1 从前在亚伯拉罕的时候， 曾经有过一次饥荒， 现在那地又有饥荒， 以撒就到基拉耳去， 到非利士人的王亚比米勒那里。

2 耶和华向以撒显现， 说： "你不要下到埃及去， 要住在我所指示你的地方。

3 你要寄居在这地， 我必与你同在， 必赐福给你， 因为我要把这全地都赐给你和你的后裔， 履行我向你父亲亚伯拉罕所起的誓。

4 我必使你的后裔增多， 好像天上的星那样多； 我必把这全地都赐给你的后裔； 地上的万国都必因你的后裔得福。

5 这是因为亚伯拉罕听从了我的话， 遵守了我的吩咐、我的命令、我的条例和我的律法。"

6 于是， 以撒就住在基拉耳。

7 那地方的人问起他的妻子， 他就回答： "她是我的妹妹。"因为他不敢说： "她是我的妻子。"他心里想： "恐怕这地方的人， 因利百加的缘故把我杀了， 因为她容貌美丽。"

8 以撒在那里住了很久。有一天， 非利士人的王亚比米勒从窗户里向外观望， 看见以撒正在爱抚他的妻子利百加。

9 亚比米勒于是把以撒召了来， 对他说： "你看， 她实在是你的妻子， 你怎么说是你的妹妹呢？"以撒回答他： "因为我心里想： ‘恐怕我因她的缘故丧命。’"

10 亚比米勒说： "你向我们作的是什么事呢？人民中间险些有人与你的妻子同睡， 那你就把我们陷在罪恶里了。"

11 于是， 亚比米勒吩咐全国人民， 说： "凡是触犯这人或是他的妻子的， 必被处死。"

12 以撒在那里耕种， 那一年丰收百倍， 耶和华实在赐福给他。

13 他就日渐昌大， 越来越富有， 成了个大富翁。

14 他拥有羊群、牛群和很多仆人， 非利士人就嫉妒他。

15 他父亲亚伯拉罕在世的时候， 所有由他父亲仆人挖的井， 非利士人都塞住了， 填满了土。

16 亚比米勒对以撒说： "你离开我们去吧， 因为你比我们强大得多了。"

17 以撒于是离开那里， 在基拉耳谷支搭帐棚， 住在那里。

18 他父亲亚伯拉罕在世的时候， 仆人所挖的水井， 在亚伯拉罕死后都被非利士人塞住了。以撒重新挖掘这些井， 仍然照着他父亲所起的名字叫它们。

19 以撒的仆人在山谷里挖井， 在那里挖得一口活水井。

20 基拉耳的牧人与以撒的牧人争闹起来， 说： "这水是我们的。"以撒就给那井起名叫埃色， 因为他们与他相争。

21 以撒的仆人又挖了另一口井， 他们又为这井争闹起来， 因此以撒给这井起名叫西提拿。

22 以撒离开那里， 又挖了另一口井； 他们不再为这井争闹了， 他就给那井起名利河伯， 因为他说： "现在耶和华给我们宽阔的地方， 我们必在这里繁盛起来了。"

23 以撒从那里上到别是巴去。

24 那天晚上， 耶和华向他显现， 说： "我是你父亲亚伯拉罕的 神； 你不要怕， 因为我与你同在； 我必为了我仆人亚伯拉罕的缘故， 赐福给你， 使你的后裔增多。"

25 以撒就在那里筑了一座祭坛， 呼求耶和华的名； 又在那里支搭帐棚； 以撒的仆人也在那里挖了一口井。

26 亚比米勒和他的朋友亚户撒， 以及他的军长非各， 从基拉耳来到以撒那里。

27 以撒问他们： "你们既然恨我， 把我从你们中间赶出来， 为什么又到我这里来呢？"

28 他们回答： "我们实在看见耶和华与你同在， 因此我们想： ‘不如我们双方起誓。’让我们与你立约吧；

29 你不要伤害我们， 正如我们从来没有触犯你， 只有善待你， 让你平平安安地离开。现在你是蒙耶和华赐福的了。"

30 以撒就为他们摆设筵席， 他们就一起吃喝。

31 第二天， 他们清早起来， 彼此起誓； 以撒就送他们走， 他们平平安安地离开他走了。

32 那一天， 以撒的仆人来把他们挖井的事告诉他， 说： "我们找到水了。"

33 以撒就给那井起名叫示巴， 因此那城名叫别示巴， 直到今日。

34 以扫四十岁的时候， 娶了赫人比利的女儿犹滴， 和赫人以伦的女儿巴实抹为妻。

35 她们二人常使以撒和利百加伤心难过。

1 Og det var atter hungersnød i landet - likesom forrige gang på Abrahams tid; og Isak drog til filistrenes konge Abimelek i Gerar.

