1 Så sier Herren: Himmelen er min trone, og jorden mine føtters skammel; hvad hus kunde I bygge mig, og hvor skulde det finnes et hvilesteed for mig?

2 Alt dette har jo min hånd gjort, og således blev alt dette til, sier Herren. Men den jeg vil se til, det er den elendige, og den som har en sønderbrutt ånd og er forferdet over mitt ord.

3 Den som slakter en okse, er som den som dreper en mann; den som ofrer et lam, er som den som bryter nakken på en hund; den som ofrer matoffer, er som den som ofrer svineblod; den som bærer frem ihukommelsesoffer av virak, er som den som priser avguder. Likesom de har valgt sine egne veier, og deres sjel har behag i deres vederstyggeligheter,

4 så vil jeg velge å gjøre ondt imot dem, og det de frykter for, vil jeg la komme over dem, fordi jeg ropte, men ingen svarte, jeg talte, men de hørte ikke, de gjorde det som ondt var i mine øine, og valgte det jeg ikke hadde behag i.

5 Hør Herrens ord, I som er forferdet over hans ord! Eders brødre som hater eder, som støter eder fra sig for mitt navns skyld, sier: La Herren vise sin herlighet, så vi kan få se eders glede! Men de skal bli til skamme.

6 Hør! Bulder fra byen! En røst fra templet, Herrens røst, han som gjengjelder sine fiender det de har gjort!

7 Før hun* var i barnsnød, har hun født; før veene kom over henne. har hun født et guttebarn til verden. / {* Jerusalem. APO 2, 41. 47; 11, 18; 12, 24. 2MO 4, 22. JES 54, 1. GLT 4, 27. ÅPE 12, 5.}

8 Hvem har hørt slikt? Hvem har sett sådanne ting? Kommer et land til verden på en dag, eller fødes et folk på en gang? For Sion har vært i barnsnød og med det samme født sine sønner.

9 Skulde jeg åpne modermunnen og ikke la føde? sier Herren. Eller skulde jeg som lar føde, lukke den igjen? sier din Gud.

10 Gled eder med Jerusalem og juble over henne, alle I som elsker henne! Fryd eder storlig med henne, alle I som sørger over henne!

11 Så skal I få die og mettes av hennes husvalende bryst, suge og glede eder ved hennes store herlighet.

12 For så sier Herren: Se, jeg lar fred komme over henne som en elv og hedningenes herlighet som en overstrømmende bekk, og I skal få die; på armen skal I bæres, og på knærne skal I kjærtegnes.

13 Som en mor trøster sitt barn, således vil jeg trøste eder; i Jerusalem skal I få trøst.

14 Og I skal se det, og eders hjerte skal fryde sig, og eders ben skal grønnes som gresset, og det skal kjennes at Herrens hånd er med hans tjenere, men han skal vredes på sine fiender.

15 For se, Herren skal komme i ild, og hans vogner skal være som stormvind, for å gjengjelde med sin vrede i glødende brand og med sin trusel i ildsluer;

16 for med ild skal Herren holde dom og med sitt sverd slå alt kjød, og mange skal det bli som Herren slår ihjel.

17 De som helliger og renser sig for havene* efter en som er midt iblandt dem**, de som eter svinekjøtt og vederstyggelige dyr, endog mus, de skal omkomme alle sammen, sier Herren. / {* JES 65, 3. 4.} / {** d.e. deres veiledere, som de retter sig efter.}

18 Og jeg, jeg gjør deres gjerninger og deres tanker til intet; den tid kommer da jeg samler alle folk og tungemål, og de skal komme og se min herlighet.

19 Og jeg vil gjøre et tegn på dem og sende nogen av de undkomne blandt dem til hedningefolkene, til Tarsis, Ful og Lud, bueskytterne, til Tubal og Javan, til de fjerne kyster som ikke har hørt tidenden om mig og ikke sett min herlighet; og de skal kunngjøre min herlighet blandt hedningefolkene.

20 Og fra alle hedningefolkene skal de komme med alle eders brødre til matoffer for Herren, på hester, på vogner, i bærestoler, på mulesler og på hurtigløpende kameler, og føre dem op på mitt hellige berg i Jerusalem, sier Herren, likesom Israels barn bærer matofferet i rene kar til Herrens hus;

21 også av dem* vil jeg ta mig nogen til prester**, til levitter, sier Herren. / {* d.e. hedningefolkene.} / {** 1PE 2, 5.}

22 For likesom den nye himmel og den nye jord som jeg gjør, blir til evig tid for mitt åsyn, sier Herren, således skal eders ætt og eders navn bli til evig tid.

23 Og det skal skje: Nymåne efter nymåne og sabbat efter sabbat skal alt kjød komme for å tilbede for mitt åsyn, sier Herren.

24 Og de skal gå ut og se på de døde kropper av de menn som er falt fra mig; for deres orm skal ikke dø, og deres ild skal ikke slukkes, og de skal være en gru for alt kjød.

1 RAB diyor ki, 2 ‹‹Gökler tahtım, 2 Yeryüzü ayaklarımın taburesidir. 2 Nerede benim için yapacağınız ev, 2 Neresi dinleneceğim yer?

