Pular para o conteúdo
Publicidade

10 Milagres de Jesus na Bíblia: Lista com versículos e explicação

Por Bíblia Online

Os milagres de Jesus são muito mais do que demonstrações de poder sobrenatural; eles são sinais que confirmam sua divindade e missão. Ao longo dos Evangelhos, vemos Cristo curando enfermos, dominando a natureza e vencendo a morte.

Neste guia, selecionamos 10 milagres de Jesus na Bíblia, organizados com referências e uma breve explicação sobre o impacto espiritual de cada um deles.

Os principais milagres de Jesus nos Evangelhos

1. Transformação da Água em Vinho

  • Referência: João 2:1-11

  • Explicação: Ocorreu nas Bodas de Caná. Sendo o seu primeiro milagre público, Jesus demonstrou autoridade sobre a matéria e a natureza, revelando sua glória aos discípulos e abençoando a instituição da família.

Usọrọ Ndọ Ke Kenan

Ke ọyọhọ usen ita, usọrọ ndọ ama odu ke Kenan ke Kalili. Eka Jisọs ama odu do, ndien ema ekot Jisọs ye mme mbet Esie ñko ete edibuana ke usọrọ emi. Ke ini wain ama okokure ke ufọt usọrọ, eka Jisọs ama ọdọhọ Enye ete, "Wain isuhọke aba inọ mmọ."

Jisọs ama ọbọrọ enye ete, "Eka, ñkemeke ndinam baba ñkpọ kiet kaña ke emi, ini Ami ndinam utibe ñkpọ ikemke kaña."

Ndien eka Jisọs ọdọhọ mme asañautom ete, "Enam se ededi emi Enye ọdọhọde mbufo ete enam."

Ndien mme abañ mmọñ itiokiet emi edade itiat ebot ema ediọhọ ekpere do, nte asañade ekekem ye ido edinam idem asana mme Ju. Ndien abañ mmọñ kiet okoduk ñkpọ nte ekpeme mmọñ ikie ye ata, mme ikie ye anañ. Jisọs ama ọdọhọ mme asañautom ete, "Esin mmọñ eyọhọ ke mme abañ emi." Mmọ ema esin mmọñ ọyọhọ ke mme abañ emi tutu osim inua mmọ. Ke ini mmọ ema ekekure, Enye ama ọdọhọ ete, "Ekoi ubak enyuñ emen esọk Etubom usọrọ." Mmọ ema enam nte Enye ọkọdọhọde.

Ndien ke ini Etubom usọrọ akatabide mmọñ emi ama akabade edi wain, enye ikọfiọkke ebiet emi wain emi otode, (edi mme asañautom emi ekekoide mmọñ ema efiọk). Do ke enye okokot ebendọ ada ñkañ kiet, onyuñ ọdọhọ enye ete, "Emi edi eti wain, afo amanam ọkpuhọde ye mbon efen. Etubom usọrọ esibem iso ọnọ isenowo ata eti wain, ndien ke ukperedem ke adañaemi kpukpru owo eyuhọde wain minyuñ iyomke aba efen, ndien enyene ndida wain emi minemke ndi. Edi afo ama onim inem wain tutu ke utit usọrọ emi."

Akpa utibe ñkpọ emi Jisọs akanamde ekedi ke Kena, obio emi odude ke Kalili. Enye ama ayarade Ubọñ Esie, ndien mbet Esie ebuọt idem ye Enye.

2. Cura do cego de nascença

  • Referência: João 9:1-12

  • Explicação: Jesus usa lodo para curar um homem que nunca havia enxergado. Este milagre prova que Ele é a Luz do Mundo e tem poder para restaurar o que nasceu com defeito.

Jisọs Ọkọk Owo Emi Akamanade Nnan

Nte Enye akasañade ke usuñ Enye ama okut owo emi ekedide nnan toto ke emana esie.

Mme mbet Esie ema ebup Enye, ete, "Andikpep, anie ekenam idiọkñkpọ, eyen eren emi, mme ete ye eka esie, emi esinde enye amana nnan?"

Jisọs ama ọbọrọ ete, "Idighe enye, mme ete ye eka esie ekenam idiọkñkpọ, edi emi eketibe man otodo utom Abasi ayarade owut idem ke uwem esie. Adaña nte edide uwemeyo ñnyin inyene ndinam utom Enyemi ọkọdọñde Mi. Okoneyo ke ededi emi owo baba kiet midikemeke ndinam utom. Kadaña emi Ami ndude ke ererimbot, Ami ndi uñwana ererimbot."

