1 十二年十二月初一日， 耶和华的话临到我说：
2 "人子啊！ 你要为埃及王法老作一首哀歌， 对他说： ‘你像列国中的少壮狮子， 又像海中的海怪， 你在河中翻腾， 用你的爪搅动河水， 使江河浑浊。
3 主耶和华这样说： 我必用多国的群众， 把我的网撒在你身上， 他们必用我的网把你拉上来。
4 我必把你丢弃在地上， 拋掷在田野， 使空中的飞鸟都住在你身上， 使地上所有的野兽都吃你而得饱足。
5 我必把你的肉丢在山上， 把你高大的尸体填满山谷。
6 我必用你流出的血浇灌地面， 直到山上， 水沟都必充满你的血。
7 我毁灭你的时候， 必把天遮蔽， 使天上的星昏暗， 用密云遮盖太阳； 月亮也必不发光。
8 我必使天上所有的光体都在你以上变为昏暗； 我必使黑暗笼罩你的地； 这是主耶和华的宣告。
9 我使你在列国中灭亡的消息， 传到你所不认识的列邦的时候， 我必使万族的心感到不安。
10 我在他们面前向你挥动刀剑的时候， 他们必因你惊骇， 他们的君王也必因你非常恐慌； 在你倾覆的日子， 他们各人都必为自己的性命时刻战兢。
11 "‘主耶和华这样说： 巴比伦王的刀必临到你。
12 我必借着勇士的刀使你的众民倒下， 这些勇士都是列国中最强横的人。他们必毁灭埃及所夸耀的； 埃及的众民都必消灭。
13 我必从众水的旁边， 除灭埃及所有的牲畜； 人的脚必不再搅浊这些水， 牲畜的蹄也不这样作。
14 那时， 我必使众水澄清， 使江河的水像油一样缓流； 这是主耶和华的宣告。
15 我使埃及地荒凉， 使这地失去它所充满的， 又击杀其中所有的居民。那时， 他们就知道我是耶和华。
16 这就是人为埃及所唱的哀歌， 列国的女子必唱这哀歌； 她们必为埃及和它的众民唱这哀歌。这是主耶和华的宣告。’"
17 十二年十二月十五日， 耶和华的话临到我说：
18 "人子啊！ 你要为埃及的众民哀号， 要把埃及和强国的女子， 与下坑的人一同送到地府那里。
19 你要对埃及说： ‘你比谁更优越呢？你下去与那些没有受割礼的人一起长眠吧！ ’
20 他们必倒在那些被刀所杀的人中间； 刀既拔出， 埃及和它的众民都要被拉下去。
21 勇士中最强的必在阴间论到埃及和帮助埃及的说： ‘他们已经下来了， 他们与没有受割礼的， 就是被刀所杀的人， 一起长眠。’
22 "亚述和它的军队都在那里； 他们的坟墓在它周围； 他们都是被杀死的， 是倒在刀下的。
23 他们的坟墓是放在坑中极深之处， 亚述的众军都在它坟墓的周围， 全是被杀死的， 是倒在刀下的； 他们曾使惊恐散布在活人之地。
24 "以拦也在那里， 它的众民都在它坟墓的周围， 全是被杀死的， 是倒在刀下的； 他们没有受割礼而下到地府去； 他们曾使惊恐散布在活人之地， 现在他们与下坑的人一同担当自己的羞辱。
25 在被杀的人中， 有床为它和它的众民安设； 他们的坟墓都在它周围； 他们都是没有受割礼的， 是被刀所杀的； 他们曾使惊恐散布在活人之地。现在他们与下坑的人一同担当自己的羞辱； 以拦被安置在被杀的人中间。
26 "米设、土巴和它们所有的人民都在那里； 他们的坟墓都在米设和土巴的周围； 他们都是没有受割礼的， 是被刀所杀的； 他们曾使惊恐散布在活人之地。
27 他们不都是与那些没有受割礼而倒毙的勇士一起长眠吗？这些勇士都带着兵器下到阴间， 刀剑都放在自己的头下。他们的罪孽是在自己的骨头上。他们曾使惊恐散布在活人之地。
28 法老啊！ 至于你， 你必在没有受割礼的人中被毁灭， 与那些被刀所杀的人一起长眠。
29 "以东也在那里， 以东的众王和所有首领虽然英勇， 还是与被刀所杀的人列在一起。他们必与没有受割礼而下坑的人一起长眠。
30 "在那里有北方的众首领和所有西顿人； 他们都与被杀死的人一同下去， 他们虽然英勇， 使人惊恐， 还是蒙受了羞辱； 他们没有受割礼而与那些被刀所杀的人一起长眠， 与那些下坑的人一同担当羞辱。
31 "法老看见他们， 就必为被刀所杀的众民， 就是法老自己和他的全军， 得了安慰。这是主耶和华的宣告。
32 虽然我任凭法老使惊恐散布在活人之地， 他和他的众民必在没有受割礼的人中， 与被刀所杀的人一起长眠。这是主耶和华的宣告。"
1 I det tolvte år, i den tolvte måned, på den første dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:
2 Menneskesønn! Stem i en klagesang over Farao, Egyptens konge, og si til ham: En ung løve blandt folkene vilde du være lik, og så var du som sjøuhyret i havet, og du fór frem i dine elver og gjorde vannet grumset med dine føtter og gjorde dets strømmer mudret.
