1 Ich liebe Jehova; denn er hörte {O. hört} meine Stimme, mein Flehen;
2 Denn er hat zu mir geneigt sein Ohr; und ich will ihn anrufen in allen meinen Tagen.
3 Es umfingen mich die Bande des Todes, und die Bedrängnisse des Scheols erreichten mich; ich fand Drangsal und Kummer.
4 Und ich rief an den Namen Jehovas: Bitte, Jehova, errette meine Seele!
5 Gnädig ist Jehova und gerecht, und unser Gott ist barmherzig.
6 Jehova bewahrt die Einfältigen; ich war elend, {O. schwach} und er hat mich gerettet.
7 Kehre wieder, meine Seele, zu deiner Ruhe! {Eig. vollen Ruhe} Denn Jehova hat wohlgetan an dir.
8 Denn du hast meine Seele errettet vom Tode, meine Augen von Tränen, meinen Fuß vom Sturz.
9 Ich werde wandeln vor Jehova in dem Lande {W. den Ländern} der Lebendigen.
10 Ich glaubte, darum redete ich. {Eig. denn ich redete} Ich bin sehr gebeugt gewesen.
11 Ich sprach in meiner Bestürzung: Alle Menschen sind Lügner!
12 Wie soll ich Jehova alle seine Wohltaten an mir vergelten?
13 Den Becher der Rettungen will ich nehmen und anrufen den Namen Jehovas.
14 Ich will Jehova meine Gelübde bezahlen, ja, in der Gegenwart seines ganzen Volkes.
15 Kostbar ist in den Augen Jehovas der Tod seiner Frommen.
16 Bitte, Jehova! denn ich bin dein Knecht; ich bin dein Knecht, der Sohn deiner Magd; gelöst hast du meine Bande.
17 Dir will ich Opfer des Lobes {S. die Anm. zu Ps. 107,22} opfern, und anrufen den Namen Jehovas.
18 Ich will Jehova meine Gelübde bezahlen, ja, in der Gegenwart seines ganzen Volkes.
19 In den Vorhöfen des Hauses Jehovas, in deiner Mitte, Jerusalem. Lobet Jehova! {Hallelujah!}
1 Jeg elsker Herren, for han hører min røst, mine inderlige bønner.
2 For han har bøiet sitt øre til mig, og alle mine dager vil jeg påkalle ham.
3 Dødens rep hadde omspent mig, og dødsrikets angster hadde funnet mig; nød og sorg fant jeg.
4 Men jeg påkalte Herrens navn: Akk Herre, frels min sjel!
5 Herren er nådig og rettferdig, og vår Gud er barmhjertig.
6 Herren verner de enfoldige; jeg var elendig, og han frelste mig.
7 Kom igjen, min sjel, til din ro! For Herren har gjort vel imot dig.
8 For du fridde min sjel fra døden, mitt øie fra gråt, min fot fra fall.
9 Jeg skal vandre for Herrens åsyn i de levendes land.
10 Jeg trodde, for jeg talte; jeg var såre plaget.
11 Jeg sa i min angst: Hvert menneske er en løgner.
12 Hvormed skal jeg gjengjelde Herren alle hans velgjerninger imot mig?
13 Jeg vil løfte frelsens beger og påkalle Herrens navn.
14 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine.
15 Kostelig i Herrens øine er hans frommes død.
16 Akk Herre! Jeg er jo din tjener, jeg er din tjener, din tjenerinnes sønn; du har løst mine bånd.
17 Dig vil jeg ofre takkoffer, og Herrens navn vil jeg påkalle.
18 Jeg vil holde for Herren mine løfter, og det for hele hans folks øine,
19 i forgårdene til Herrens hus, midt i dig, Jerusalem. Halleluja!