Ke enye ama eketiñ ntem, Enye ama ọkọk etap enim ke isọñ, ada etap emi abuak ye ntan ọwọrọ mbat, ndien ada mbat oro eyet owo nnan oro ke enyin esie mbiba. Jisọs ama ọdọhọ enye ete, "Ka keyet iso fo ke ñkpọdiọhọ mmọñ Silọm" (emi ọwọrọ "Ema edọñ"). Owo emi ama aka ekeyet iso esie ndien enye ama afiak edem edi ye enyin esie mbiba nte okutde usuñ.

Mme mbọhọiduñ esie ye mme mmọ eken ekam esikutde nte enye ebeñede ebeñe, ema ebup ete, "Nte emi idighe owo emi esitiede mi ebeñe ebeñe?"

Ndusuk owo ema enyime ete ke edi enye. Mme ubak owo ema ekañ ete ke idighe enye, ke edi owo enye emi enyene mbiet esie. Edi enye enyene idem ama eyire ọbọrọ ete, "Ami ndi owo oro."

Mmọ ema ebup enye ete, "Didie ndien ke ekenam fi okut usuñ?"

Enye ama ọbọrọ ete, owo emi mmọ ekotde Jisọs akanam mbat ndien eyet mi ke enyin mi mbiba. Enye ama ọdọhọ mi ete yak ñka ke Silọm ñkeyet iso. Do ami mma ñka ñkeyet iso ndien ami ñkeme ndikut usuñ.

Mmọ ema ebup enye ete, "Enye Enye?" Enye ama ọbọrọ ete, "Ami ndiọñọke."

3. Multiplicação dos pães e peixes

  • Referência: Mateus 14:13-21

  • Explicação: Com apenas cinco pães e dois peixes, Jesus alimentou mais de 5 mil homens. Este sinal revela Cristo como o Pão da Vida, aquele que supre todas as nossas necessidades.

Kadaña emi Jisọs okopde mbuk emi, Enye ama oduk ubom ini kiet ọkpọñ ebiet oro aka ke ebiet emi odobode eketie ikpọñ. Ke ini mme otu owo ekekopde, mmọ ema esaña obot obot ebe ediwak obio ebine Enye.

Jisọs Ọnọ Owo Tọsin Ition Udia

Ndien ke ini Jisọs ekesimde isọñ Enye ama okut otu owo emi eketiede ebet Enye, ndien Enye ama atua mmọ mbọm, onyuñ ọkọk mmọ emi ekedọñọde udọñọ.

Ke ama ekesim mbubreyo, mbet Esie edidọhọ Enye ete, "Ini udia mbubreyo ekem ndien baba udia ndomokiet idughe ke isọñ utatan emi, dọhọ kpukpru owo enyọñọ man ekpekedep udia mmọ ke mme ñkpri obio iñwañ emi mmọ edisañade ke esit ibe."

Edi Jisọs ama ọbọrọ ete, "Ntak iduhọ mmọ ndiñyọñọ, enọ mmọ udia edia ke idem mbufo."

Mmọ ema edọhọ Enye ete, "Ñnyin inyene ebok uyo ition ye iyak iba kpọt."

Jisọs ama ọdọhọ mmọ ete, "Eda mmọ esọk Mi."

Enye ama ọdọhọ otu owo ete esuhọde etetie ke mbiet; ndien Enye ama emen ebok uyo ition ye iyak iba oro emenede enyin Esie ese ikpaenyọñ onyuñ ọdiọñ mmọ ndien ama obuñ mme uyo oro, onyuñ ayak ọnọ mme mbet Esie, emi ekemende enọ mme otu owo eta. Kpukpru mmọ ema eta nte ọkọyuhọde mmọ; ndien mme mbet ema etañ mme mbeñe uyo oro ye iyak esin eyọhọ akpasa duopeba. Ibat mmọ emi eketade uyo oro ekedi ñkpọ nte tọsin irenowo ition ke esiode iban ye nditọ ọwọñ efep.

4. Jesus acalma a tempestade

  • Referência: Marcos 4:35-41

  • Explicação: Com uma ordem, o vento e o mar se aquietam. O milagre ensina sobre a paz que excede o entendimento e a autoridade do Messias sobre a criação.

