1 耶稣又用比喻对他们说：
2 "天国好像一个王， 为儿子摆设婚筵。
3 他派仆人去叫被邀请的人来参加婚筵。但他们不肯来。
4 他再派另一些仆人去， 说： ‘你们告诉被邀请的人， 我已经预备好了筵席， 公牛和肥畜已经宰了， 一切都预备妥当。来参加婚筵吧！ ’
5 但那些人却不理会就走了； 有的去耕田， 有的去作买卖，
6 其余的抓住王的仆人， 凌辱他们， 并且把他们杀了。
7 王就发怒， 派兵消灭那些凶手， 焚毁他们的城。
8 然后对仆人说： ‘婚筵已经预备好了， 只是被邀请的人不配。
9 所以你们要到大路口， 凡遇见的， 都请来参加婚筵。’
10 "那些仆人就走到街上， 把所有遇见的， 不论好人坏人， 都招聚了来， 婚筵上就坐满了人。
11 王进来与赴筵的人见面， 看见有一个人没有穿着婚筵的礼服，
12 就对他说： ‘朋友， 你没有婚筵的礼服， 怎能进到这里来呢？’他就无话可说。
13 于是王对侍从说： ‘把他的手和脚都绑起来， 丢到外面的黑暗里， 在那里必要哀哭切齿。’
14 因为被召的人多， 选上的人少。"
15 法利赛人就去商量， 怎样找耶稣的话柄来陷害他。
16 他们派了自己的门徒和希律党的人一同去问耶稣： "老师， 我们知道你为人诚实， 照着真理把 神的道教导人， 不顾忌任何人， 因为你不徇情面。
17 请把你的意见告诉我们， 纳税给凯撒， 可不可以呢？"
18 耶稣看出他们的恶意， 就说： "虚伪的人， 为什么试探我呢？
19 拿纳税的钱币给我看看。"他们就拿了一个银币给他。
20 耶稣问他们： "这是谁的像， 谁的名号？"
21 他们回答： "凯撒的。"他就对他们说： "凯撒的应当归给凯撒， 神的应当归给 神。"
22 他们听了， 十分惊奇， 就离开他走了。
23 撒都该人向来认为没有复活的事。那一天， 他们前来问耶稣：
24 "老师， 摩西说： ‘如果一个人死了， 没有儿女， 他的弟弟应该娶他的妻子， 为哥哥立后。’
25 从前我们这里有兄弟七人， 头一个结了婚， 没有孩子就死了， 留下妻子给他的弟弟。
26 第二个、第三个直到第七个都是这样。
27 最后， 那女人也死了。
28 那么， 复活的时候， 她是这七个人中哪一个的妻子呢？因为他们都娶过她。"
29 耶稣回答他们： "你们错了， 因为你们不明白圣经， 也不晓得 神的能力。
30 复活的时候， 人们也不娶也不嫁， 而是像天上的使者一样。
31 关于死人复活的事， 神对你们讲过： ‘我是亚伯拉罕的 神， 以撒的 神， 雅各的 神’， 你们没有念过吗？ 神不是死人的 神， 而是活人的 神。"
33 群众听了他的教训， 就十分诧异。
34 法利赛人听见耶稣使撒都该人无话可说， 就聚集在一起。
35 他们中间有一个律法家， 试探耶稣说：
36 "老师， 律法中哪一条诫命是最重要的呢？"
37 他回答： "你要全心、全性、全意爱主你的 神。
38 这是最重要的第一条诫命。
39 第二条也和它相似， 就是要爱人如己。
40 全部律法和先知书， 都以这两条诫命作为根据。"
41 法利赛人聚在一起的时候， 耶稣问他们：
42 "你们对基督的看法怎样？他是谁的子孙呢？"他们回答： "大卫的子孙。"
43 耶稣就说： "那么大卫被圣灵感动， 怎么会称他为主呢？他说：
44 ‘主对我的主说： 你坐在我的右边， 等我把你的仇敌放在你的脚下。’
45 "大卫既然称他为主， 他怎么又是大卫的子孙呢？"
46 没有人能够回答他。从那天起， 也没有人敢再问他。
1 Og Jesus tok atter til orde og talte til dem i lignelser og sa:
2 Himlenes rike er å ligne med en konge som gjorde bryllup for sin sønn.
3 Og han sendte sine tjenere ut for å be de innbudne komme til bryllupet; men de vilde ikke komme.
4 Atter sendte han andre tjenere ut og sa: Si til de innbudne: Se, jeg har gjort i stand mitt måltid: mine okser og mitt gjø-fe er slaktet, og alt er ferdig; kom til bryllupet!
