1 Cántico gradual. A JEHOVA llamé estando en angustia, Y él me respondió.2 Libra mi alma, oh Jehová, de labio mentiroso, De la lengua fraudulenta.3 ¿Qué te dará, ó qué te aprovechará, Oh lengua engañosa?4 Agudas saetas de valiente, Con brasas de enebro.5 Ay de mí, que peregrino en Mesech, Y habito entre las tiendas de Kedar!6 Mucho se detiene mi alma Con los que aborrecen la paz.7 Yo soy pacífico: Mas ellos, así que hablo, me hacen guerra.

1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.