Ke mbubreyo usen oro, Jisọs ama ọdọhọ mbet Esie ete, "Eyak ñnyin iwat ibe inyañ ika edem inyañ oko." Ntre ke mmọ ekeda Enye kpasuk nte Enye eketiede ke ubom ndien etọñọ uwot isañ, ekpọñ otu owo ke edem (okposuk edi emi mme ubom efen eketienede mmọ ke edem); Edi ikebighike ọkpọsọñ oyobio ama otibe. Ọkpọsọñ mbufut mmọñ ama ọtọñọ ndidaha ñnyuñ nduk esit ubom tutu mmọñ ekpere ndiyọhọ esit ubom ñnyuñ nnam enye osip ke inyañ ibom. Jisọs akana ke etak ubom ede idap, odori ibuot ke udori ibuot. Ke ata esit ndik, mmọ ema eketuak enyuñ edemere Enye ke idap ete, "Eteufọk, nte Afo ukereke ete ke ñnyin imọñ itak ke inyañ?"

Ntem ke Enye akadahada asua ọnọ ofim onyuñ ọdọhọ inyañ ete, "Na suñ-ñ-ñ!" Ndien ofim ye inyañ edobo, oyobio ye mbufut mmọñ ñko edop ena.

Enye obup mbet Esie ete, "Nso idi ntak emi mbufo efehede ndik? Nte mbufo isuk inyeneke mbuọtidem ke idem Mi?"

Ndien kpukpru mmọ ema eyọhọ ye ọkpọsọñ ndik enyuñ etiñ ke otu mmọ ete, "Anie edi owo emi; emi kpa ofim ye mbufut inyañ ibom, ekopde uyo Esie?"

5. Cura da mulher com fluxo de sangue

  • Referência: Marcos 5:25-34

  • Explicação: Uma cura que aconteceu pelo toque da fé. Jesus mostra que está atento ao sofrimento individual e que a fé é o canal para receber o milagre.

Ke otu mme owo oro, ñwan kiet ama odu emi ọkọdọñọde udọñọ uwọrọ iyip, ke ñkpọ nte isua duopeba. Enye ama ọbọ ndutuhọ ke ediwak isua ke ubọk mme mbiaibọk, onyuñ akabade edi ubuene ke ntak edibiat ediwak okuk nnọ mmọ, edi ikọfọnke ye enye, utu ke oro eketetim ọdiọk. Enye ama okop abaña kpukpru mme utibe idiọñọ emi Jisọs akanamde, ntre enye ama afaha oduk ebine Jisọs edem edem ke otu owo, onyuñ okotuk ọfọñidem Esie.

Koro enye ekekerede ke esit esie ete, "Mma ñkam ntotuk ọfọñidem Esie, ami ñyekop nsọñidem." Ndien kpa ke idaha oro, akpaifet emi enye okotukde Enye ọfọñidem, uwọrọ iyip esie ama etre, ndien enye ama ọdiọñọ ete ke idem imọ ọsọñ.

Jisọs ama ọdiọñọ ini kiet ete ke odudu ukọk udọñọ ọwọrọ Imọ ke idem, ntre ke Enye ekese akanade otu owo onyuñ obup ete, "Anie otuk ọfọñidem Mi?"

Mme mbet Esie ema edọhọ ete, ofuri otu owo emi ke eda ekanade Fi ekuk ntem, ndien Afo obup ete, "Anie okotuk Mi."

Edi Jisọs ama aka iso ese akanade, ndikut owo emi okotukde Enye. Eyen añwan emi ama otim ọfiọk se iketibede ye enye, ntre enye ama ọwọrọ edi ke ñnyekidem ye ndik onyuñ emen ofuri akpanikọ etiñ ọnọ Jisọs. Ndien Jisọs asian enye ete, "Eyen añwan, mbuọtidem fo amanam fi okop nsọñidem, nyọñ ke emem, ñnyuñ bọ edikọk."

6. Libertação do endemoninhado Gadareno

  • Referência: Marcos 5:1-20

  • Explicação: Jesus liberta um homem dominado por uma legião de espíritos. É a prova clara de sua autoridade absoluta sobre o reino das trevas.

Mmọ ema ewat ebe inyañ ekebehe ke ñkanñkuk Kerasenesi ke edem ñkpọdiọhọ mmọñ eken. Jisọs okonyuñ ọsọsuhọ ke ubom, owo emi ọkọyọhọde ye ndedehe spirit ama ọwọrọ ke ikọt udi edi ndisobo ye Enye.

