1 Ein Psalm, zu singen von der Einweihung des Hauses Davids.
2 Ich preise dich, HErr, denn du hast mich erhöhet und lässest meine Feinde sich nicht über mich freuen.
3 HErr, mein GOtt, da ich schrie zu dir, machtest du mich gesund.
4 HErr, du hast meine Seele aus der Hölle geführet; du hast mich lebendig behalten, da die in die Hölle fuhren.
5 Ihr Heiligen, lobsinget dem HErrn; danket und preiset seine Heiligkeit!
6 Denn sein Zorn währet einen Augenblick, und er hat Lust zum Leben; den Abend lang währet das Weinen, aber des Morgens die Freude.
7 Ich aber sprach, da mir‘s wohl ging: Ich werde nimmermehr daniederliegen.
8 Denn, HErr, durch dein Wohlgefallen hast du meinen Berg stark gemacht. Aber da du dein Antlitz verbargest, erschrak ich.
9 Ich will, HErr, rufen zu dir; dem HErrn will ich flehen.
10 Was ist nütze an meinem Blut, wenn ich tot bin? Wird dir auch der Staub danken und deine Treue verkündigen?
11 HErr, höre und sei mir gnädig; HErr, sei mein Helfer!
12 Du hast mir meine Klage verwandelt in einen Reigen; du hast meinen Sack ausgezogen und mich mit Freuden gegürtet,
13 auf daß dir lobsinge meine Ehre und nicht stille werde. HErr, mein GOtt, ich will dir danken in Ewigkeit.
1 En salme, en sang ved husets innvielse, av David.
2 Jeg vil ophøie dig, Herre, for du har dradd mig op og ikke latt mine fiender glede sig over mig.
3 Herre min Gud! jeg ropte til dig, og du helbredet mig.
4 Herre! du har ført min sjel op av dødsriket, du har kalt mig til live fra dem som farer ned i graven.
5 Lovsyng Herren, I hans fromme, og pris hans hellige navn!
6 For et øieblikk varer hans vrede, en levetid hans nåde; om aftenen kommer gråt som gjest, og om morgenen er det frydesang.
7 Men jeg sa i min trygghet: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
8 Herre! ved din nåde hadde du grunnfestet mitt fjell; du skjulte ditt åsyn, da blev jeg forferdet.
9 Til dig, Herre, ropte jeg, og til Herren bad jeg ydmykelig:
10 Hvad vinning er der i mitt blod, i at jeg farer ned i graven? Mon støvet vil prise dig, vil det forkynne din trofasthet?
11 Hør, Herre, og vær mig nådig! Herre, vær min hjelper!
12 Du omskiftet min klage til dans for mig, du løste mine sørgeklær av mig og omgjordet mig med glede,
13 forat min ære skal lovsynge dig og ikke tie. Herre min Gud! jeg vil prise dig evindelig.