1 雅各听见拉班的众子谈论， 说： "雅各把我们父亲所有的都夺去了， 他这一切财物， 都是从我们父亲的财产那里得来的。"
2 雅各也注意到拉班的脸色， 对自己不像从前那样了。
3 那时， 耶和华对雅各说： "你要回到你列祖之地， 到你的亲族那里去， 我必与你同在。"
4 雅各就派人把拉结和利亚叫到田间的羊群那里去，
5 对她们说： "我注意到你们父亲的脸色， 对我不像从前那样了； 但是我父亲的 神与我同在。
6 我尽了我的力量来服事你们的父亲， 这是你们知道的；
7 你们的父亲却欺骗了我， 十次更改了我的工资； 但 神不容许他伤害我。
8 如果他说： ‘有斑点的算是你的工资’， 羊群所生的全部都有斑点； 如果他说： ‘有条纹的算是你的工资’， 羊群所生的全部有条纹。
9 这样， 神把你们父亲的牲畜夺来， 赐给我了。
10 有一次， 羊群交配的时候， 我在梦中举目观看， 看见爬在母羊身上的公山羊， 都是有条纹、有斑点和有花斑的。
11 神的使者在梦中对我说： ‘雅各。’我说： ‘我在这里。’
12 他说： ‘你举目观看， 所有爬在母羊身上的公山羊， 都是有条纹、有斑点和有花斑的， 因为拉班向你所作的一切， 我都看见了。
13 我就是伯特利的 神， 你曾经在那里用油膏过石柱， 又在那里向我许过愿。现在你要起程， 离开这地， 回到你的亲族那里去吧。’"
14 拉结和利亚回答雅各， 说： "在我们父亲的家里， 我们还有可得的分和产业吗？
15 他不是把我们看作外人吗？因为他把我们卖了， 吞没了我们的身价。
16 神从我们父亲夺回来的一切财物， 都是属于我们和我们的儿女的。现在 神吩咐你的一切， 你只管作吧。"
17 于是雅各起来， 叫他的儿女和妻子们都骑上骆驼。
18 又赶着他所有的牲畜， 带着他所得的一切财物， 就是他在巴旦．亚兰所得的一切牲畜， 要到迦南地， 他父亲以撒那里去。
19 当时拉班剪羊毛去了， 拉结就偷了他父亲的神像。
20 雅各瞒着亚兰人拉班， 没有告诉拉班他将要逃走。
21 于是， 雅各带着他所有的一切逃走了。他起程渡过了大河， 面对着基列山走去。
22 到了第三天， 有人告诉拉班说雅各逃走了。
23 拉班就带着自己的众兄弟追赶他， 追了七日的路程， 才在基列山把他们追上了。
24 当天晚上， 神在梦中来到亚兰人拉班那里， 对他说： "你要小心， 不可与雅各说什么。"
25 拉班追上了雅各。当时雅各已经在山上支搭了帐棚； 拉班和他的众兄弟， 也在基列山上支搭了帐棚。
26 拉班对雅各说： "你作的是什么事呢？你瞒着我， 把我的女儿们当作战俘一样带走了。
27 你为什么暗中逃走， 瞒着我不让我知道， 使我可以欢欢喜喜地唱歌、击鼓、弹琴给你送行呢？
28 你又不让我与我的外孙和女儿亲嘴。你所作的太糊涂了！
29 我本来有能力可以伤害你， 但昨天晚上， 你们父亲的 神对我说： ‘你要小心， 不可与雅各说什么。’
30 现在你既然渴想你的父家， 一定要回去， 为什么又偷我的神像呢？"
31 雅各回答拉班， 说： "我逃走， 是因为我害怕， 我心里想： 恐怕你会把你的女儿们从我的手中抢走。
32 至于你的神像， 你在谁身上搜出来， 那人就不该活着； 你当着我们众兄弟面前查一查， 如果在我这里有什么东西是你的， 你只管拿去。"原来雅各不知拉结偷了神像。
33 拉班进了雅各的帐棚、利亚的帐棚和两个婢女的帐棚， 都没有搜出什么， 于是从利亚的帐棚出来， 进了拉结的帐棚。
34 拉结已经把神像放在骆驼的鞍下， 自己坐在上面。拉班搜遍了帐棚， 但没有搜出什么。
35 拉结对她父亲说： "求我主不要生气， 我不能在你面前起来， 因为我正有女人的经期。"这样， 拉班彻底搜查了， 也搜不出那神像来。