2 Çünkü bütün bunları ellerim yaptı, 2 Hepsi böylece var oldu›› diyor RAB. ‹‹Ancak ben alçakgönüllüye, ruhu ezik olana, 2 Sözümden titreyen kişiye değer veririm.

3 Sığır boğazlayan, adam öldüren gibidir, 2 Davar kurban eden, köpek boynu kıran, 2 Tahıl sunusu getiren, domuz kanı sunan, 2 Anma sunusu olarak günnük yakan, putperest gibidir. 2 Evet, bunlar kendi yollarını seçtiler, 2 Yaptıkları iğrençliklerden hoşlanıyorlar.

4 Ben de onlar için yıkımı seçecek, 2 Korktuklarını başlarına getireceğim. 2 Çünkü çağırdığımda yanıt veren olmadı, 2 Konuştuğumda dinlemediler, 2 Gözümde kötü olanı yaptılar, 2 Hoşlanmadığımı seçtiler.››

5 RABbin sözünden titreyenler, 2 Kulak verin Onun söylediklerine: 2 ‹‹Sizden nefret eden, 2 Adımdan ötürü sizi dışlayan kardeşleriniz, 2 ‹RAB yüceltilsin de sevincinizi görelim!› diyorlar. 2 Utandırılacak olan onlardır.

6 Kentten gürültülü sesler, 2 Tapınaktan bir ses yükseliyor! 2 Düşmanlarına hak ettikleri karşılığı veren 2 RABbin sesidir bu.

7 ‹‹Doğum sancısı çekmeden doğurdu, 2 Sancısı tutmadan bir erkek çocuk doğurdu.

8 Kim böyle bir şey duydu? 2 Kim böyle şeyler gördü? 2 Bir ülke bir günde doğar mı, 2 Bir anda doğar mı bir ulus? 2 Ama Siyon, ağrısı tutar tutmaz çocuklarını doğurdu.

9 Doğum anına dek getiririm de 2 Doğuracak gücü vermez miyim?›› diyor RAB. 2 ‹‹Doğuracak güç veren ben, rahmi kapatır mıyım?›› diyor Tanrın.

10 ‹‹Yeruşalimle birlikte sevinin, 2 Onu sevenler, hepiniz onun için coşun, 2 Yeruşalim için yas tutanlar, onunla sevinçle coşun.

11 Öyle ki, onun avutucu memelerini emip doyasınız, 2 Kana kana içip 2 Onun yüce bolluğundan zevk alasınız.››

12 Çünkü RAB diyor ki, 2 ‹‹Bakın, esenliği bir ırmak gibi, 2 Ulusların servetini taşkın bir ırmak gibi ona akıtacağım. 2 Ondan beslenecek, kucakta taşınacak, 2 Dizleri üzerinde sallanacaksınız.

13 Çocuğunu avutan bir anne gibi avutacağım sizi, 2 Yeruşalimde avuntu bulacaksınız.

14 Bunları gördüğünüzde yüreğiniz sevinecek, 2 Bedenleriniz körpe ot gibi tazelenecek. 2 Herkes bilecek ki, RABbin koruyucu eli kullarının, 2 Gazabı ise düşmanlarının üzerindedir.››

15 Bakın, RAB ateşle geliyor, 2 Savaş arabaları kasırga gibi. 2 Şiddetli öfkesini, 2 Azarını alev alev dökmek üzere.

16 Çünkü O bütün insanlığı ateş ve kılıçla yargılayacak, 2 Pek çok kişiyi öldürecek.

17 ‹‹Bahçelere girmek için kendilerini arıtıp kutsayanlar, domuz, fare ve öteki iğrenç hayvanların etini yiyenlerin ortasında duranı izleyenler hep birlikte yok olacaklar›› diyor RAB,

18 ‹‹Çünkü ben onların eylemlerini de düşüncelerini de bilirim. Bütün ulusları ve dilleri bir araya toplayacağım an geliyor; gelip yüceliğimi görecekler.

19 ‹‹Aralarına bir belirti koyacağım. Onlardan kaçıp kurtulanları uluslara, Tarşişe, Pûla, Luda -yay gerenlere- Tuvala, Yâvana, ünümü duymamış, yüceliğimi görmemiş uzak kıyı halklarına göndereceğim. Uluslar arasında yüceliğimi ilan edecekler.

20 İsrailoğulları tahıl sunularını pak kaplar içinde RABbin Tapınağına nasıl getiriyorsa, onlar da bütün kardeşlerinizi uluslardan atlarla, savaş arabalarıyla, at arabalarıyla, katırlarla, develerle kutsal dağıma, Yeruşalime, RABbe sunu olarak getirecekler.›› Böyle diyor RAB.

21 ‹‹Onların arasından kimilerini kâhin ve Levili olarak seçeceğim›› diyor RAB.

22 ‹‹Çünkü yaratacağım yeni yer ve gök önümde nasıl duracaksa, soyunuz ve adınız da öyle duracak›› diyor RAB.

23 ‹‹Yeni Aydan Yeni Aya, Şabat Gününden Şabat Gününe bütün insanlar önüme gelip bana tapınacaklar›› diyor RAB.

24 ‹‹Dışarı çıktıklarında bana başkaldırmış olanların cesetlerini görecekler. Öylelerini kemiren kurt ölmez, yakan ateş sönmez. Bütün insanlar onlardan iğrenecek.››