1 耶和华的话又临到我说：
2 "人子啊， 你要审判吗？你要审判这流人血的城吗？你要使这城知道它一切可憎的事。
3 你要说： ‘主耶和华这样说： 这城中有流人血的事， 它制造偶像， 玷污自己， 以致它受审判的时候来到。
4 因你流了人的血， 你就有罪了； 因你做了偶像， 你就玷污了自己； 这样， 你使你受罚的日子临近， 遭报的年日来到， 我使你成为列国辱骂、列邦讥笑的对象。
5 你这混乱喧嚷、名被玷污的城啊！ 那些离你近的和离你远的， 都必讥笑你。
6 看哪！ 以色列的领袖们恃着自己的能力， 在你里面流人的血。
7 在你里面轻视父母的； 在你中间有压迫寄居的和欺负孤儿寡妇的。
8 你藐视了我的圣物， 亵渎了我的安息日。
9 在你里面有好谗谤的人， 他们要流人的血； 在你的山上吃祭肉； 又在你中间行淫乱的事。
10 在你里面有暴露父亲下体的； 有污辱在经期中不洁的妇人的。
11 在你里面， 这人与邻舍的妻子行可憎的事； 那人行淫乱， 玷污自己的儿媳； 还有人污辱自己的同胞姊妹。
12 在你里面有接受贿赂而流人血的； 你借钱给人， 收取利息， 并且多要； 你用欺压手段向你的邻舍榨取不义之财； 你更忘记了我。这是主耶和华的宣告。
13 "‘看哪！ 因你所得的不义之财， 又因在你中间所流的血， 我就拍掌。
14 到了我惩治你的日子， 你的心还能受得住吗？你的手还有力吗？我耶和华说了， 就必实行。
15 我要把你分散在列国， 四散在万邦； 我要从你中间消除你的污秽。
16 你在列国眼前被玷污的时候， 你就知道我是耶和华。’"
17 耶和华的话临到我说：
18 "人子啊！ 以色列家在我看来已成了渣滓； 他们都是炉中的铜、锡、铁和铅； 就是银的渣滓。
19 因此， 主耶和华这样说： ‘你们既然都成了渣滓， 所以， 我要把你们集合在耶路撒冷城中。
20 人怎样把银、铜、铁、铅、锡， 集合在炉中， 吹火使它们熔化， 我也照样在我的怒气、我的烈怒中， 把你们集合起来， 放在城中， 使你们熔化。
21 我必集合你们， 把我烈怒的火吹在你们身上， 你们就必在城中熔化。
22 银子怎样在炉中熔化， 你们也必照样在城中熔化； 你们就知道我耶和华把我的烈怒倒在你身上。’"
23 耶和华的话临到我说：
24 "人子啊！ 你要对这地说： ‘在忿怒的日子， 你是没有雨水（"没有雨水"这译法根据古译本， 原文作"未得洁净"）， 没有甘霖之地’。
25 其中的先知叛逆， 像吼叫的狮子撕碎猎物； 他们把人吞吃， 抢夺财物和珍宝， 使其中寡妇的数目增多。
26 这地的祭司违反我的律法， 亵渎我的圣物； 他们不分别圣俗， 也不教导人分辨什么是洁净的和不洁净的， 又掩目不理我的安息日， 以致我在他们中间被亵渎。
27 其中的官长好像撕碎猎物的豺狼， 流人的血， 灭人的命， 为要得不义之财。
28 这地的先知用灰泥给他们粉刷墙壁， 为他们见虚假的异象， 行骗人的占卜， 说： ‘主耶和华这样说’， 其实当时耶和华并没有说话。
29 这地的人民常常欺压人， 惯行抢掠， 亏待困苦穷乏的人， 毫无公理地去欺压寄居的人。
30 我在他们中间寻找一人重修墙垣， 在我面前为这地站在破口之处， 使我不毁灭这地， 我却找不到一个。
31 所以我把我的忿怒倒在他们身上， 用我烈怒之火消灭他们， 把他们所行的报应在他们的头上。这是主耶和华的宣告。"
1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
2 Og du menneskesønn! Vil du dømme, vil du dømme blodstaden? Forehold den alle dens vederstyggeligheter!
3 Og du skal si: Så sier Herren, Israels Gud: Du by som har utøst dine innbyggeres blod, forat din tid skal komme, du som har gjort dig motbydelige avguder og således er blitt uren!