2 Da åpenbarte Herren sig for ham og sa: Dra ikke ned til Egypten! Bo i det land som jeg sier dig!

3 Bli boende her i landet! Jeg vil være med dig og velsigne dig; for dig og din ætt vil jeg gi alle disse land - jeg vil holde den ed jeg har svoret Abraham, din far.

4 Og jeg vil gjøre din ætt tallrik som stjernene på himmelen, og jeg vil gi din ætt alle disse land, og i din ætt skal alle jordens folk velsignes,

5 fordi Abraham lød mitt ord og holdt alt det jeg bød ham å holde, mine bud, mine forskrifter og mine lover.

6 Så blev Isak boende i Gerar.

7 Og mennene der på stedet spurte ham ut om hans hustru. Da sa han: Hun er min søster. For han torde ikke si at hun var hans hustru; han tenkte: Mennene her på stedet kunde da slå mig ihjel for Rebekkas skyld, siden hun er så vakker.

8 Da han nu hadde vært der en tid, hendte det engang at Abimelek, filistrenes konge, så ut gjennem vinduet og fikk se at Isak kjærtegnet Rebekka, sin hustru.

9 Da kalte Abimelek Isak til sig og sa: Hun er jo din hustru, hvor kunde du da si: Hun er min søster? Isak svarte: Jeg tenkte jeg kunde komme til å miste livet for hennes skyld.

10 Da sa Abimelek: Hvorfor har du gjort dette mot oss? Hvor lett kunde det ikke ha hendt at en eller annen av folket hadde lagt sig hos din hustru, og da hadde du ført skyld over oss.

11 Så bød Abimelek alt folket og sa: Den som rører ved denne mann eller hans hustru, han skal late sitt liv.

12 Isak sådde korn der i landet og fikk det år hundre fold, for Herren velsignet ham.

13 Og han blev en rik mann, og blev rikere og rikere, så han til sist var overmåte rik.

14 Han eide småfe og storfe og mange tjenere, så filistrene blev misunnelige på ham.

15 Og alle de brønner som hans fars tjenere hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, dem kastet filistrene til og fylte dem med jord.

16 Og Abimelek sa til Isak: Dra bort fra oss, for du er blitt oss altfor mektig.

17 Så drog Isak derfra og slo leir i Gerar-dalen og blev boende der.

18 Og Isak gravde op igjen de brønner som de hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, og som filistrene hadde kastet til efter Abrahams død; og han gav dem de samme navn som hans far hadde gitt dem.

19 Og Isaks tjenere gravde i dalen og fant der en brønn med rinnende vann.

20 Men hyrdene fra Gerar trettet med Isaks hyrder og sa: Vannet hører oss til. Og han kalte brønnen Esek*, fordi de stredes med ham. / {* strid.}

21 Siden gravde de en annen brønn, og den trettet de også om; og han kalte den Sitna*. / {* fiendskap.}

22 Så brøt han op derfra og gravde ennu en brønn; den trettet de ikke om; og han kalte den Rehobot* og sa: Nu har Herren gjort det rummelig for oss, så vi kan bli tallrike i landet. / {* åpent rum.}

23 Siden drog han derfra op til Be'erseba.

24 samme natt åpenbarte Herren sig for ham og sa: Jeg er Abrahams, din fars Gud; frykt ikke, for jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gjøre din ætt tallrik for Abrahams, min tjeners skyld.

25 Der bygget han et alter og påkalte Herrens navn; og han slo op sitt telt der; og Isaks tjenere gravde der en brønn.

26 Siden kom Abimelek til ham fra Gerar, med Akussat, sin venn, og Pikol, sin hærfører.

27 Da sa Isak til dem: Hvorfor kommer I til mig, I som hater mig og har drevet mig bort fra eder?

28 De svarte: Vi har sett det grant at Herren er med dig; derfor sier vi: Kom, la oss sverge en ed oss imellem, vi og du, og la oss få gjøre en pakt med dig,

29 at du ikke skal gjøre oss noget ondt, likesom heller ikke vi har rørt dig, men bare gjort dig godt og latt dig fare i fred. Du er nu Herrens velsignede.

30 Så gjorde han et gjestebud for dem, og de åt og drakk.

31 Morgenen efter stod de tidlig op og svor hverandre sin ed; siden lot Isak dem fare, og de drog fra ham fred.

32 Samme dag hendte det at Isaks tjenere kom og fortalte ham om den brønn de hadde gravd, og sa til ham: Vi har funnet vann.

33 Og han kalte den Siba*; derfor heter byen Be'erseba** den dag i dag. / {* ed.} / {** 1MO 21, 31.}

34 Da Esau var firti år gammel, tok han til hustruer Judit, datter til hetitten Be'eri, og Basmat, datter til hetitten Elon.

35 Men de blev en hjertesorg for Isak og Rebekka.