5 Men de brydde sig ikke om det og gikk sin vei, den ene til sin aker, den annen til sitt kjøbmannskap;
6 og de andre tok fatt på hans tjenere, hånte dem og slo dem ihjel.
7 Men kongen blev harm, og sendte sine krigshærer ut og drepte disse manndrapere og satte ild på deres by.
8 Derefter sier han til sine tjenere: Bryllupet er vel ferdig, men de innbudne var det ikke verd;
9 gå derfor ut på veiskjellene og be til bryllups så mange I finner!
10 Så gikk da disse tjenere ut på veiene og fikk sammen alle dem de fant, både onde og gode, og bryllupshuset blev fullt av gjester.
11 Da nu kongen gikk inn for å se på dem som satt til bords, så han der en mann som ikke hadde bryllupsklædning på.
12 Og han sa til ham: Min venn! hvorledes er du kommet inn her og har ikke bryllupsklædning på! Men han tidde.
13 Da sa kongen til tjenerne: Bind hender og føtter på ham og kast ham ut i mørket utenfor! Der skal være gråt og tenners gnidsel.
14 For mange er kalt, men få er utvalgt.
15 Da gikk fariseerne bort og holdt råd om hvorledes de kunde fange ham i ord.
16 Og de sendte sine disipler avsted til ham sammen med herodianerne og lot dem si: Mester! vi vet at du er sanndru og lærer Guds vei i sannhet, og ikke bryr dig om nogen, for du gjør ikke forskjell på folk;
17 Si oss da: Hvad tykkes dig? er det tillatt å gi keiseren skatt, eller ikke?
18 Men Jesus merket deres ondskap og sa: Hvorfor frister I mig, hyklere?
19 Vis mig skattens mynt! De rakte ham da en penning.
20 Og han sier til dem: Hvis billede og påskrift er dette?
21 De sier til ham: Keiserens. Da sier han til dem: Gi da keiseren hvad keiserens er, og Gud hvad Guds er!
22 Og da de hørte det, undret de sig, og forlot ham og gikk bort.
23 Samme dag kom nogen sadduseere til ham, de som sier at det ikke er nogen opstandelse, og de spurte ham og sa:
24 Mester! Moses har sagt: Når en mann dør og ikke har barn, da skal hans bror gifte sig med hans hustru og opreise sin bror avkom.
25 Nu var det hos oss syv brødre; og den første giftet sig og døde, og da han ikke hadde avkom, efterlot han sin hustru til broren.
26 Likeså den annen og den tredje, like til den syvende.
27 Men sist av alle døde kvinnen.
28 Men i opstandelsen, hvem av de syv skal da få henne til hustru? for de har jo hatt henne alle sammen.
29 Men Jesus svarte og sa til dem: I farer vill fordi I ikke kjenner skriftene og heller ikke Guds kraft.
30 For i opstandelsen hverken tar de til ekte eller gis de til ekte, men de er som Guds engler i himmelen.
31 Men om de dødes opstandelse, har I da ikke lest hvad som er sagt eder om den av Gud, som sier:
32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud? Han er ikke de dødes Gud, men de levendes.
33 Og da folket hørte det, var de slått av forundring over hans lære.
34 Men da fariseerne hørte at han hadde stoppet munnen på sadduseerne, kom de sammen;
35 og en av dem, en lovkyndig, spurte for å friste ham:
36 Mester! hvilket bud er det største i loven?
37 Han sa til ham: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din hu.
38 Dette er det største og første bud.
39 Men det er et annet som er like så stort: Du skal elske din næste som dig selv.
40 På disse to bud hviler hele loven og profetene.
41 Men mens fariseerne var samlet, spurte Jesus dem:
42 Hvad tykkes eder om Messias? hvis sønn er han? De sier til ham: Davids.
43 Han sier til dem: Hvorledes kan da David i Ånden kalle ham herre, når han sier:
44 Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd, til jeg får lagt dine fiender under dine føtter!
45 Kaller nu David ham herre, hvorledes kan han da være hans sønn?
46 Og ingen kunde svare ham et ord, og heller ikke vågde nogen å spørre ham mere fra den dag.