Owo emi okoduñ ke ikọt udi, ndien baba owo ndomokiet ikekemeke aba ndibọp enye, ukpọk ke ñkpọkọbi. Esibọbọp enye ubọk ye ukot ediwak ini, edi enye esinyene ndibuñ ñkpọkọbi mme ebuka oro mbai mbai. Owo ikọduhọ emi ekekemede ndikan enye. Ke kpukpru uwemeyo ye okoneyo enye okodu ndiyo nsaña ke ikọt udi ye ke mme enyọñ obot, kofiori ñkpo, onyuñ ada itiat emi ọsọpde ekpeñe idem esie ọnọ unan.

Ke ini enye akadade okut Jisọs ko nsan nsan, enye ama efehe ọkọduọ ke edọñ ke iso Esie.

Enye ama ofiori ke ọkpọsọñ uyo ete, "Nso ke afo enyene ndinam ye ami, Jisọs Eyen Abasi Ibom? Mmekpe fi ubọk ke enyiñ Abasi nte yak okutuhọde mi." Enye eketiñ emi koro Jisọs ọkọdọhọde enye ete, "wọrọ enye ke idem afo idiọk spirit."

Jisọs ama obup enye ete, "Afo ekere didie?" Ndien owo oro ama ọbọrọ ete, "Udim" koro ediwak ñnyin isinede owo emi ke idem.

Ntem ke enye akakaiso ekpe Jisọs ubọk ete yak Enye okubin mmimọ osioño ke ñkanñkuk oro.

Idaha oro nte ñkpọ okosuk akade iso, ama odu ata akamba udim edi emi ekesuk ediade ñkpọ ke ñkañ obot obot. Mme ndedehe spirit oro ema ebeñe Jisọs ete, "Dọñ ñnyin ikoduk ke idem mme edi."

Ndien Jisọs ama ọnọ mmọ edinyime. Ntem ke mme ndedehe spirit oro ekewọñọ ekpọñ owo oro enyuñ ekeduk mme edi oro ke idem, ndien ofuri udim edi oro ema efeñe esuhọde ebedeñ eduọñọ ke inyañ enyuñ ekpaña ke mmọñ.

Mme andibọk edi ema efeñe eka mme ñkpet ñkpet obio ye ñkanñkuk esie, enyuñ esuan mbuk nte mmọ ekefeñede, ndien kpukpru owo ema efeñe ewọñọ edi man edikut ikpọñ ke idem mmọ. Ndien ikebighike akwa otu owo ema esop idem ke ebiet emi Jisọs okodude, edi mmọ ema ekut owo oro etiede do, esine ọfọñidem esie ukem ukem, onyuñ ọdiọñọ idem esie, (nte enyene ibuot eti owo) ndik ama anam mmọ eti eti. Mbio emi ekekutde se iketibede ema eka iso ndibuk nnọ kpukpru owo se iketibede ye owo emi ọkọyọhọde ye ndedehe spirit, ye se iketibede ye udim edi ñko. Ndien mmọ ema etọñọ ndikpe Jisọs ubọk ete yak enye ọnyọñ esie, ọkpọñ ñkanñkuk mmimọ. Ntem ke Enye akafiak okoduk ubom. Ndien owo emi mme ndedehe spirit ekewọñọde ama ekpe Jisọs ubọk ete, yak enye ayak imọ itiene Enye inyọñ, Jisọs ikenyimeke, edi ama ọdọhọ enye ete.

"Nyọñ ufọk bine ikọt mbufo ñnyuñ kasian mmọ utibe ñkpọ emi Abasi anamde ọnọ fi ye adaña nte Enye akatuade fi mbọm."

Ntre ke owo oro ọkọtọñọ ndisaña ñkanade mme obio duop emi ekedude ke ñkañ oro onyuñ asian kpukpru owo mme utibe ñkpọ emi Jisọs akanamde ọnọ enye, ndien idem ama akpa kpukpru owo emi ekekopde mbuk esie.

7. Ressurreição da filha de Jairo

  • Referência: Marcos 5:21-43

  • Explicação: Jesus demonstra que a morte para Ele é como o sono. Ele restaura a vida de uma criança, trazendo esperança para uma família desesperada.

Edi ke Jisọs ama akawat ke ubom ebe aka edem ñkpọdiọhọ mmọñ eken, akwa otu owo ema eboho ekanare Enye ekuk ke mben mmọñ.

Kiet ke otu mme ada usuñ ke ufọk mbono mme Ju emi okodude do; emi ekekerede Jairọs ama edi, ediduọ Jisọs ke ukot. Ekpe Enye ubọk ete anam eyen imọ añwan okop nsọñidem, koro enye ekpere ndikpa. Enye etiñ ye ọkpọsọñ esit mfuhọ ete, "Mbọk di, didori enye ubọk ke idem nyuñ nam enye odu uwem."

