1 Av David. Til dig, Herre, roper jeg. Min klippe, vær ikke døv imot mig, forat jeg ikke, om du tier til mig, skal bli lik dem som farer ned i graven!2 Hør mine inderlige bønners røst, når jeg roper til dig, når jeg opløfter mine hender til ditt hellige kor!3 Riv mig ikke bort med de ugudelige og med dem som gjør urett, som taler fred med sin næste, enda der er ondt i deres hjerte!4 Gi dem efter deres gjerning og efter deres onde adferd! Gi dem efter deres henders gjerning, gjengjeld dem hvad de har gjort!5 For de akter ikke på hvad Herren gjør, eller på hans henders gjerning; han skal nedbryte dem og ikke opbygge dem.6 Lovet være Herren, fordi han har hørt mine inderlige bønners røst!7 Herren er min styrke og mitt skjold; til ham har mitt hjerte satt sin lit, og jeg blir hjulpet; derfor fryder mitt hjerte sig, og jeg vil prise ham med min sang.8 Herren er deres* styrke, og han er et frelsens vern for sin salvede. / {* d.e. sitt folks.}9 Frels ditt folk og velsign din arv, og fø dem og bær dem til evig tid!

1 Daavidin psalmi. Herra, sinua minä huudan, sinä olet minun kallioni. Älä ole vaiti, kun puhun sinulle! Jos sinä et vastaa, olen kuoleman oma.2 Kuule minun rukoukseni, kun huudan sinua avuksi ja kohotan käteni temppelisi pyhintä kohti.3 Älä tempaa minua pois jumalattomien kanssa, älä väärintekijöiden mukana. He puhuvat kyllä sopuisasti mutta hautovat mielessään pahaa.4 Anna heille heidän tekojensa mukaan, heidän pahojen töittensä mukaan! Vaadi heidät tilille rikkomuksistaan, maksa heille heidän tekojensa palkka!5 Herran teoista he eivät välitä, eivät he tarkkaa hänen kättensä töitä. Siksi hän tuhoaa heidät, ei hän enää heitä nosta.6 Kiitetty olkoon Herra! Hän on kuullut avunpyyntöni.7 Herra on minun voimani ja kilpeni, häneen minä luotan. Minä sain avun, ja minun sydämeni riemuitsee, minä laulan ja ylistän Herraa.8 Herra on kansansa voima, voideltunsa apu ja turva.9 Pelasta kansasi ja siunaa omiasi, kaitse ja kanna heitä nyt ja aina.