36 雅各就生气， 与拉班争吵起来。雅各责问拉班说： "我到底有什么过犯， 有什么罪恶， 你竟这样急速地追赶我呢？
37 你已经搜遍了我所有的家具， 你有找到你家的东西没有？可以把它放在这里， 在你我的众兄弟面前， 让他们可以在你我中间判断一下。
38 这二十年来， 我与你在一起； 你的母绵羊和母山羊没掉过胎， 你羊群中的公羊， 我没有吃过。
39 被野兽撕裂的， 我没有给你带回来， 都是由我自己赔偿； 无论白天偷去的， 或是黑夜偷的， 你都要我负责。
40 我白天受尽炎热， 黑夜受尽寒霜， 不能入睡； 我经常是这样。
41 我这二十年在你的家里， 为你的两个女儿服事了你十四年； 为你的羊群服事了你六年； 你又十次改了我的工资。
42 如果不是我父亲的 神， 就是亚伯拉罕的 神， 以撒所敬畏的 神， 与我同在， 你现在必定打发我空手回去。但 神看见了我的苦情和我手中的辛劳， 所以他昨天晚上责备了你。"
43 拉班回答雅各， 说： "这些女儿是我的女儿； 这些孩子是我的孩子； 这些羊群也是我的羊群。其实你眼所见的一切都是我的。但我今日向我的女儿和她们所生的孩子， 能作什么呢？
44 来吧， 现在我和你可以立约， 作为你我之间的证据。"
45 雅各就拿了一块石头， 立作石柱。
46 雅各又对自己的众兄弟说： "你们把石头堆聚起来。"他们就把石头拿来， 堆成了一堆。他们又在石堆旁边吃喝。
47 拉班称那石堆为伊迦尔．撒哈杜他， 雅各却称那石堆为迦累得。
48 拉班说： "今天这堆石头是你我之间的证据。"因此它名叫迦累得，
49 又名叫米斯巴， 因为拉班说： "我们彼此分离以后， 愿耶和华在你我中间鉴察。
50 你若苦待我的女儿， 或在我的女儿以外， 另娶妻子， 虽然没有人在我们中间作证， 但你要注意， 神就是你我之间的见证人。"
51 拉班又对雅各说： "你看这堆石头， 看我在你我之间所竖立的石柱。
52 这堆石头就是证据， 这石柱也是证据： 我决不越过这石堆到你那里去， 你也决不可越过这石堆和石柱， 到我这里来害我。
53 但愿亚伯拉罕的 神、拿鹤的 神， 就是他们父亲的 神， 在我们中间判断。"雅各就指着他父亲以撒所敬畏的 神起誓。
54 雅各又在山上献祭， 叫了自己的众兄弟来吃饭。他们吃了饭， 就在山上过夜。
55 拉班清早起来， 与他的外孙和女儿亲嘴， 给他们祝福。然后拉班离开那里， 回自己的地方去了。（本节在《马索拉抄本》为32:1）
1 Så fikk han høre at Labans sønner hadde sagt: Jakob har tatt alt det som vår far eide, og av det som vår far eide, har han lagt sig til all denne rikdom.
2 Og Jakob så på Labans ansikt at han ikke var den samme mot ham som før.
3 Og Herren sa til Jakob: Vend tilbake til dine fedres land og ditt eget folk, og jeg vil være med dig.
4 Da sendte Jakob bud efter Rakel og Lea og bad dem komme ut på marken, hvor han var med sin buskap.
5 Og han sa til dem: Jeg ser på eders fars ansikt at han ikke er den samme mot mig som før; men min fars Gud har vært med mig.
