1 耶和华的话临到我说：
2 "人子啊！ 你要向以色列家出谜语， 设比喻，
3 说： ‘主耶和华这样说： 有一只大鹰， 翅膀大， 翎毛长， 羽毛丰富， 彩色缤纷， 来到黎巴嫩， 把香柏树的树梢取去；
4 它啄断树顶的嫩枝， 把它带到贸易之地， 栽种在商人的城里。
5 它又把以色列地的种子取去， 栽种在肥沃的地土、水流的旁边， 好像栽种柳树一样；
6 它生长起来， 成了一棵矮小而蔓延的葡萄树； 树上的枝子向着那鹰， 树根在它以下。这样， 它就成了一棵葡萄树， 生出枝子， 长出嫩芽。
7 "‘另有一只大鹰， 翅膀大， 羽毛多； 这葡萄树从它栽种的苗床上， 把树根向这鹰弯过去， 又向这鹰长出枝子， 好得它的浇灌。
8 其实， 这树早已栽种在肥沃的地土、水流的旁边， 可以长枝子、结果子， 成为佳美的葡萄树。’
9 你要说： ‘主耶和华这样说： 这葡萄树怎能茂盛呢？鹰不是要拔出它的根来， 啄光它的果子， 使它和它长出的一切嫩叶都枯干吗？其实， 要把它连根拔起， 并不需要很多人或很大的气力。
10 看哪！ 葡萄树被栽种了， 但它能发旺吗？东风吹袭它的时候， 它不是必然枯干吗？它必在生长的苗床上枯干。’"
11 耶和华的话临到我说：
12 "你要对那叛逆的民族说： ‘你们不知道这些事是什么意思吗？’你要告诉他们： ‘看哪！ 巴比伦王曾到耶路撒冷来， 把其中的王和众领袖掳去， 带他们到巴比伦那里去。
13 他从以色列王室后裔中选出一人， 与他立约， 叫他起誓， 并且把国中那些有势力的人掳去，
14 使国衰微， 不能再兴盛， 唯有谨守条约他才可以继续存在。
15 可是这人背叛了巴比伦王， 差遣使者到埃及去， 要得战马和大军。他能亨通吗？行这样事的人， 怎能逃脱呢？他破坏条约， 怎能逃脱呢？
16 我指着我的永生起誓： 他藐视了自己所起的誓， 背弃了与王所立的约， 因此他必死在巴比伦， 就是巴比伦王立他作王的地方。这是耶和华的宣告。
17 敌人建造围城的高墙， 筑起攻城土垒要剪除多人的时候， 法老率领大军和大队人马， 还是不能帮助他作战。
18 他藐视誓言， 背弃条约； 他已宣誓效忠， 却又行了这一切事， 所以他必不能逃脱。
19 因此主耶和华这样说： 我指着我的永生起誓： 他既然藐视我的誓言， 背弃我的约， 我必使这罪归到他的头上。
20 我要把我的网撒在他身上， 他必在我的网罗中被捕获； 我要把他带到巴比伦去， 并且要在那里因他对我不忠的罪审判他。
21 他军中所有的精兵， 都必倒在刀下； 剩下的也必分散到四方； 你们就知道说这话的是我耶和华。
22 "‘主耶和华这样说： 我要从高大香柏树的树梢上取去一根树枝， 把它栽上； 我要从树顶的嫩枝中折下一根枝子， 把它栽种在高耸的山上；
23 我要把它栽种在以色列的高山上， 它要长出枝子， 结出果子， 成为佳美的香柏树； 各种各类的飞鸟都必在树下栖宿， 就是栖宿在枝子的荫下。
24 田野所有的树木都必知道我耶和华使高大的树矮小， 矮小的树高大； 使青绿的树枯干， 枯干的树茂盛。我耶和华怎样说了， 就必怎样行。’"
1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
2 Menneskesønn! Fremsett en gåte for Israels hus og tal til dem i en lignelse
3 og si: Så sier Herren, Israels Gud: Den store ørn med de store vinger og de lange svingfjær, med full fjærham og brokete farver, kom til Libanon og tok bort toppen av sederen.