4 Ved det blod som du har utøst, er du blitt skyldig, og ved de motbydelige avguder som du har gjort, er du blitt uren, og du har fått dine dager til å nærme sig og har nådd dine år; derfor gjør jeg dig til hån for folkene og til spott for alle landene.
5 De land som er nær, og de som er langt borte fra dig, skal spotte dig, du med ditt utskjemte navn og din store forvirring!
6 Se, Israels fyrster i dig brukte alle sin arm til å utøse blod.
7 Far og mor blev ringeaktet hos dig; mot den fremmede blev det brukt vold hos dig; den farløse og enken blev undertrykt hos dig.
8 Mine helligdommer foraktet du, og mine sabbater vanhelliget du.
9 Baktalere stod frem hos dig for å utøse blod, og på dine fjell blev der ett [avgudsoffer]*; skjenselsgjerninger skjedde hos dig. / {* ESK 18, 6.}
10 Farens blusel blottedes hos dig; en kvinne som var uren i sin månedlige svakhet, krenkedes hos dig.
11 En bar sig vederstyggelig at mot sin næstes hustru, og en annen vanæret sin sønnekone i skammelig utukt, atter en annen krenket sin søster, sin fars datter, hos dig.
12 Gaver tok de hos dig for å utøse blod; rente og overmål tok du, og mot din næste gjorde du urett og vold, og mig glemte du, sier Herren, Israels Gud.
13 Men se, jeg har slått mine hender sammen over den urettferdige vinning du har samlet dig, og over det blod du har utøst i din midte.
14 Skal ditt hjerte holde stand eller dine hender ha sin styrke i de dager da jeg vil ha med dig å gjøre? Jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gjøre det.
15 Jeg vil sprede dig iblandt folkene og strø dig omkring i landene, og jeg vil ta bort fra dig all din urenhet.
16 Du skal bli vanhelliget ved din egen skyld for folkenes øine, og du skal kjenne at jeg er Herren.
17 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
18 Menneskesønn! Israels hus er blitt mig til slagg; de er alle sammen som kobber og tinn og jern og bly i en ovn; sølvslagg er de blitt.
19 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Fordi I alle er blitt til slagg, se, derfor vil jeg samle eder sammen i Jerusalem.
20 Likesom en samler sølv og kobber og jern og bly og tinn i en ovn og blåser ild på det for å smelte det, således vil jeg samle eder i min vrede og min harme og legge eder i ovnen og smelte eder.
21 Ja, jeg vil samle eder og blåse på eder med min vredes ild, og I skal smeltes i den;
22 som sølv smeltes i en ovn, således skal I smeltes i den, og I skal kjenne at jeg, Herren, har utøst min harme over eder.
23 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
24 Menneskesønn! Si til det*: Du er et land som ikke er renset, som ikke har fått skyllregn på vredens dag. / {* Juda.}
25 De profeter det har i sin midte, er en flokk av sammensvorne; de er lik en brølende løve, som raner og røver; de fortærer menneskeliv, de tar gods og kostbarheter; de gjør mange til enker der.
26 Dets prester gjør vold på min lov og vanhelliger mine helligdommer; mellem hellig og vanhellig gjør de ingen forskjell, og de lærer ikke å skjelne mellem urent og rent; for mine sabbater lukker de sine øine, og jeg blir vanhelliget midt iblandt dem.
27 De fyrster det har i sin midte, er lik ulver, som raner og røver; de utøser blod, de ødelegger menneskeliv for å samle urettferdig vinning.
28 Dets profeter stryker over med kalk for dem; de skuer tomhet og spår dem løgn og sier: Så sier Herren, Israels Gud - enda Herren ikke har talt.
29 Folket i landet gjør voldsverk og raner og røver, og den elendige og fattige undertrykker de, og mot den fremmede gjør de voldsverk uten lov og rett.
30 Jeg søkte blandt dem efter en mann som vilde mure op en mur og stille sig i gapet for mitt åsyn til vern for landet, så jeg ikke skulde ødelegge det; men jeg fant ingen.
31 Så utøser jeg da min vrede over dem; ved min harmes ild gjør jeg ende på dem; deres gjerninger lar jeg komme over deres eget hode, sier Herren, Israels Gud.