1 他对我说： "人子啊， 把你得到的吃下去吧！ 吃下这书卷， 然后去向以色列家说话。"

2 于是我把口张开， 他就给我吃下那书卷。

3 他又对我说： "人子啊！ 把我赐给你的那书卷吃下去， 填满你的肚子。"于是我吃了， 这书卷在我口里像蜜糖一样甘甜。

4 他对我说： "人子啊， 你去！ 到以色列家那里， 把我的话告诉他们。

5 你受差派不是到一个说话难明、言语难懂的民族那里去， 而是到以色列家去；

6 不是到说话难明、言语难懂的众多民族那里去， 他们的话是你听不懂的。但是， 如果我差派你到他们那里去， 他们必听从你。

7 以色列家却不肯听从你， 因为他们不肯听从我， 整个以色列家都是额坚心硬的。

8 看哪！ 我要使你的脸硬过他们的脸， 使你的额硬过他们的额。

9 我要使你的额好像最坚硬的宝石， 比火石更硬。他们虽然是叛逆的民族， 你却不要怕他们， 在他们面前， 也不要惊惶。"

10 他又对我说： "人子啊！ 我对你说的一切话， 你都要留心听， 记在心里。

11 你去， 到被掳的人民那里， 向他们宣讲； 他们或听或不听， 你只要对他们说： ‘主耶和华这样说。’"

12 那时， 灵使我升起， 我就听见后面有轰轰的响声： "耶和华的居所显现出来的荣耀是应当称颂的！ "

13 我又听见那些活物的翅膀彼此相碰的声音和活物旁边的轮子的声音， 以及轰轰的响声。

14 灵使我升起， 把我提去。那时我心灵忿激、愁苦。耶和华的手强而有力临到我身上。

15 于是我来到提勒．亚毕被掳的人那里， 他们住在迦巴鲁河边。我在他们居住的地方坐了七天， 在他们中间震惊得不知所措。

16 过了七天， 耶和华的话临到我说：

17 "人子啊， 我立了你作以色列家守望的人， 所以你要聆听我口中的话， 替我警告他们。

18 如果我对恶人说： ‘你必定死亡！ ’你却不警告他， 也不警戒他离开恶行， 好救他的性命， 这恶人就必因自己的罪孽死亡。但我要因他的死追究你。

19 如果你警告恶人， 他仍不离开他的罪恶和他的恶行， 他就必因自己的罪孽死亡， 你却救了自己的性命。

20 如果义人偏离正义， 行事邪恶， 我必把绊脚石放在他面前， 他必定死亡； 因为你没有警告他， 他必因自己的罪死亡。他素常所行的义， 也必不被记念。但我要因他的死追究你。

21 如果你警告义人不要犯罪， 他就不犯罪。他因为接受警告， 就必存活， 你也救了自己的性命。"

22 耶和华的手在那里临到我身上， 他对我说： "你起来， 出到平原去， 在那里我要向你说话。"

23 于是， 我起来， 出到平原去， 看见耶和华的荣耀停在那里， 这荣耀就像我在迦巴鲁河边看见的一样。于是我俯伏在地。

24 灵进到我里面， 使我站立起来， 耶和华对我说： "你进去， 把自己关在家里。

25 人子啊！ 人要用绳子把你捆绑起来， 使你不能出到他们中间去。

26 我要使你的舌头贴住上膛， 使你变成哑巴， 不能作责备他们的人， 因为他们是叛逆的民族。

27 但我对你说话的时候， 我必开你的口， 你就要对他们说： ‘主耶和华这样说。’肯听的就让他听， 不肯听的， 就由他不听吧， 因为他们是叛逆的民族。"

1 Og han sa til mig: Menneskesønn! Et det du her finner for dig! Et denne bokrull, og gå avsted og tal til Israels hus!

2 Da lot jeg op min munn, og han gav mig denne rull å ete

3 og sa til mig: Menneskesønn! Mett din buk og fyll dine innvoller med denne rull som jeg gir dig! Og jeg åt, og den var i min munn søt som honning.

