Isaías 38

希西家病危与康复（王下20:1~11；代下32:24）

1 那时，希西家患了重病，快要死去。亚摩斯的儿子以赛亚先知来见他，对他说："耶和华这样说：‘你要把你的家整顿妥当，因为你快要死去，不能存活。’"2 希西家就转脸向墙，对耶和华祷告、3 说："耶和华啊！求你记念我在你面前怎样诚诚实实、以纯全的心来行事，又作你眼中看为善的事。"然后，希西家就痛哭起来。4 耶和华的话临到以赛亚说：5 "你去告诉希西家：‘耶和华你祖先大卫的　神这样说：我听见了你的祷告，看见了你的眼泪；看哪！我必在你的寿数上加添十五年。6 我必救你和这城脱离亚述王的手；我必保护这城。’7 以下就是耶和华给你的兆头，为要证明耶和华必成全他所说过的。8 看哪！我要使亚哈斯日晷上那向前进的日影往后退十度。"于是那向前进的日影，果然在日晷上往后退了十度。

希西家的感恩歌

9 犹大王希西家从病患中痊愈以后，就写了这诗：

10 我曾说：在我盛年之际，

我竟要进入阴间之门；

我余剩的年日，竟被夺去。

11 我曾说：在活人之地，

我必不得见耶和华；

在世间的居民中，我必不再见到任何人。

12 我的住处被拔起，迁离了我，像牧人的帐棚一样；

我卷起我的性命，像织布的卷布一样；

他把我从机头剪断；

一日之间，他必使我生命终结。

13 我不断哀叹，直到早晨，

他像狮子一般，折断我所有的骨头；

一日之间，他必使我生命终结。

14 我像燕子呻吟，像白鹤鸣叫，

又像鸽子哀鸣。

我的眼睛因仰望高处而疲倦；

耶和华啊！我受欺压，求你作我的保障。

15 我可说甚么呢？

他应许我的，已给我成全了；

因我的心曾受过苦楚，所以我要谨慎地度我所有的年日。

16 主啊！人活着是在于这些，

我的灵存活，也在于这些。

所以求你使我恢复健康，使我存活。

17 看哪！我受尽苦楚，为要使我得平安；

你保全我的性命，脱离毁灭的坑，

因为你把我的一切罪都丢在你的背后。

18 阴间不能称谢你，

死亡不能赞美你，

下坑的人都不能仰望你的信实。

19 只有活人才能称谢你，像我今日一样；

作父亲的，要让儿女知道你的信实。

20 耶和华必拯救我，

因此我们要一生一世在耶和华的殿中，

用丝弦的乐器弹奏我的诗歌。

21 以赛亚说："叫人拿一块无花果饼来，贴在疮上，王就必痊愈。"22 希西家问："我能上耶和华的殿去，有甚么兆头呢？"

1 Ved den tid blev Esekias dødssyk; da kom profeten Esaias, Amos’sønn, inn til ham og sa til ham: Så sier Herren: Beskikk ditt hus! For du skal dø og ikke leve lenger. 2 Da vendte Esekias sitt ansikt mot veggen og bad til Herren 3 og sa: Akk, Herre! kom dog i hu at jeg har vandret for ditt åsyn i trofasthet og med helt hjerte og gjort hvad godt er i dine øine! Og Esekias gråt høit. 4 Da kom Herrens ord til Esaias, og det lød så:

5 Gå og si til Esekias: Så sier Herren, din far Davids Gud: Jeg har hørt din bønn, jeg har sett dine tårer; se, jeg legger femten år til din alder. 6 Og jeg vil redde dig og denne by av assyrerkongens hånd, og jeg vil verne denne by. 7 Og dette skal du ha til tegn fra Herren på at Herren vil holde det han nu har lovt: 8 Se, jeg lar solskivens skygge, som er gått ned med solen på Akas’solskive, gå ti streker tilbake. Og solen gikk tilbake ti av de streker den var gått ned.

9 En sang, skrevet av Judas konge Esekias da han hadde vært syk, men hadde kommet sig av sin sykdom:

10 Jeg sa: I mine rolige dager må jeg gå bort gjennem dødsrikets porter; jeg må bøte med resten av mine år. 11 Jeg sa: Jeg skal ikke se Herren, Herren i de levendes land jeg skal ikke skue mennesker mere blandt dem som bor i det stille. 12 Min bolig blir rykket op og ført bort fra mig som en hyrdes telt; jeg har rullet mitt liv sammen lik en vever, fra trådendene skjærer han {Gud.} mig av; fra dag til natt gjør du det av med mig. 13 Jeg fikk min sjel til å være stille inntil morgenen; som en løve knuser han alle mine ben; fra dag til natt gjør du det av med mig. 14 Som en svale, som en trane, således klynket jeg, jeg kurret som en due; matte så mine øine mot det høie: Herre! Jeg er redd, gå i borgen for mig! 15 Hvad skal jeg si? Han har både sagt mig det, og han har gjort det; stille vil jeg vandre alle mine år efter min sjels bitre smerte. 16 Herre! Ved dem {ved dine ord} lever mennesket, og ved dem blir alt min ånds liv opholdt; så gjør mig frisk og la mig leve! 17 Se, til fred blev mig det bitre, ja det bitre, og kjærlig drog du min sjel op av tilintetgjørelsens grav; for du kastet alle mine synder bak din rygg. 18 For ikke priser dødsriket dig, ikke lover døden dig; ikke venter de som farer ned i graven, på din trofasthet. 19 De levende, de levende, de priser dig, som jeg idag; en far lærer sine barn om din trofasthet. 20 Herren er rede til å frelse mig, og på mine strengeleker vil vi spille alle vårt livs dager i Herrens hus. 21 Esaias sa at de skulde hente en fikenkake og legge den som plaster på bylden, så han kunde bli frisk igjen. 22 Esekias sa: Hvad skal jeg ha til tegn på at jeg skal gå op til Herrens hus?