4 Den brøt av den øverste kvist og førte den til kjøbmannslandet og satte den i kremmerstaden*. / {* d.e. Babel; ESK 17, 12; 16, 27.}
5 Så tok den et skudd av landets vekster og satte det i en dyrket mark; den plantet det på et sted hvor det var meget vann; den satte det likesom et piletre.
6 Og det vokste op og blev til et vintre som bredte sig vidt ut, men var lavt av vekst, forat dets ranker skulde vende sig til den*, og dets røtter være under den. Og det blev til et vintre som satte grener og skjøt løvrike kvister. / {* d.e. til ørnen; ESK 17, 3.}
7 Men det var en annen stor ørn med store vinger og mange fjær, og se, vintreet bøide sine røtter bort imot den, og fra den seng hvori det var plantet, strakte det sine ranker bort til den, forat den skulde vanne det.
8 På en god mark, på et sted hvor det var meget vann, var det plantet, så det kunde skyte grener og bære frukt og bli et herlig vintre.
9 Si: Så sier Herren, Israels Gud: Skal det trives? Skal ikke dets røtter rykkes op og dets frukt rives av, så det tørker bort? Alle dets spirende blad skal tørke bort, og ikke med stor styrke og meget folk vil nogen kunne få det til å skyte op av sine røtter.
10 Se, det er plantet; skal det trives? Skal det ikke tørke bort, tørke aldeles bort, så snart østenvinden rører ved det? I den seng hvor det vokser, skal det tørke bort.
11 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:
12 Si til den gjenstridige ætt: Vet I ikke hvad dette er? Si: Se, Babels konge kom til Jerusalem og tok dets konge* og dets høvdinger og førte dem til sig i Babel. / {* Jojakin; 2KG 24, 10. 15. 2KR 36, 9. 10.}
13 Og han tok en av kongeætten* og gjorde en pakt med ham og tok ham i ed, og de mektige i landet tok han med sig, / {* Sedekias; 2KG 24, 17. 2KR 36, 10 fg.}
14 forat det skulde være et ringe kongerike og ikke ophøie sig, men holde pakten med ham og bli stående.
15 Men han falt fra ham og sendte sine bud til Egypten, forat de skulde gi ham hester og meget folk. Skal han ha fremgang? Skal den som gjør slikt, slippe unda? Skal han kunne bryte en pakt og slippe unda?
16 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, på det sted hvor han bor den konge som gjorde ham til konge, men hvis ed han foraktet, og hvis pakt han brøt, hos ham, midt i Babel skal han visselig dø.
17 Og ikke skal Farao med en stor hær og meget folk komme ham til hjelp i krigen, når det kastes op en voll og bygges skanser for å utrydde mange liv.
18 Han foraktet eden og brøt pakten, enda han hadde gitt hånden på det. Alt dette har han gjort; han skal ikke slippe unda.
19 Derfor sier Herren, Israels Gud, så: Så sant jeg lever, eden som han svor ved mig, men allikevel foraktet, og pakten som han gjorde med mig, men allikevel brøt, den vil jeg visselig la komme over hans hode.
20 Jeg vil utspenne mitt garn over ham, og han skal fanges i mitt nett, og jeg vil føre ham til Babel og gå i rette med ham der, for den troløshet som han har vist mot mig.
21 Og alle flyktninger fra alle hans krigsskarer skal falle for sverdet, og de som blir igjen, skal spredes for alle vinder, og I skal kjenne at jeg, Herren, har talt.
22 Så sier Herren, Israels Gud: Da vil jeg ta en kvist av den høie seders topp og sette; av dens øverste kvister vil jeg bryte av et spett skudd, og jeg vil sette det på et høit, høit fjell.
23 På Israels høie fjell vil jeg plante det, og det skal skyte grener og bære frukt og bli til en herlig seder, og alle slags fugler, alt som har vinger, skal bo under det; i skyggen av dets grener skal de bo.
24 Og alle markens trær skal kjenne at jeg, Herren, har gjort et høit tre lavt og et lavt tre høit, et friskt tre tørt og et tørt tre grønt; jeg, Herren, har sagt det, og jeg skal gjøre det.