1 第九年十月十日， 耶和华的话又临到我说：

2 "人子啊！ 你要记下今天的日子， 因为巴比伦王就是在这一天围困耶路撒冷。

3 你要向这叛逆的民族设比喻， 对他们说： ‘主耶和华这样说： 把锅放在火上， 放好了， 就把水倒在锅里；

4 把肉块， 就是所有肥美的肉块， 腿肉和肩肉， 都放进锅里； 用上好的骨头把锅装满。

5 要选用羊群中最好的， 把柴堆放在锅底下， 使锅沸腾， 把骨头煮在锅中。

6 "‘因此， 主耶和华这样说： 流人血的城， 就是长锈的锅， 有祸了！ 它的锈未曾除掉， 要把锅里的东西一块一块取出来， 不必为它们抽签。

7 因为她所流的血还在城中； 她把血泼在光滑的磐石上， 不是倒在地上， 被尘土掩盖。

8 我为了发烈怒， 好施行报应， 就把她的血倒在光滑的磐石上， 以致不得掩盖。

9 因此， 主耶和华这样说： 流人血的城， 有祸了！ 我也必把柴堆加大。

10 你要多加柴枝， 点上火， 混和香料， 把肉煮烂， 使骨头烧焦；

11 然后把空锅放在炭火上， 使锅烧热， 使铜烧红， 使其中的污秽熔化， 使它的锈得以除净。

12 这锅真叫人疲累！ 它厚厚的锈总没法除掉， 就是用火也不能除掉。

13 你的污秽就是淫荡。我想要洁净你， 你却不愿意洁净， 所以你的污秽再不能得到洁净， 直等到我向你发的烈怒止息。

14 我耶和华已经说了。时候到了， 我必成就； 我必不退缩， 必不顾惜， 也不改变心意； 我必照着你的所作所为审判你。这是主耶和华的宣告。’"

15 耶和华的话又临到我说：

16 "人子啊！ 我要打击你， 把你眼中所喜爱的夺去， 你却不可悲哀， 不可哭泣， 也不可流泪。

17 只可静默地叹息， 不可为死人哀悼； 你的头上仍要缠着头巾， 脚上仍要穿着鞋子； 你不可蒙着脸， 也不可吃为丧家预备的食物。"

18 于是我在早上对众人说了这事， 晚上我的妻子就死了； 次日早晨我就照着所吩咐我的行了。

19 众人问我： "你不告诉我们你这样行与我们有什么关系吗？"

20 我回答他们： "耶和华的话临到我说：

21 ‘你要告诉以色列家， 主耶和华这样说： 看哪！ 我必使我的圣所被亵渎， 这圣所就是你们所夸耀的势力， 眼所喜爱的， 心中所爱惜的。你们遗下的儿女， 都必倒在刀下。

22 那时你们要照着我所行的去行； 你们不可蒙着脸， 也不可吃为丧家预备的食物。

23 你们的头上仍要缠着头巾， 脚上仍要穿着鞋子； 你们不可悲哀， 不可哭泣； 但你们必因自己的罪孽相对叹息， 衰弱而死。

24 以西结必成为你们的一个兆头； 凡他所行的， 将来你们也要照样行。这事来到， 你们就知道我是主耶和华。’

25 "人子啊！ 我从他们中间夺去他们的堡垒、他们所喜欢的荣耀、他们眼所喜爱的、心所崇尚的和他们的儿女的时候，

26 岂没有逃脱的人来到你那里， 使你听见这事吗？

27 那时， 你要向逃脱的人开口说话， 不再作哑巴。你必成为他们的一个兆头。他们就知道我是耶和华。"

1 Og Herrens ord kom til mig i det niende år, i den tiende måned, på den tiende dag i måneden, og det lød så:

2 Menneskesønn! Skriv op for dig navnet på denne dag, just denne dag! Babels konge har leiret sig mot Jerusalem just på denne dag.

3 Og sett frem en lignelse for den gjenstridige ætt og si til dem: Så sier Herren, Israels Gud: Sett gryten på, sett den på og øs så vann i den!

4 Legg kjøttstykkene sammen i den, alle gode stykker, lår og bog! Fyll den med de beste ben!

5 Ta det beste av småfeet og legg så et bål under den for å koke benene! La det koke til gagns! Benene koker allerede i den.

6 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Ve blodstaden, den rustne gryte, som rusten ikke er gått av! Ta stykke for stykke ut av den! Det blir ikke kastet lodd derom.

7 For det blod den har utøst, er ennu i den; den har helt det ut på nakne berget, den har ikke utøst det på jorden, så mulden kunde dekke over det.

8 For å la min harme ha fritt løp, for å ta hevn lot jeg dens blod komme på nakne berget, så det ikke skulde bli tildekket.

9 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Ve blodstaden! Også jeg vil gjøre bålet stort.

10 Legg meget ved på, tend op ilden! La kjøttet bli mørt og suppen koke inn, så benene blir forbrent,

11 og la den bli stående tom på sine glør, forat den kan bli het, og dens kobber bli glødende, og dens urenhet smeltes bort og dens rust fortæres!

12 Trettende arbeid har den voldt mig, og allikevel er dens tykke rust ikke gått av den. I ilden med dens rust!

13 Din urenhet er en skam; fordi jeg har renset dig, men du ikke er blitt ren, skal du ikke mere bli fri for din urenhet før jeg får stilt min harme på dig.

14 Jeg, Herren, har talt; det kommer, og jeg vil gjøre det; jeg lar det ikke være og sparer ikke og angrer ikke; efter din ferd og dine gjerninger skal du bli dømt, sier Herren, Israels Gud.

15 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

16 Menneskesønn! Se, jeg tar dine øines lyst fra dig ved en brå død; men du skal ikke klage og ikke gråte, og dine tårer skal ikke rinne.

17 Sukk i stillhet og hold ikke sørgefest som efter en død! Bind din hue på dig og ta dine sko på dine føtter og dekk ikke skjegget til og et ikke mat som folk sender dig!

18 Så talte jeg til folket om morgenen, og min hustru døde om aftenen; og morgenen efter gjorde jeg som det var sagt mig.

19 Da sa folket til mig: Vil du ikke si oss hvad det betyr at du gjør så?

20 Jeg svarte dem: Herrens ord kom til mig, og det lød så:

21 Si til Israels hus: Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg vanhelliger min helligdom, eders herlige stolthet, eders øines lyst og eders sjels lengsel, og eders sønner og døtre, som I har latt tilbake, skal falle for sverdet.

22 Da skal I gjøre som jeg har gjort: Eders skjegg skal I ikke tildekke, og den mat som folk sender eder, skal I ikke ete;

23 eders huer skal I ha på hodet og eders sko på føttene; I skal ikke klage og ikke gråte; men I skal visne bort i eders misgjerninger og sukke med hverandre.

24 Esekiel skal være til et tegn for eder; aldeles som han har gjort, skal I gjøre. Når det kommer, da skal I kjenne at jeg er Herren, Israels Gud.

25 Og du menneskesønn! På den dag da jeg tar deres vern, deres herlige fryd, deres øines lyst og deres sjels lengsel, deres sønner og døtre, fra dem,

26 på den dag skal det komme flyktninger til dig og forkynne det for folk.

27 Den dag skal din munn åpnes, når flyktningene er kommet, og du skal tale og ikke mere være målløs, og du skal være til et tegn for dem*, og de skal kjenne at jeg er Herren. / {* de bortførte.}