1 耶和华的话临到我说：

2 "人子啊！ 你要说预言攻击以色列众牧者； 你要对他们说预言： ‘主耶和华这样说： 以色列众牧者有祸了！ 他们只顾牧养自己。牧者岂不应当牧养羊群吗？

3 你们吃脂油、穿羊毛， 宰肥壮的羊， 却不牧养羊群。

4 瘦弱的， 你们没有养壮； 患病的， 你们没有医治； 受伤的， 你们没有包扎； 被赶散的， 你们没有领回； 迷失的， 你们没有寻找； 你们反而用强暴严严地管辖它们。

5 它们没有牧人， 就分散了， 作了田野一切走兽的食物。

6 我的羊在众山和各高冈上流离； 它们分散在全地上， 没有人去寻， 也没有人去找。

7 "‘因此， 你们这些作牧者的， 要听耶和华的话：

8 我指着我的永生起誓， 我的羊因没有牧人， 就成了猎物， 作了田野一切走兽的食物。我的众牧者不寻找我的羊； 他们只顾牧养自己， 却不牧养我的羊。这是主耶和华的宣告。

9 因此， 你们这些作牧者的， 要听耶和华的话。

10 主耶和华这样说： 看哪！ 我要与众牧者为敌； 我必向他们追讨我的羊， 使他们不再牧养羊群， 也不再牧养自己。我必救我的羊脱离他们的口， 不再作他们的食物。

11 "‘因为主耶和华这样说： 看哪！ 我必亲自寻觅我的羊， 把它们找出来。

12 牧人在他的羊群四散的时候， 怎样寻找他的羊， 我也必照样寻找我的羊。这些羊在密云幽暗的日子四散到各处， 我要把它们从那里救回来。

13 我必把它们从万族中领出来， 从列邦中聚集它们， 领它们归回故土。我必在以色列的群山上， 在众溪水旁， 在国内一切居住的地方， 牧养它们。

14 我必在美好的草场上牧养它们， 以色列的高山必作牧放它们的地方。在那里它们必躺卧在美好的牧场上， 它们必在以色列群山肥美的草场上吃草。

15 我必亲自牧养我的羊， 亲自使它们躺卧。这是主耶和华的宣告。

16 迷失的， 我必寻找； 被赶散的， 我必领回； 受伤的， 我必包扎； 患病的， 我必养壮； 肥壮的， 我却要除灭。我也必按着公正牧养它们。

17 "‘我的羊啊！ 论到你们， 主耶和华这样说： 我要在羊与羊之间， 在公绵羊与公山羊之间， 施行审判。

18 你们在美好的草场上吃草， 还不知足吗？剩下的草， 你们竟用脚践踏； 你们喝了清水， 剩下的你们竟用脚搅浊。

19 我的羊， 就只能吃你们用脚践踏过的， 喝你们用脚搅浊了的。

20 "‘因此， 主耶和华对它们这样说： 看哪！ 我必亲自在肥羊与瘦羊之间施行审判。

21 因为你们用腰用肩拥挤所有瘦弱的， 又用角抵触它们， 直到把它们驱散到外面，

22 所以我必拯救我的羊， 使它们不再作猎物。我要在羊与羊之间施行审判。

23 "‘我必立一个牧人， 就是我的仆人大卫， 看管它们， 牧养它们。他必牧养它们， 作它们的牧人。

24 我耶和华必作它们的 神， 我的仆人大卫要在它们中间作领袖。我耶和华已经说了。

25 "‘我必与它们立平安的约， 使恶兽从境内灭绝， 它们就可以在旷野安居， 在树林中躺卧。

26 我必使他们和我的山四围都蒙福； 我必按时降雨， 这就是赐福的雨。

27 田野的树木必结果子， 地也必有出产； 他们必在自己的土地上安居。我打断他们所负的轭， 救他们脱离奴役者的手的时候， 他们就知道我是耶和华。

28 他们必不再作列国的猎物， 地上的野兽也不再吞吃他们； 他们必安然居住， 没有人惊吓他们。

29 我必给他们兴起一个以种植闻名的地方， 使他们在境内不再被饥荒消灭， 也不再担当列国的羞辱。

30 那时， 他们就知道我耶和华他们的 神与他们同在， 并且知道他们以色列家是我的子民。这是主耶和华的宣告。

31 你们是我的羊， 是我草场上的羊； 我是你们的 神。这是耶和华的宣告。’"

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

2 Menneskesønn! Spå mot Israels hyrder, spå og si til dem, til hyrdene: Sa sier Herren, Israels Gud: Ve Israels hyrder, som røkter sig selv! Er det ikke hjorden hyrdene skal røkte?