Jisọs ama asaña ye enye aka ndien otu owo ema etiene enye ke edem. Ke otu mme owo oro, ñwan kiet ama odu emi ọkọdọñọde udọñọ uwọrọ iyip, ke ñkpọ nte isua duopeba. Enye ama ọbọ ndutuhọ ke ediwak isua ke ubọk mme mbiaibọk, onyuñ akabade edi ubuene ke ntak edibiat ediwak okuk nnọ mmọ, edi ikọfọnke ye enye, utu ke oro eketetim ọdiọk. Enye ama okop abaña kpukpru mme utibe idiọñọ emi Jisọs akanamde, ntre enye ama afaha oduk ebine Jisọs edem edem ke otu owo, onyuñ okotuk ọfọñidem Esie.

Koro enye ekekerede ke esit esie ete, "Mma ñkam ntotuk ọfọñidem Esie, ami ñyekop nsọñidem." Ndien kpa ke idaha oro, akpaifet emi enye okotukde Enye ọfọñidem, uwọrọ iyip esie ama etre, ndien enye ama ọdiọñọ ete ke idem imọ ọsọñ.

Jisọs ama ọdiọñọ ini kiet ete ke odudu ukọk udọñọ ọwọrọ Imọ ke idem, ntre ke Enye ekese akanade otu owo onyuñ obup ete, "Anie otuk ọfọñidem Mi?"

Mme mbet Esie ema edọhọ ete, ofuri otu owo emi ke eda ekanade Fi ekuk ntem, ndien Afo obup ete, "Anie okotuk Mi."

Edi Jisọs ama aka iso ese akanade, ndikut owo emi okotukde Enye. Eyen añwan emi ama otim ọfiọk se iketibede ye enye, ntre enye ama ọwọrọ edi ke ñnyekidem ye ndik onyuñ emen ofuri akpanikọ etiñ ọnọ Jisọs. Ndien Jisọs asian enye ete, "Eyen añwan, mbuọtidem fo amanam fi okop nsọñidem, nyọñ ke emem, ñnyuñ bọ edikọk."

Nte Enye okosuk akade iso nditiñ ikọ ye enye, isuñutom ama oto ufọk Jairọs edisim ye etop ete ke mmọ ema ebiat ini ekaha ke eyen esie añwan ama akpa ndien inyeneke ntak ndomokiet emi Jisọs akpasañade ye enye aka ufọk esie idaha oro aba. Edi Jisọs ikikereke ibaña se mmọ eketiñde, edi ama ọdọhọ Jairọs ete, "Kufehe ndik. Kam nim ke akpanikọ."

Ndien Jisọs anam otu owo etuak eda ndien iyakke baba owo ndomokiet etiene Enye eka ufọk Jairọs ibọhọke Pita ye Jems ye Jọn. Ke ini mmọ ema ekesim ufọk Jairọs Jisọs ama okut ete ke kpukpru ñkpọ okodu ke ndutime ye ọkpọsọñ editua eyet ye ufiori ñkpo. Enye ama oduk esit ufọk onyuñ obup mmọ ete, "Nsidi ntak kpukpru ntuaña ye uyom emi? Eyen añwan emi ikpahakpa, edi enye edede."

Mmọ ema esak Enye eti eti, edi Enye ọdọhọ kpukpru mmọ ewọñọ ke ufọk oro, ndien Enye ama ada ete ye eka ekpri eyen añwan oro ye mbet Esie ita, onyuñ oduk esit ubet emi eyenañwan oro akanade.

Enye ama omum enye ke ubọk onyuñ ọdọhọ ete. "Talita, Kumi," (emi ọwọrọde ete, "Ekpri eyen añwan ndọhọ fi nte dahada ke enyọñ"). Enye ama adahada ini kiet onyuñ asaña akanade (enye ekedi enyen isua duopeba), idem ama akpa mme owo eti eti ke se iketibede emi. Enye ama oduri mmọ utọñ ete yak ekunam owo ndomokiet ọdiọñọ abaña edinam emi, onyuñ ọnọ uyo ete yak enọ eyen oro udia adia.

8. Jesus anda sobre as águas

  • Referência: Mateus 14:22-33

  • Explicação: Ao caminhar sobre o Mar da Galileia, Jesus mostra que não está sujeito às leis da física. O episódio também serve para tratar a fé e a dúvida no coração de Pedro.