3 Så sier Herren, Israels Gud: Derfor vil jeg utspenne mitt garn over dig ved skarer av mange folk, og de skal dra dig op i min not.
4 Jeg vil kaste dig på land og slenge dig bort på marken, og jeg vil la alle himmelens fugler slå ned på dig og dyrene på hele jorden mette sig med dig.
5 Jeg vil kaste ditt kjøtt op på fjellene og fylle dalene med din store kropp.
6 Jeg vil vanne landet med strømmer av ditt blod helt op til fjellene, og bekkeleiene skal fylles med dig.
7 Og når jeg utslukker dig, vil jeg tildekke himmelen og klæ dens stjerner i sort; solen vil jeg tildekke med skyer, og månen skal ikke la sitt lys skinne.
8 Alle skinnende lys på himmelen vil jeg klæ i sort for din skyld, og jeg vil legge mørke over ditt land, sier Herren, Israels Gud.
9 Jeg vil vekke sorg i mange folkeslags hjerter, når jeg lar tidenden om din undergang komme ut iblandt folkene, i land som du ikke kjenner.
10 Jeg vil gjøre mange folk forferdet over dig, og deres konger skal gyse av redsel over dig, når jeg svinger mitt sverd for deres åsyn, og de skal beve hvert øieblikk, hver for sitt liv, på den dag du faller.
11 For så sier Herren, Israels Gud: Babels konges sverd skal komme over dig.
12 For kjempers sverd vil jeg la din larmende hop falle - de* er alle sammen de grusomste blandt folkene; de skal ødelegge Egyptens stolthet, og hele dets larmende hop skal tilintetgjøres. / {* kjempene.}
13 Jeg vil utrydde alt dets fe, som har beitet ved de mange vann, og ingen menneskefot skal mere gjøre dem grumset, og ingen klov skal mere gjøre dem grumset.
14 Da vil jeg la deres vann synke og deres strømmer flyte bort som olje, sier Herren, Israels Gud,
15 når jeg gjør Egyptens land til en ørken, så landet ligger øde og tomt, når jeg slår ned alle dem som bor der; og de skal kjenne at jeg er Herren.
16 Dette er en klagesang, og den skal bli sunget, folkenes døtre skal synge den; over Egypten og hele dets larmende hop skal de synge den, sier Herren, Israels Gud.
17 I det tolvte år, på den femtende dag i måneden, kom Herrens ord til mig, og det lød så:
18 Menneskesønn! Syng en gravsang over Egyptens larmende hop og la den fare ned, den og herlige folkeslags døtre, til dødsrikets land, sammen med dem som farer ned i graven!
19 Overgår du nogen i skjønnhet? Far ned og legg dig hos de uomskårne!
20 Midt iblandt dem som er drept med sverdet, skal de* falle; sverdet er gitt**. Dra avsted med det*** og med alle dets skarer! / {* egypterne.} / {** nemlig til kaldeerne, ESK 32, 11.} / {*** Egypten.}
21 Kjempenes høvdinger taler midt ut fra dødsriket om ham* og hans hjelpere: De har faret ned, de ligger der, de uomskårne, drept med sverdet. / {* Farao.}
22 Der er Assur og hele hans skare, rundt om ham er hans graver; alle sammen er drept, falt for sverdet;
23 hans graver er lagt i hulens dypeste bunn, og hans skare er rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som utbredte redsel i de levendes land.
24 Der er Elam og hele hans larmende hop rundt omkring hans grav; alle sammen er drept, falt for sverdet, de som uomskårne fór ned til dødsrikets land, de som hadde utbredt redsel for sig i de levendes land og bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.
25 Midt iblandt drepte menn er det redet et leie for ham med hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi redsel for dem var utbredt i de levendes land, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven; midt iblandt drepte menn blev han lagt.
26 Der er Mesek-Tubal og hele hans larmende hop, rundt omkring ham er hans graver; alle sammen er uomskårne, drept med sverdet, fordi de hadde utbredt redsel for sig i de levendes land.
27 Skulde de da ikke ligge hos kjemper, hos dem som er falt blandt de uomskårne, som fór ned til dødsriket med sine krigsvåben, og hvis sverd blev lagt under deres hoder, og hvis misgjerning tynget på deres ben, fordi det hadde vært redsel for kjempene i de levendes land?
28 Og du, midt iblandt uomskårne skal du bli knust og ligge hos dem som er drept med sverdet.
29 Dit er Edom kommet, hans konger og alle hans fyrster, som tross sitt velde er lagt hos dem som er drept med sverdet; de skal ligge hos uomskårne og hos dem som farer ned i graven.
30 Dit er Nordens fyrster kommet alle sammen, og alle sidonierne, som fór ned med de drepte og blev til skamme tross den redsel folk hadde hatt for dem for deres veldes skyld, og uomskårne fikk de sitt leie hos dem som var drept med sverdet, og de bar sin skam sammen med dem som farer ned i graven.
31 Dem skal Farao se, og han skal trøste sig over hele sin larmende hop; drept med sverdet er Farao og hele hans hær, sier Herren, Israels Gud.
32 For jeg har utbredt redsel for ham i de levendes land, og han skal legges midt iblandt de uomskårne, hos dem som er drept med sverdet, Farao selv og hele hans larmende hop, sier Herren, Israels Gud.