1 约瑟吩咐管家说： "把粮食装满这些人的布袋， 要尽他们所能携带的， 又把各人的银子放在他们的袋口；
2 把我的银杯， 放在最小的袋口， 连同他买粮食的银子放进去。"管家就照着约瑟吩咐的话去作。
3 早晨天一亮， 那些人和他们的驴子都被打发走了。
4 他们出了城， 走了不远， 约瑟就对管家说： "起来， 追赶那些人； 追上了， 就对他们说： ‘你为什么以恶报善呢？
5 这不是我主人喝酒和占卜用的杯吗？你们所作的， 实在不对。’"
6 管家追上了他们， 就对他们说了这些话。
7 他们对管家说： "我主为什么说这样的话呢？你的仆人绝不会作这样的事。
8 你看， 我们从前在袋口发现的银子， 尚且从迦南地带来还给你， 我们又怎会从你主人的家里偷取金银呢？
9 在你仆人当中， 无论在谁那里搜出来， 谁就要死， 我们也要作我主的奴仆。"
10 管家说： "现在就照你们的话作吧， 只是在谁那里搜出来， 谁就要作我的奴仆， 其余的人都没有罪。"
11 于是， 他们急忙把自己的布袋卸在地上， 各人打开自己的布袋。
12 管家就搜查， 从最大的开始， 查到最小的。那杯竟在便雅悯的布袋里搜出来了。
13 他们就撕裂自己的衣服， 各人又把担子驮在驴上， 回城去了。
14 犹大和他的兄弟来到约瑟的家里， 那时约瑟还在那里； 他们就在他面前俯伏在地。
15 约瑟对他们说： "你们所作的是什么事呢？你们不知道像我这样的人必能占卜吗？"
16 犹大说： "我们对我主可以说什么呢？我们还有什么可说的呢？我们怎能证明自己是清白的呢？ 神已经查出你仆人们的罪孽了。看哪， 我们和那在他手里搜出杯来的， 都是我主的奴仆了。"
17 约瑟说： "我绝不能这样作。在谁的手里搜出杯来， 谁就要作我的奴仆； 你们其余的人， 可以平平安安地上你们父亲那里去。"
18 犹大走近约瑟身边， 说： "我主啊， 求你容许仆人说一句话给我主听， 请不要向仆人发烈怒， 因为你好像法老一样。
19 我主曾经问仆人们说： ‘你们还有父亲或其他兄弟没有？’
20 我们曾经回答我主： ‘我们还有年老的父亲和最小的弟弟， 是他年老时所生的。他的哥哥死了， 他母亲只剩下他一个孩子， 他父亲非常爱他。’
21 你就对仆人们说： ‘把他带下来到我这里， 我要亲眼看看他。’
22 我们对我主说： ‘那孩子是不能离开他父亲的； 如果离开了， 他父亲必定死。’
23 你对仆人们说： ‘如果你们最小的弟弟不与你们一同下来， 你们就不得见我的面。’
24 于是， 我们上到你仆人我们的父亲那里， 就把我主的话告诉了他。
25 后来我们的父亲说： ‘你们再去替我们买些粮食回来吧。’
26 我们就说： ‘我们不能下去， 如果有我们最小的弟弟与我们同去， 我们就下去； 因为我们最小的弟弟不与我们同去， 我们就不得见那人的面。’
27 你仆人我的父亲对我们说： ‘你们知道我的妻子只给我生了两个儿子。
28 一个已经离开我去了， 我想他必定是被野兽撕碎了； 直到现在， 我也没有见过他。
29 现在你们又要把这个从我面前带去， 如果他遇到不幸， 你们就使我这个白发老人， 悲悲惨惨地下阴间去了。’
30 我父亲的命与这孩子的命， 是相连在一起的。现在我回到你仆人我的父亲那里， 如果没有孩子与我们在一起，
31 他一见没有孩子， 就必定死； 这样， 你仆人们就使你仆人我们的父亲， 这个白发老人， 愁愁苦苦地下阴间去了。
32 因为仆人曾经向父亲担保这孩子的安全， 说： ‘如果我不把他带回来交还给你， 我就在父亲面前终生承担这罪。’
33 现在求你容许仆人留下， 代替这孩子作我主的奴仆， 让这孩子与他的哥哥们一同上去。
34 因为如果孩子没有与我同去， 我怎能上去见我的父亲呢？恐怕我会看见灾祸临到我父亲身上。"
1 Siden bød han den som forestod hans hus: Fyll mennenes sekker med korn så meget de kan føre, og legg enhvers penger øverst i hans sekk!