6 Og I vet selv at jeg av all min evne har tjent eders far.
7 Men eders far har sveket mig og forandret min lønn ti ganger; men Gud lot ham ikke få gjøre mig noget ondt.
8 Når han sa: Det flekkete skal være din lønn, da fikk alt småfeet flekkete unger, og når han sa: Det stripete skal være din lønn, da fikk alt småfeet stripete unger.
9 Således tok Gud eders fars fe fra ham og gav mig det.
10 Og ved den tid småfeet parret sig, så jeg frem for mig i drømme og fikk se at bukkene som parret sig med småfeet, var stripete, flekkete og prikkete.
11 Og Guds engel sa til mig i drømmen: Jakob! Og jeg sa: Ja, her er jeg.
12 Da sa han: Se nu frem for dig, så skal du få se at alle bukkene som parrer sig med småfeet, er stripete, flekkete og prikkete; for jeg har sett alt det Laban gjør mot dig.
13 Jeg er den Gud som du så i Betel, der hvor du salvet en minnesten, og hvor du gjorde mig et løfte; gjør dig nu rede og dra bort fra dette land, og vend tilbake til ditt fødeland.
14 Da svarte Rakel og Lea og sa til ham: Har vi vel ennu nogen lodd og arv i vår fars hus?
15 Har han ikke aktet oss som fremmede? Han har jo solgt oss og selv fortært det han fikk for oss.
16 All den rikdom Gud har tatt fra vår far, den hører oss og våre barn til; gjør nu bare du alt det Gud har sagt til dig!
17 Så gjorde Jakob sig ferdig og satte sine barn og hustruer på kamelene,
18 og han tok med sig hele sin buskap og alt det gods som han hadde samlet sig, det fe han eide, og som han hadde lagt sig til i Mesopotamia, og vilde dra til Isak, sin far, i Kana'ans land.
19 Men Laban hadde draget bort for å klippe sine får; da stjal Rakel sin fars husguder.
20 Og Jakob stjal sig bort fra arameeren Laban; han sa ikke noget til ham om at han vilde flykte.
21 Så flyktet han med alt det han hadde; han gjorde sig ferdig og satte over elven* og tok veien til Gileadfjellet. / {* Eufrat.}
22 Den tredje dag efter fikk Laban vite at Jakob var flyktet.
23 Da tok han med sig sine frender og satte efter ham syv dagsreiser, og nådde ham igjen på Gilead-fjellet.
24 Men Gud kom til arameeren Laban i en drøm om natten og sa til ham: Vokt dig og si ikke noget til Jakob, hverken godt eller ondt!
25 Da Laban nådde Jakob igjen, hadde Jakob slått op sitt telt på fjellet, og Laban med sine frender slo også op sitt telt på Gilead-fjellet.
26 Da sa Laban til Jakob: Hvad er det du har gjort? Du har stjålet dig bort fra mig og ført mine døtre avsted som om de var tatt i krig.
27 Hvorfor flyktet du hemmelig og stjal dig bort fra mig og sa ikke noget om det til mig, så jeg kunde ha fulgt dig på veien med gledesrop og sanger, med trommer og harper?
28 Du lot mig ikke engang få kysse mine sønner og døtre; det var uforstandig gjort av dig.
29 Jeg har det i min makt å gjøre ondt mot eder; men eders fars Gud sa til mig inatt: Vokt dig og si ikke noget til Jakob, hverken godt eller ondt!
30 Men når du nu har draget bort, fordi du lengtes så såre efter din fars hus, hvorfor stjal du da mine guder?
31 Da svarte Jakob og sa til Laban: Jeg var redd; jeg tenkte at du kunde ta dine døtre fra mig med makt.
32 Men den som du finner dine guder hos, han skal ikke leve. Se nu efter i våre frenders nærvær, om du kjennes ved noget av det jeg har med mig, og ta det så! Men Jakob visste ikke at Rakel hadde stjålet dem.