Ke emi ama okokure, Jisọs ama ọdọhọ mbet Esie ete yak mmọ eduk ubom ebe inyañ eka edem eken, kadaña emi Enye añwanade ndinam otu owo esuana enyọñọ.

Ke Enye ama akanam mme otu owo enyọñọ, Enye ama ọdọk aka obot ikpọñ ndibọñ akam! Enye okodu do ikpọñ tutu osim mbubreyo. Ke ubom ama ekesighede ọkpọñ isọñ anyan, akpa ama adaha eti eti, onyuñ etimede ubom sia ofum ọkọwọrọde ọbọi iso.

Edi ke ñkpọ nte ñkanika inañ usenubọk, Jisọs ama adaha asaña ke enyọñ ikpa mmọñ ebine mmọ, ndien ke ini mme mbet Esie ekekutde Enye nte asañade ke enyọñ mmọñ, ndik ama anam mmọ eti eti ndien mmọ efiori ke ọkpọsọñ uyo ete edi ekpo.

Edi Jisọs ke ndo ndo oro ama osioro uyo ete, "Esọñ esit, ke edi Ami, ekufehe ndik."

Do ke Pita ọkọdọhọ Enye ete "Ọbọñ, edieke edide Afo, dọhọ mi nsaña ke enyọñ mmọñ mbine Fi."

Jisọs ama ọdọhọ ete, "Di." Do Pita ama ọsuhọ ke ubom onyuñ asaña ke enyọñ mmọñ ebine Jisọs. Edi nte enye okokutde ọkpọsọñ oyobio, ndik ama anam enye, ndien enye ọtọñọ ndideñ. Enye ama ofiori ete, "Ọbọñ, nyaña mi!"

Jisọs ama anyanade ubọk Esie inikiet, omum enye onyuñ ọdọhọ enye ete, "Afo owo ekpri mbuọtidem, ntak emi afo ekeyikde?" Ndien kadaña emi mmọ ema ekedọk eduk ubom, ofum inyañ ibom ama etre.

Mme mmọ emi ekedọñọde ke ubom ema etuak ibuot enọ Enye, enyuñ edọhọ ete, "Ke akpanikọ, Afo edi Eyen Abasi."

9. Cura do paralítico

  • Referência: Marcos 2:1-12

  • Explicação: Jesus cura o corpo, mas primeiro perdoa os pecados. Este milagre estabelece que sua missão principal é a reconciliação espiritual do homem com Deus.

Ke ñkpọ nte usen ifañ ema ekebe, Jisọs ama afiak aka ke Kapanọm ndien etop edifiak ndi Esie ama asuana usọp usọp akanade ofuri obio. Ikebighike-bighi ufọk emi Enye okodude ama ọyọhọ ye isenowo tutu itie ikọduhọ aba inọ idem owo kiet efen, kpa ye ke idem inua otop itie ikọduhọ. Ndien enye ama ọkwọrọ ikọ ọnọ mmọ. Owo inañ emi ekebiomde ọdọñọ akpaubeñ ke ñkpana ema edisim. Mmọ ikekemeke ndisim Jisọs oto ke ntak otu owo, ke ntak oro mmọ ema ekubọde itie ke enyọñ ọkọm ufọk oro ke ukem ukem itie emi ibuot Jisọs akadade, ndien ema esuhọrede owo udọñọ oro ye ñkpana esie enim ke iso Jisọs.

Ke ini Jisọs okokutde nte mmọ ekenimde ke akpanikọ nte ke Imọ imekeme ndinyaña, Enye ama ọdọhọ ọdọñọ akpaubeñ ete, "Eyen, emefen mme idiọkñkpọ fo!"

Edi ndusuk mme andikpep ibet mme Ju, ema etie do enyuñ ebup idem mmọ ete; "Nso idi emi? Emi edi ndisabade Abasi! Mme enye ekere ete ke imọ idi Abasi? Koro edi Abasi ikpọñ ikpọñ ekeme ndifen mme idiọkñkpọ."

Jisọs ama ọdiọñọ ekikere esit mmọ ndien ama obup mmọ inikiet ete, "Nso idi ntak emi ñkpọ emi afinade mbufo?" Efe emem akan ndidọhọ akpaubeñ, "Emefen mme idiọkñkpọ fo" mme ndidọhọ nte, "Dahada ke enyọñ, men ñkpana fo ñnyuñ saña? Edi man mbufo efiọk ete ke Eyen owo enyene odudu ke isọñ ndifen mme idiọkñkpọ," Enye ama ọdọhọ owo akpaubeñ emi ete, "Ami mmowuk fi, daha ke enyọñ, men ñkpana fo, nyuñ nyọñ ufọk fo, koro emenam udọñọ fo okure."