2 Men mitt beger, sølvbegeret, skal du legge øverst i den yngstes sekk sammen med pengene for hans korn. Og han gjorde som Josef bød ham.
3 Om morgenen, da det blev lyst, lot de mennene med sine asener fare.
4 Da de hadde draget ut av byen og ennu ikke var langt kommet, sa Josef til den som forestod hans hus: Ta avsted, sett efter mennene, og når du når dem, skal du si til dem: Hvorfor har I gjengjeldt godt med ondt?
5 Er det ikke det beger som min herre drikker av, og som han spår i? Dette var ille gjort av eder.
6 Og han innhentet dem og sa dette til dem.
7 Da sa de til ham: Hvorfor taler min herre således? Det være langt fra dine tjenere å gjøre noget slikt!
8 Se, de penger som vi fant øverst i våre sekker, hadde vi med oss tilbake til dig fra Kana'ans land; hvorledes skulde vi da stjele sølv eller gull fra din herres hus?
9 Den av dine tjenere som det finnes hos, han skal dø, og vi andre skal være min herres træler.
10 Og han sa: Vel, la det være som I har sagt! Den som det finnes hos, skal være min træl, men I skal være uten skyld.
11 Så skyndte de sig og løftet hver sin sekk ned på jorden, og enhver åpnet sin sekk.
12 Og han så efter; han begynte hos den eldste og endte hos den yngste, og begeret blev funnet i Benjamins sekk.
13 Da sønderrev de sine klær og lesste hver på sitt asen og vendte tilbake til byen.
14 Og Juda og hans brødre kom til Josefs hus mens han ennu var der, og de kastet sig til jorden for ham.
15 Da sa Josef til dem: Hvad er det for noget I har gjort? Visste I ikke at en mann som jeg kan spå?
16 Og Juda sa: Hvad skal vi svare min herre? Hvad skal vi si, og hvad skal vi rettferdiggjøre oss med? Gud har funnet dine tjeneres misgjerning; se, vi er min herres træler, både vi og den som begeret blev funnet hos.
17 Men han sa: Det være langt fra mig å gjøre slikt! Den mann som begeret blev funnet hos, han skal være min træl, men dra I andre i fred op til eders far!
18 Da gikk Juda frem til ham og sa: Hør mig, herre! La din tjener få tale et ord for min herres ører, og la ikke din vrede optendes mot din tjener; for du er som Farao selv.
19 Min herre spurte sine tjenere: Har I far eller bror?
20 Da sa vi til min herre: Vi har en gammel far, og han har en ung sønn, som er født i hans alderdom; hans bror er død, og han er alene igjen efter sin mor, og hans far har ham så kjær.
21 Og du sa til dine tjenere: Før ham ned til mig, så jeg kan få se ham med mine egne øine!
22 Da sa vi til min herre: Gutten kan ikke forlate sin far; for hvis han forlater sin far, da vil hans far dø.
23 Men du sa til dine tjenere: Dersom ikke eders yngste bror kommer ned med eder, skal I ikke mere komme for mine øine.
24 Da vi så kom hjem til din tjener min far, fortalte vi ham hvad min herre hadde sagt
25 Og vår far sa: dra avsted igjen og kjøp litt korn til oss!
26 Da sa vi: Vi kan ikke dra ned, men dersom vår yngste bror er med oss, da vil vi dra ned; for vi kan ikke komme mannen for øie uten at vår yngste bror er med.
27 Men din tjener min far sa til - oss: I vet at min hustru fødte mig to sønner,
28 og den ene gikk bort fra mig, og jeg sa: han er visselig revet ihjel; og jeg har aldri sett ham siden.
29 Tar I nu også denne fra mig, og det møter ham nogen ulykke, så sender I mine grå hår med sorg ned i dødsriket.
30 Skal jeg nu komme hjem til din tjener min far, og gutten, som han henger ved med hele sin sjel, ikke er med oss,
31 så blir det hans død med det samme han ser at gutten ikke er med, og vi må sende din tjener vår fars grå hår med sorg ned i dødsriket.
32 For din tjener tok på sig å svare for gutten hos min far og sa: dersom jeg ikke har ham med tilbake til dig, vil jeg være min fars skyldner alle mine dager.
33 La derfor din tjener bli i guttens sted som træl hos min herre, men la gutten dra hjem med sine brødre!
34 For hvorledes skulde jeg dra hjem til min far uten at gutten var med mig? Jeg kunde ikke se på den sorg som vilde komme over min far.