33 Da gikk Laban inn i Jakobs telt og i Leas telt og i begge trælkvinnenes telt, men fant ikke noget. Så gikk han ut av Leas telt og inn i Rakels telt.
34 Men Rakel hadde tatt husgudene og lagt dem i kamelsalen og satt sig på dem; og Laban gjennemsøkte hele teltet, men fant ikke noget.
35 Og hun sa til sin far: Min herre må ikke bli vred fordi jeg ikke kan reise mig for dig; for det går mig på kvinners vis. Så lette han efter husgudene, men fant dem ikke.
36 Da blev Jakob vred og gikk i rette med Laban. Og Jakob tok til orde og sa til Laban: Hvad er min brøde, hvad er min synd, siden du forfølger mig så?
37 Du har nu gjennemsøkt alt det jeg har; hvad fant du da som hører ditt hus til? Legg det frem her for mine og dine frender, så de kan dømme mellem oss to!
38 Nu har jeg vært hos dig i tyve år; dine får og dine gjeter har ikke født i utide, og værene av ditt småfe har jeg ikke ett op;
39 det som var sønderrevet, kom jeg ikke hjem til dig med; jeg godtgjorde selv skaden; av mig krevde du det, enten det var stjålet om dagen, eller det var stjålet om natten.
40 Slik hadde jeg det: Om dagen fortærtes jeg av hete og av kulde om natten, og søvnen flydde fra mine øine.
41 I tyve år har jeg nu vært i ditt hus, jeg har tjent dig fjorten år for dine to døtre og seks år for ditt småfe; men du forandret min lønn ti ganger.
42 Hadde ikke min fars Gud vært med mig, han som var Abrahams Gud, og som også Isak frykter, sannelig, du hadde nu latt mig fare med tomme hender. Men Gud har sett min møie og alt mitt strev, og han har dømt inatt.
43 Da svarte Laban og sa til Jakob: Døtrene er mine døtre, og barna er mine barn, og buskapen er min buskap, og alt det du ser, er mitt; hvad skulde jeg da nu kunne gjøre mot disse mine døtre eller mot deres barn, som de har født?
44 Så kom nu og la oss gjøre en pakt, jeg og du, og den skal være et vidne mellem mig og dig.
45 Da tok Jakob en sten og reiste den op som en minnesten.
46 Og Jakob sa til sine frender: Sank sammen stener! Og de tok stener og laget en røs; og de holdt måltid der ved stenrøsen.
47 Og Laban kalte den Jegar-Sahaduta, men Jakob kalte den Gal-Ed*. / {* vidnesbyrdets stenrøs.}
48 Da sa Laban: Denne røs skal være et vidne mellem mig og dig idag. Derfor kalte de den Gal-Ed,
49 og tillike Mispa*, fordi han sa: Herren holde vakt mellem mig og dig, når vi kommer hverandre av syne; / {* d.e. et sted hvorfra en skuer vidt omkring.}
50 dersom du farer ille med mine døtre eller tar dig andre hustruer foruten mine døtre, da er det vel intet menneske hos oss, men se, Gud er vidne mellem mig og dig.
51 Så sa Laban til Jakob: Se, denne røs og denne minnesten som jeg har reist mellem mig og dig -
52 vidner skal de være, både røsen og minnestenen, at ikke skal jeg dra til dig forbi denne røs, og at heller ikke skal du dra til mig forbi denne røs og denne minnesten med ondt i sinne.
53 Abrahams Gud og Nakors Gud skal dømme mellem oss, han som var deres fars Gud. Så svor Jakob ved ham som hans far Isak fryktet.
54 Og Jakob ofret et slaktoffer på fjellet og innbød sine frender til måltid. Og de holdt måltid og blev natten over på fjellet.
55 Morgenen efter stod Laban tidlig op, og han kysset sine sønner og sine døtre og velsignet dem. Så drog Laban hjem igjen.