Owo emi ama adaha ke enyọñ inikiet, emen ñkpana esie onyuñ asaña ọwọrọ ke iso kpukpru owo. Idem ama akpa kpukpru owo ndien mmọ ema etoro Abasi enyuñ edọhọ ete, "Akananam ñnyin ikwe utọ ñkpọ emi."

10. Ressurreição de Lázaro

  • Referência: João 11:1-44

  • Explicação: O milagre mais impactante antes da crucificação. Ao ressuscitar alguém morto há quatro dias, Jesus declara: "Eu sou a ressurreição e a vida".

Ñkpa Lasarọs

Owo kiet emi ekekerede Lasarọs ama ọdọñọ. Enye okoto Betani, obio iñwañ emi Meri ye eyen eka esie Mata eketode. Meri emi eyen eka esie ọkọdọñọde, ekedi enye emi ọkọduọkde Ọbọñ enem ufuọñ aran okonyuñ adade idet esie ọkwọhọrede ikpat Jisọs. Nditọ eka Lasarọs iba ema enọ etop esọk Jisọs ete, "Ọbọñ, ufan emi Afo amade kọdọñọ."

Ke ini Jisọs okokopde etop emi, Enye ama ọdọhọ ete, "Udọñọ emi idisuñọke ke ñkpa. Edi ndida ubọñ nnọ Abasi man otodo Enye Abasi ọbọ ubọñ oto ke esit."

Jisọs ama ama Mata ye eyen eka esie añwan ye Lasarọs eti eti. Ke ini Enye okokopde ete ke Lasarọs kọdọñọ, Enye ama osuk etie ke ebiet emi Enye okoduñde ke ñkpọ nte usen iba efen. Do ke Enye ọkọdọhọ mme mbet Esie ete, "Eyak ñnyin ifiak ika Judia."

Mme mbet ema edọhọ Enye ete, "Andikpep, ibighike bighi mme Ju ekeyom nditọñọ Fi ke itiat, ndien Afo onyuñ oyom ndifiak ñka Judia?"

Jisọs ama obup ete, "Nte idighe awa ñkanika duopeba odu ke uwemeyo? Owo emi asañade ke uwemeyo isituakke ukot, koro enye okutde usuñ oto uñwana ererimbot emi. Edi ke enye ama asaña isañ ke okoneyo ke enye edituak ukot koro enye minyeneke uñwana." Ke Enye ama eketiñ mme ikọ emi ama, Enye ama aka iso etiñ ọnọ mmọ ete, "Ufan ñnyin Lasarọs ede idap, edi Ami ke ñka do ndidemede enye."

Mme mbet Esie ema ebọrọ ete, "Ọbọñ edieke enye edede, idem eyesọñ enye." Jisọs eketiñ abaña ñkpa esie, edi mme mbet Esie ekekere ete mme Enye etiñ abaña ikpuikpu idap.

Do ndien ke Enye akasian mmọ añwa añwa ete, "Lasarọs akpa, ndien ke ntak mbufo man otodo mbufo enim ke akpanikọ, Ami mmokop inemesit sia Ami mme ñkeduhọ do. Edi eyak ñnyin ika ibine enye."

Ndien Tọmọs emi ekotde Amanamba, ama ọdọhọ mme mbet eken ete, "Eyak ñnyin ñko ika, man ikakpa ye Enye."

Ke ini mmọ ema ekesim Betani, Jisọs ama ayarade ọfiọk ete ke ema ebebuk Lasarọs ke usen inañ emi ekebede. Betani ekedi ñkpọ nte itiat iba ye Jerusalem. Ndien ediwak ikpọ owo mme Ju ema edu ndidọñ Mata ye Meri esit ke ñkpa eyen eka mmọ. Ke ini Mata okokopde ete ke Jisọs ke edi, ama ọwọrọ ebine Enye, edi Meri ama ọsuhọ ke ufọk.

Mata ama ọdọhọ Jisọs, ete, "Ọbọñ mi, edieke Afo okpokodude mi, eyen eka mi ikpikpaha. Edi ami mmọfiọk nte kpa ke idem idahaemi, Abasi eyenọ fi sededi emi Afo edibupde."

Jisọs ama ọdọhọ enye ete, "Eyen eka fo eyefiak odu uwem."

Mata ama ọbọrọ ete, "Ami mmọfiọk nte ke enye eyedahada onyuñ enyene uwem ke akpatre usen."

