1 Passado o sábado, Maria Madalena, Maria, mãe de Tiago, e Salomé compraram aromas para ir embalsamá-lo.

2 Muito cedo no primeiro dia da semana foram ao túmulo, tendo já saído o sol.

3 Diziam entre si: Quem nos há de remover a pedra da entrada do túmulo?

4 Olhando, notaram que a pedra já estava removida; pois era muito grande.

5 Entrando no túmulo, viram um moço sentado ao lado direito, vestido de um alvo manto, e ficaram atemorizadas.

6 Ele lhes disse: Não vos atemorizeis; buscais a Jesus o Nazareno; que foi crucificado; ele ressurgiu, não está aqui; vede o lugar onde o puseram.

7 Mas ide dizer a seus discípulos e a Pedro que ele vai adiante de vós para a Galiléia; lá o vereis, como ele vos disse.

8 Saindo, fugiram do túmulo, porque o temor e espanto as tinham acometido; não disseram nada a ninguém, porque estavam possuídas de medo.

9 Havendo ele ressuscitado de manhã cedo no primeiro dia da semana, apareceu primeiramente a Maria Madalena, da qual havia expelido sete demônios.

10 Ela foi noticiá-lo aos que haviam andado com ele, os quais estavam em lamento e choro;

11 estes, ouvindo dizer que Jesus estava vivo e que tinha sido visto por ela, não acreditaram.

12 Depois disto manifestou-se sob outra forma a dois deles que iam a caminho para o campo.

13 Eles foram anunciá-lo aos mais, mas nem a estes deram crédito.

14 Por último manifestou-se aos onze, quando estavam à mesa, e censurou-lhes a incredulidade e dureza de coração, porque não deram crédito aos que o tinham visto depois de ressuscitado.

15 Disse-lhes: Ide por todo o mundo e pregai o Evangelho a toda a criatura.

16 O que crer e for batizado, será salvo; mas o que não crer, será condenado.

17 Estes sinais hão de acompanhar àqueles que crêem: em meu nome expelirão demônios; falarão outras línguas;

18 pegarão em serpentes; e se beberem qualquer coisa mortífera, não lhes fará mal algum; porão as mãos sobre os enfermos, e os curarão.

19 Assim, pois, o Senhor Jesus, depois de lhes ter falado, foi recebido no céu, e sentou-se à destra de Deus.

20 Eles partiram e pregaram em toda a parte, cooperando com eles o Senhor, e confirmando a palavra pelos milagres que a acompanhavam.

1 Og da sabbaten var til ende, kjøpte Maria Magdalena og Maria, Jakobs mor, og Salome velluktende urter for å gå og salve ham.

2 Og meget tidlig på den første dag i uken kom de til graven, da solen gikk op.

3 Og de sa til hverandre: Hvem skal velte bort stenen fra døren til graven for oss?

4 Og da de så op, blev de var at stenen var veltet bort; for den var meget stor.

5 Og da de kom inn i graven, så de en ung mann sitte på høire side, klædd i en hvit, sid kjortel; og de blev forferdet.

6 Men han sier til dem: Forferdes ikke! I søker Jesus fra Nasaret, den korsfestede; han er opstanden, han er ikke her; se, der er stedet hvor de la ham.

7 Men gå bort og si til hans disipler og til Peter at han går i forveien for eder til Galilea; der skal I se ham, som han har sagt eder.

8 Og de gikk ut og flydde bort fra graven; for beven og forferdelse var kommet over dem; og de talte ikke et ord til nogen; for de fryktet.

9 Men efterat han var opstanden tidlig den første dag i uken, åpenbarte han sig først for Maria Magdalena, som han hadde utdrevet syv onde ånder av.

10 Hun gikk bort og fortalte det til dem som hadde vært med ham og nu sørget og gråt;

11 og da disse hørte at han levde og var blitt sett av henne, trodde de det ikke.

12 Derefter åpenbarte han sig i en annen skikkelse for to av dem, mens de gikk ut på landet.

13 Også disse gikk bort og fortalte det til de andre; heller ikke dem trodde de.

14 Men til sist åpenbarte han sig for de elleve selv, mens de satt til bords, og han refset dem for deres vantro og hårde hjerte, fordi de ikke hadde trodd dem som hadde sett ham opstanden.

15 Og han sa til dem: Gå ut i all verden og forkynn evangeliet for all skapningen!

16 Den som tror og blir døpt, skal bli frelst; men den som ikke tror, skal bli fordømt.

17 Og disse tegn skal følge dem som tror: I mitt navn skal de drive ut onde ånder, de skal tale med tunger,

18 de skal ta slanger i hendene, og om de drikker noget giftig, skal det ikke skade dem; på syke skal de legge sine hender, og de skal bli helbredet.

19 Så blev den Herre Jesus, efterat han hadde talt til dem, optatt til himmelen, og satte sig ved Guds høire hånd.

20 Men de gikk ut og forkynte ordet allesteds, og Herren virket med og stadfestet ordet ved de tegn som fulgte med.