

22 Og gjør dessuten herberge i stand for mig; for jeg håper at jeg ved eders bønner skal bli gitt eder.

23 Epafras, min medfange i Kristus Jesus, hilser dig;

24 likeledes Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine medarbeidere.

25 Vår Herre Jesu Kristi nåde være med eders ånd!

1 Paul, a prisoner of Christ Jesus, and Timothy our brother, to Philemon our beloved and fellow-worker, 2 and to Apphia our sister, and to Archippus our fellow-soldier, and to the church in thy house: 3 Grace to you and peace from God our Father and the Lord Jesus Christ.

4 I thank my God always, making mention of thee in my prayers, 5 hearing of thy love, and of the faith which thou hast toward the Lord Jesus, and toward all the saints; 6 that the fellowship of thy faith may become effectual, in the knowledge of every good thing which is in you, unto Christ. 7 For I had much joy and comfort in thy love, because the hearts of the saints have been refreshed through thee, brother.

8 Wherefore, though I have all boldness in Christ to enjoin thee that which is befitting, 9 yet for love’s sake I rather beseech, being such a one as Paul the aged, and now a prisoner also of Christ Jesus: 10 I beseech thee for my child, whom I have begotten in my bonds, Onesimus, 11 who once was unprofitable to thee, but now is profitable to thee and to me: 12 whom I have sent back to thee in his own person, that is, my very heart: 13 whom I would fain have kept with me, that in thy behalf he might minister unto me in the bonds of the gospel: 14 but without thy mind I would do nothing; that thy goodness should not be as of necessity, but of free will. 15 For perhaps he was therefore parted from thee for a season, that thou shouldest have him for ever; 16 no longer as a servant, but more than a servant, a brother beloved, specially to me, but how much rather to thee, both in the flesh and in the Lord. 17 If then thou countest me a partner, receive him as myself. 18 But if he hath wronged thee at all, or oweth thee aught, put that to mine account; 19 I Paul write it with mine own hand, I will repay it: that I say not unto thee that thou owest to me even thine own self besides. 20 Yea, brother, let me have joy of thee in the Lord: refresh my heart in Christ.

21 Having confidence in thine obedience I write unto thee, knowing that thou wilt do even beyond what I say. 22 But withal prepare me also a lodging: for I hope that through your prayers I shall be granted unto you.

23 Epaphras, my fellow-prisoner in Christ Jesus, saluteth thee; 24 and so do Mark, Aristarchus, Demas, Luke, my fellow-workers.

25 The grace of our Lord Jesus Christ be with your spirit. Amen.