Jisọs ama ọdọhọ enye ete, "Ami ndi ediset ke ñkpa ye uwem. Owo emi enimde Mi ke akpanikọ eyedu uwem, okposuk edi nte enye ama akakpa, ndien owo ekededi emi odude uwem ndien enim Mi ke akpanikọ, idikpaha. Nte afo emenim emi ke akpanikọ?"

Enye ama ọbọrọ Jisọs, ete, "Ih Ọbọñ, Ami mmonim ke akpanikọ nte, ke Afo edi Andinyaña (Kraist) oro, Eyen Abasi, emi akanade nte edi ke ererimbot."

Ke Mata ama eketiñ mme ikọ emi ama, enye ama afiak edem aka ufọk ndien okokot eyen eka esie Meri esik ada, onyuñ ọdọhọ enye, ete, "Andikpep edi, ndien Enye koyom fi." Ke ini Meri okokopde ikọ emi, enye ama adaha ada ke usọp onyuñ ebine Jisọs.

Jisọs Emenede Lasarọs

Jisọs ikedukke kaña obio iñwañ oro edi okosuk odu ke ebiet emi Mata okosobode Enye. Ke ini mme Ju emi ekedude ke ufọk ndidọñ Meri esit ekekutde nte enye akadahade usọp usọp ọwọrọ anwa, mmọ ema etiene enye, ekere ete ke enye oyom ndika udi ñkatua eyen eka esie.

Ke ini Meri ama ekesim ebiet emi Jisọs okodude onyuñ okut Enye, enye ama ọduọ Enye ke ukot onyuñ ọdọhọ ete, "Ọbọñ, edieke Afo okpokodude mi, eyen eka mi ikpikpaha."

Ke ini Jisọs okokutde nte enye atuade eyet, ye nte ikpọ owo mme Ju emi esañade ye enye etuañade, esit ama ọbuñọ Enye eti eti. Jisọs ama obup ete, "Ekebuk enye ke mmọñ?" Mmọ ema ebọrọ Enye Ete, "Di dise Ọbọñ." Jisọs ama atua eyet.

Do ke mme Ju ekedọhọ ete, "Sese nte Enye akamade enye!"

Edi ubak mmọ ema edọhọ, ete, "Nte Enye emi akatatde mme nnan enyin ikpekemeke ndibiọñọ owo emi ndikpa?" Ama otuk Jisọs ini kiet efen, ndien Enye ama asaña aka ke udi, ekedi aba emi eketibide ke itiat enyuñ eda itiat eberi ke nsañanduk esie.

Jisọs ama ọdọhọ ete, "Ekpat itiat emi efep." Edi Mata eyen eka akpa ñkpa ama ọdọhọ ete, "Edi Ọbọñ, ke utọ ini emi idiọk utebe eyedu, koro ekebuk enye ke ñkpọ nte usen inañ emi ekebede."

Jisọs ama ọdọhọ enye ete, "Nte Ami ñkọdọhọke fi nte edieke afo udunimde ke akpanikọ, afo eyekut ubọñ Abasi?"

Do ke mmọ ekekpat itiat esio. Ndien Jisọs emenerede enyin ese enyọñ onyuñ ọdọhọ ete, "Ete, sọsọño koro Afo omokop Mi. Ami mmọdiọñọ nte ke Afo emesikop Mi kpukpru ini, edi Ami ñketiñ emi ke ntak ufọn mme mmọ emi edade mi, man otodo mmọ enim ke akpanikọ nte ke edi Afo ọkọdọñ Mi." Ke Enye ama eketiñ mme ikọ emi ama, Jisọs ama okot ke ọkpọsọñ uyo, ete, "Lasarọs, wọrọ di."

Ndien akpa ñkpa ama ọwọrọ edi ye mbọbọ ọfọñ udi ye ọfọñ ke iso esie. Jisọs ama ọdọhọ ete "Etat enye mme mbọbọ udi oro, enyuñ enam enye enyọñ ufọk."

Conclusão

Os milagres de Jesus revelam sua autoridade sobre a natureza, as enfermidades, o mundo espiritual e até a morte. Eles não são apenas demonstrações de poder, mas sinais que apontam para sua identidade e missão.

Ao estudar esses milagres, é possível compreender melhor o papel de Jesus e a mensagem central do Evangelho.

Se este conteúdo ajudou você a entender os milagres de Jesus na Bíblia, compartilhe este artigo para que mais pessoas também conheçam esses ensinamentos.

Edineia Fernandes
1 pessoa deu Amém