1 当日， 亚哈随鲁把犹大人的敌人哈曼的家产， 赐给王后以斯帖； 末底改也来到王的面前， 因为以斯帖已经把末底改和她的关系告诉王。

2 王就摘下自己的戒指， 就是从哈曼那里取回的， 给了末底改， 以斯帖也委派末底改管理哈曼的家产。

3 以斯帖又在王面前说话， 俯伏在王的脚前， 含泪恳求王免除亚甲族人哈曼所加的灾害， 以及他设计要害犹大人的阴谋。

4 王向以斯帖伸出了金杖， 以斯帖就起来， 站在王的面前；

5 她说： "王若是同意， 我若是在王面前蒙恩， 就请下旨， 废除亚甲族哈米大他的儿子哈曼设计的谕文， 就是他写下要消灭在王各省的犹大人的谕文。

6 我怎忍看见我的族人消灭呢？"

7 亚哈随鲁王对王后以斯帖和犹大人末底改说： "因为哈曼要下手害犹大人， 我已经把哈曼的家产赐给了以斯帖， 人也把哈曼挂在木架了。

8 现在你们可以照着你们的意思， 奉王的名为犹大人写谕旨， 用王的印戒盖上； 因为奉王的名所写， 用王的戒指盖上印的谕旨， 是没有人可以废除的。"

9 那时是三月， 就是西弯月， 二十三日， 王的文士都召了来， 照着末底改所吩咐一切有关犹大人的事， 用各省的文字、各族的方言写了谕旨， 从印度到古实的一百二十七省， 给各省的总督、省长和领袖， 也用犹大人的文字和方言写给犹大人。

10 末底改奉亚哈随鲁王的名写了谕旨， 又用王的戒指盖上印； 文书由驿使骑上御养的、为国事而用的快马， 传送到各处去。

11 文书上写着： 王准许在各城的犹大人， 可以聚集起来， 保护自己的性命； 也可以毁灭、杀尽和灭绝那些敌对犹大人的各族和各省的势力， 包括妇孺， 并且可以掠夺他们的财产；

12 一日之间， 在十二月， 就是亚达月， 十三日， 在亚哈随鲁王的各省， 开始实行。

13 谕旨的抄本作为御令， 颁发到各省， 宣告各族， 使犹大人准备那日， 好在仇敌身上施行报复。

14 于是， 骑上为国事而用的快马的驿使， 迫于王命， 就急急忙忙出发， 谕旨传遍书珊城。

15 末底改穿着紫蓝色和白色的朝服， 戴着硕大的金冠冕， 又披上紫色细麻布的外袍， 从王面前出来； 书珊城的人都欢呼快乐。

16 犹大人得到了光彩、欢喜、快乐和尊荣。

17 在各省各城中， 王的命令和谕旨所到之处， 犹大人都欢喜快乐， 饮宴放假； 那地的人民， 有许多因为惧怕犹大人， 就都自认是犹大人。

1 Samme dag gav kong Ahasverus dronning Ester det hus som hadde tilhørt Haman, jødenes fiende; og Mordekai fikk komme inn for kongen, for Ester hadde fortalt hvad han var for henne.

2 Kongen trakk av sin signetring, som han hadde tatt fra Haman, og gav den til Mordekai, og Ester satte Mordekai over Hamans hus.

3 Ester vendte sig atter til kongen, kastet sig ned for hans føtter og gråt og bønnfalt ham om å avvende agagitten Hamans ondskap og det råd han hadde lagt op mot jødene.

4 Kongen rakte ut gullstaven mot Ester; da reiste Ester sig op og trådte frem for kongen.

5 Og hun sa: Tykkes det kongen godt, og har jeg funnet nåde for hans åsyn, og synes det kongen å være rett, og er jeg ham til behag, så la det bli utferdiget skrivelser for å tilbakekalle de brev som inneholdt agagitten Hamans, Hammedatas sønns onde råd, de som han skrev for å få utryddet jødene i alle kongens landskaper.

6 Hvorledes skulde jeg kunne se på den ulykke som vilde ramme mitt folk, og hvorledes skulde jeg kunne se på min ætts undergang?

7 Da sa kong Ahasverus til dronning Ester og til jøden Mordekai: Jeg har jo gitt Ester Hamans hus, og han selv er blitt hengt i galgen, fordi han vilde legge hånd på jødene.

8 Så skriv nu I brev om jødene i kongens navn, således som I finner for godt, og forsegl dem med kongens signetring! For en skrivelse som er utferdiget i kongens navn og forseglet med kongens signetring, kan ikke tilbakekalles.

9 Så blev da straks kongens skrivere kalt sammen på den tre og tyvende dag i den tredje måned - det er måneden sivan - og det blev skrevet aldeles som Mordekai bød, til jødene og til stattholderne og landshøvdingene og landskapenes fyrster fra India like til Etiopia, hundre og syv og tyve landskaper, til hvert landskap i dets skrift og til hvert folk på dets tungemål, også til jødene i deres skrift og på deres tungemål.

10 Han skrev i kong Ahasverus' navn og forseglet med kongens signetring. Så sendte han brevene avsted med ilbud, som red på travere fra kongens egne staller,

11 og i dem stod at kongen gav jødene i hver by lov til å slå sig sammen og verge sitt liv og i hvert folk og landskap å ødelegge, drepe og utrydde alle væbnede skarer som angrep dem, endog små barn og kvinner, og plyndre deres gods,

12 alt på en og samme dag i alle kong Ahasverus' landskaper, på den trettende dag i den tolvte måned, det er måneden adar.

13 Forat befalingen skulde bli kjent i hvert landskap, blev en avskrift av skrivelsen kunngjort for alle folkene, så jødene kunde holde sig rede til den dag og hevne sig på sine fiender.

14 På kongens bud drog ilbudene, som red på de kongelige travere, avsted i største hast så snart befalingen var utferdiget i borgen Susan.

15 Mordekai gikk ut fra kongen i kongelig klædning av blått purpur og hvitt linnet og med en stor gullkrone og en kåpe av hvitt bomullstøi og rødt purpur; og byen Susan jublet høit og gledet sig.

16 Hos jødene var det nu lys og glede og fryd og ære,

17 og i hvert eneste landskap og i hver eneste by, overalt hvor kongens ord og befaling nådde frem, blev det glede og fryd blandt jødene med gjestebud og høitid; og mange av folkene i landet blev jøder, for frykt for jødene var falt på dem.