1 Ein Psalm und Lied Asaphs, daß er nicht umkäme, vorzusingen.

2 Wir danken dir, Gott, wir danken dir und verkündigen deine Wunder, daß dein Name so nahe ist.

3 "Denn zu seiner Zeit, so werde ich recht richten.

4 Das Land zittert und alle, die darin wohnen; aber ich halte seine Säulen fest." (Sela.)

5 Ich sprach zu den Ruhmredigen: Rühmet nicht so! und zu den Gottlosen: Pochet nicht auf Gewalt!

6 pochet nicht so hoch auf eure Gewalt, redet nicht halsstarrig,

7 es habe keine Not, weder vom Anfang noch vom Niedergang noch von dem Gebirge in der Wüste.

8 Denn Gott ist Richter, der diesen erniedrigt und jenen erhöht.

9 Denn der HERR hat einen Becher in der Hand und mit starkem Wein voll eingeschenkt und schenkt aus demselben; aber die Gottlosen müssen alle trinken und die Hefen aussaufen.

10 Ich aber will verkündigen ewiglich und lobsingen dem Gott Jakobs.

11 "Und will alle Gewalt der Gottlosen zerbrechen, daß die Gewalt des Gerechten erhöht werde."

1 Til sangmesteren; "Forderv ikke"*; en salme av Asaf; en sang. / {* SLM 57, 1.}

2 Vi priser dig, Gud, vi priser, og nær er ditt navn; de forteller om dine undergjerninger.

3 For [så sier Herren]: Jeg vil gripe den fastsatte tid, jeg vil dømme med rettferdighet.

4 Jorden er i opløsning, og alle de som bor på den; jeg har satt dens grunnstøtter efter mål. Sela.

5 Jeg sier til de overmodige: Vær ikke overmodige, og til de ugudelige: Løft ikke horn!

6 Løft ikke eders horn i det høie, tal ikke frekt med stiv nakke!

7 For ikke fra øst eller fra vest, ei heller fra fjellenes ørken* - / {* nemlig: kommer vår frelse.}

8 nei, Gud er den som dømmer; den ene fornedrer han, og den andre ophøier han.

9 For det er et beger i Herrens hånd med skummende vin; det er fullt av krydret vin, og han skjenker ut av det; sannelig, dets berme skal de drikke, ja utsuge, alle de ugudelige på jorden.

10 Men jeg vil forkynne det evindelig, jeg vil lovsynge Jakobs Gud.

11 Og alle de ugudeliges horn vil jeg avhugge, den rettferdiges horn skal ophøies.