4 Og han sa til mig: Menneskesønn! Gå til Israels hus og tal til dem med mine ord!

5 For ikke til et folk med vanskelig sprog og tungt mæle sendes du, men til Israels hus;

6 ikke til mange folk med vanskelig sprog og tungt mæle, hvis ord du ikke forstår; sannelig, om jeg sendte dig til dem, skulde de høre på dig.

7 Men Israels hus skal ikke ville høre på dig, for det vil ikke høre på mig; for hele Israels hus har hårde panner og forherdede hjerter.

8 Se, jeg gjør ditt åsyn hårdt mot deres åsyn og din panne hård mot deres panne.

9 Lik en diamant, hårdere enn sten, gjør jeg din panne; du skal ikke frykte for dem og ikke forferdes for deres åsyn; for en gjenstridig ætt er de.

10 Og han sa til mig: Menneskesønn! Alle de ord som jeg taler til dig, skal du ta inn i ditt hjerte og høre med dine ører.

11 Og gå til de bortførte, til ditt folks barn, og tal til dem og si: Så sier Herren, Israels Gud - enten de hører eller lar det være!

12 Da løftet et vær mig op, og jeg hørte bak mig lyden av et stort bulder: Lovet være Herrens herlighet fra det sted hvor han er,

13 og lyden av livsvesenenes vinger, som rørte ved hverandre, og lyden av hjulene ved siden av dem og lyden av et stort bulder.

14 Og et vær løftet mig op og tok mig, og jeg fór avsted, gram og harmfull i min ånd, og Herrens hånd var sterk over mig.

15 Og jeg kom til de bortførte i Tel-Abib, de som bodde ved elven Kebar, og hvor de ellers bodde, og jeg satt der i syv dager iblandt dem og stirret frem for mig.

16 Men da syv dager var gått, da kom Herrens ord til mig, og det lød således:

17 Menneskesønn! Jeg har satt dig til vekter for Israels hus, og når du hører et ord av min munn, skal du advare dem fra mig.

18 Når jeg sier til den ugudelige: Du skal visselig dø, og du ikke advarer ham og ikke taler og advarer den ugudelige for hans ugudelige ferd for å holde ham i live, da skal han, den ugudelige, dø for sin misgjernings skyld, men hans blod vil jeg kreve av din hånd.

19 Men når du har advart den ugudelige, og han ikke vender om fra sin ugudelighet og fra sin ugudelige ferd, da skal han dø for sin misgjernings skyld, men du har reddet din sjel.

20 Og når en rettferdig vender sig bort fra sin rettferdighet og gjør urett, så legger jeg en anstøtssten i hans vei - han skal dø. Når du ikke har advart ham, skal han dø i sin synd, og de rettferdige gjerninger som han har gjort, skal ikke kommes i hu, men hans blod vil jeg kreve av din hånd.

21 Men når du har advart den rettferdige om at han, den rettferdige, ikke skal synde, og han da ikke synder, da skal han visselig leve, fordi han lot sig advare, og du har reddet din sjel.

22 Og Herrens hånd kom over mig der, og han sa til mig: Stå op og gå ut i dalen! Der vil jeg tale med dig.

23 Da stod jeg op og gikk ut i dalen, og se, der stod Herrens herlighet, lik den herlighet jeg hadde sett ved elven Kebar; og jeg falt på mitt ansikt.

24 Men ånden kom i mig og fikk mig til å stå på mine føtter; og han talte med mig og sa til mig: Gå og steng dig inne i ditt hus!

25 Og du menneskesønn! Se, de skal legge rep om dig og binde dig med dem, så du ikke kommer ut iblandt dem.

26 Og din tunge vil jeg la henge fast ved din gane, så du blir målløs og ikke blir i stand til å refse dem; for en gjenstridig ætt er de.

27 Men når jeg taler med dig, vil jeg åpne din munn, og du skal si til dem: Så sier Herren, Israels Gud. Den som vil høre, han høre, og den som vil la det være, han la det være! For en gjenstridig ætt er de.