1 "我医治以色列的时候， 以法莲的罪孽， 和撒玛利亚的罪恶就显露出来； 因为他们行欺诈， 小偷入屋偷窃， 强盗在外抢劫。

2 他们心里并未想到， 我记得他们的一切罪恶。他们所作的一切， 现在都围绕他们， 都在我面前。

3 他们以自己的恶行讨王欢喜， 用自己的虚谎叫领袖快乐。

4 他们全是犯奸淫的， 像一个被烤饼的人烧热的火炉， 从抟面， 直到全团发酵的时候， 烤饼的人暂停使火发旺。

5 在我们王喜庆的日子， 领袖们因酒的烈性而生病， 王就与亵慢人联手。

6 他们阴谋埋伏的时候， 心中烧得热如火炉。他们整夜抑制怒气， 一到早晨， 却像发出火焰的火燃烧起来。

7 所有的人都热如火炉， 吞灭他们的官长。他们所有的君王都倒毙了， 他们中间没有一人向我呼求。

8 "以法莲与外族混杂， 以法莲是没有翻过的饼。

9 外族人吞吃了他的力量， 他却不知道； 他头上满是白发， 他也不晓得。

10 虽然以色列的骄傲当面指证自己， 他们却不回转归向耶和华他们的 神， 也不因此寻求他。

11 以法莲好像一只愚蠢无知的鸽子。他们向埃及求助， 投奔亚述。

12 但他们去的时候， 我要把我的网撒在他们身上； 我要把他们如同空中的飞鸟打下来。我要按着他们会众所听见的， 惩罚他们。

13 他们有祸了， 因为他们离弃了我； 他们遭毁灭， 因为他们背叛了我。我虽然想救赎他们， 他们却对我说谎。

14 他们并没有真心向我呼求， 只是在床上哀恸罢了。他们为了五谷和新酒割伤自己， 仍然悖逆我。

15 我虽然锻炼他们的手臂， 使它们有力， 他们却图谋恶计攻击我。

16 他们转向巴力， 成了不可靠的了。他们的领袖因自己舌头上的狂傲倒在刀下， 这在埃及地必成为被人讥笑的对象。"

1 Når jeg vil læge Israel, da åpenbares Efra'ims misgjerning og Samarias ondskap; for de farer med svik, og tyver bryter sig inn, og røverskarer plyndrer utenfor.

2 Og de tenker ikke på at jeg kommer all deres ondskap i hu; nu har deres gjerninger omringet dem, de er kommet for mitt åsyn.

3 Ved sin ondskap gleder de kongen og ved sine løgner fyrstene.

4 Alle sammen er de horkarler; de ligner en ovn som ophetes av bakeren; han holder bare op med å ilde fra deigen eltes til den er syret.

5 På vår konges dag drikker fyrstene sig syke av den hete vin; han rekker spottere hånden.

6 For de gjør sitt hjerte så hett som en ovn mens de lurer; hele natten sover deres baker*, om morgenen brenner det som luende ild. / {* deres lidenskap.}

7 Alle sammen blir de hete som en ovn og fortærer sine dommere; alle deres konger er falt, det er ingen iblandt dem, som kaller på mig.

8 Efra'im blander sig med folkene; Efra'im er blitt en kake som ikke er vendt.

9 Fremmede har fortært hans kraft, men han vet det ikke; hans hår er alt gråsprengt, men han vet det ikke.

10 Og Israels stolthet vidner mot ham like i hans åsyn; men de vender ikke om til Herren sin Gud og søker ham ikke til tross for alt dette.

11 Men Efra'im er blitt som en enfoldig due, uten forstand; på Egypten kaller de, til Assur går de.

12 Så snart de går, vil jeg spenne ut mitt nett over dem; som himmelens fugler vil jeg dra dem ned; jeg vil tukte dem, som det allerede er forkynt for deres menighet.

13 Ve dem, at de flyktet bort fra mig! Ødeleggelse over dem, fordi de er falt fra mig! Jeg vilde forløse dem, men de talte løgn imot mig.

14 De roper ikke til mig fra sitt hjerte, men ligger og hyler på sitt leie; de trenger sig sammen for å få korn og most, men fra mig vender de sig bort.

15 Det er jeg som har lært dem op, og som har styrket deres armer; men mot mig har de ondt i sinne.

16 De vender sig, men ikke mot det høie; de er blitt som en sviktende bue. Deres fyrster skal falle for sverdet for sin rasende tunges skyld; dette blir dem til spott i Egyptens land.