3 Fettet eter I, og med ullen klær I eder, det fete slakter I; hjorden røkter I ikke.

4 Det svake har I ikke styrket, og det syke har I ikke lægt, og det sønderbrutte har I ikke forbundet, og det bortdrevne har I ikke ført tilbake, og det fortapte har I ikke opsøkt, men med vold og med hårdhet har I hersket over dem.

5 Og således blev de adspredt, fordi de ingen hyrde hadde; de blev til føde for alle markens ville dyr og blev adspredt.

6 Min hjord farer vill på alle fjell og på hver høi bakke, og over hele landet er min hjord spredt; det er ingen som spør, og ingen som leter efter den.

7 Hør derfor Herrens ord, I hyrder!

8 Så sant jeg lever, sier Herren, Israels Gud, sannelig, siden min hjord er blitt til rov, og den er blitt til føde for alle markens ville dyr, fordi den var uten hyrde, og mine hyrder ikke spurte efter min hjord, men hyrdene røktet sig selv og ikke røktet min hjord -

9 derfor, I hyrder, hør Herrens ord!

10 Så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer over hyrdene og vil kreve min hjord av deres hånd og la dem ophøre med å røkte hjorden, så hyrdene ikke mere skal røkte sig selv, og jeg vil redde min hjord av deres munn, så den ikke skal være til føde for dem.

11 For så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg kommer og vil spørre efter min hjord og se til den.

12 Likesom en hyrde ser til sin hjord på den dag han er iblandt sine adspredte får, således vil jeg se til mine får og redde dem fra alle de steder hvor de er adspredt på en dag med skyer og skodde.

13 Og jeg vil føre dem ut fra folkene og samle dem fra landene og føre dem til deres eget land, og jeg vil røkte dem på Israels fjell, i dalene og på alle de steder i landet hvor de bor.

14 På en god beitemark vil jeg la dem beite, på Israels høie fjell skal deres havnegang være; der skal de hvile på en god havnegang, og på en fet beitemark skal de beite på Israels fjell.

15 Jeg vil selv fø min hjord og selv la den hvile, sier Herren, Israels Gud.

16 Det fortapte vil jeg opsøke, og det bortdrevne vil jeg føre tilbake, og det sønderbrutte vil jeg forbinde, og det syke vil jeg styrke. Men det fete og det sterke vil jeg ødelegge; jeg vil røkte det efter hvad rett er.

17 Og I, min hjord, så sier Herren, Israels Gud: Se, jeg dømmer mellem får og får, mellem værer og bukker.

18 Er det ikke nok med at I får beite den beste beitemark, siden I trår ned resten av eders beitemark med eders føtter? Er det ikke nok at I får drikke det klare vann, siden I gjør resten grumset med eders føtter?

19 Og min hjord - skal den ete det som er trådt ned av eders føtter, og drikke det som er gjort grumset av eders føtter?

20 Derfor sier Herren, Israels Gud, så til dem: Se, jeg kommer og vil dømme mellem de fete får og de magre får.

21 Fordi I støter alle de svake bort med side og bog og stanger dem med eders horn, til I får adspredt dem og drevet dem utenfor,

22 så vil jeg frelse min hjord, og de skal ikke mere være til rov, og jeg vil dømme mellem får og får.

23 Og jeg vil opreise én hyrde over dem, og han skal røkte dem - min tjener David*; han skal røkte dem, han skal være deres hyrde. / {* d.e. Kristus, hvis stamfar og forbillede David var.}

24 Og jeg, Herren, vil være deres Gud, og min tjener David skal være fyrste blandt dem; jeg, Herren, har talt.

25 Og jeg vil gjøre en fredspakt med dem og utrydde ville dyr av landet, og de skal bo trygt i ørkenen og sove i skogene.

26 Og jeg vil gjøre dem og landet omkring min haug til en velsignelse; jeg vil sende regn i rette tid; velsignelses regnstrømmer skal det være.

27 Markens trær skal gi sin frukt, og jorden skal gi sin grøde, og de skal bo trygt i sitt land, og de skal kjenne at jeg er Herren, når jeg bryter stengene på deres åk og frir dem av deres hånd som holdt dem i trældom.

28 Og de skal ikke mere være et rov for folkene, og jordens ville dyr skal ikke fortære dem; de skal bo trygt, og ingen skal skremme dem.

29 Og jeg vil la en plantning vokse op for dem, som skal bli dem til navnkundighet, og de skal ikke mere bli bortrevet av hunger i landet og ikke mere bære folkenes hån.

30 Og de skal kjenne at jeg, Herren deres Gud, er med dem, og at de, Israels hus, er mitt folk, sier Herren, Israels Gud.

31 Og I, min hjord, den hjord jeg før, I er mennesker; jeg er eders Gud, sier Herren, Israels Gud.