1 Ora nós que somos fortes, devemos suportar as fraquezas dos fracos, e não agradar a nós mesmos.
2 Cada um de nós agrade ao seu próximo, a fim de lhe fazer o bem para a edificação;
3 porque também Cristo não se agradou a si mesmo, antes como está escrito: As injúrias dos que te ultrajavam, caíram sobre mim.
4 Pois tudo quanto foi escrito anteriormente, para o nosso ensino foi escrito, a fim de que, pela paciência e pela consolação das Escrituras, tenhamos esperança.
5 O Deus de paciência e consolação vos conceda o mesmo sentimento uns para com os outros, segundo Cristo Jesus,
6 para que unânimes e a uma boca glorifiqueis ao Deus e Pai de nosso Senhor Jesus Cristo.
7 Por isso acolhei-vos uns aos outros, como também Cristo nos acolheu para promoverdes a glória de Deus.
8 Pois digo que Cristo se tornou ministro da circuncisão por amor da verdade de Deus, para confirmar as promessas feitas a nossos pais,
9 e para que os gentios glorifiquem a Deus pela misericórdia dele, conforme está escrito: Por isso eu te glorificarei entre os gentios, E cantarei louvores ao teu nome.
10 Outra vez disse: Alegrai-vos, ó gentios, com o seu povo.
11 E ainda: Louvai ao Senhor, todos os gentios, E todos os povos o louvem.
12 Também Isaías disse: Haverá a raiz de Jessé, E aquele que se levanta para governar os gentios; Nele esperarão os gentios.
13 Ora o Deus de esperança vos encha de todo o gozo e paz na vossa fé, para que abundeis na esperança pelo poder do Espírito Santo.
14 Eu mesmo estou persuadido a vosso respeito, irmãos meus, que também vós mesmos estais cheios de bondade, cheios de toda a ciência e capazes de admoestar uns aos outros.
15 Mas vos escrevo em parte mais ousadamente, como trazendo-vos isto de novo à memória, por causa da graça que me foi dada por Deus,
16 para ser o ministro de Cristo Jesus entre os gentios, ministrando o Evangelho de Deus, a fim de que bem aceita se torne a oblação dos gentios, sendo santificada pelo Espírito Santo.
17 Tenho, pois, a minha glória em Cristo Jesus nas coisas pertencentes a Deus;
18 porque não ousarei falar de coisa alguma senão daquelas que Cristo fez por meio de mim, para obediência dos gentios, por palavra e por obra,
19 no poder de milagres e prodígios, no poder do Espírito Santo; de maneira que, desde Jerusalém e terras vizinhas até Ilírico, tenho divulgado o Evangelho de Cristo,
20 esforçando-me deste modo por pregar o Evangelho, não onde já se havia feito menção de Cristo, para não edificar sobre fundamento de outro;
21 mas como está escrito: Aqueles que não tiveram notícia dele, o verão, E os que não ouviram, entenderão.
22 Por isso fui muitas vezes impedido de ir ter convosco;
23 mas agora, não tendo mais o que me detenha nestas regiões, e desejando, há muitos anos, visitar-vos,
24 o farei quando eu for à Espanha (porque espero ver-vos de passagem e ser por vós encaminhado para lá, depois de haver primeiro gozado um pouco da vossa companhia),
25 mas agora vou a Jerusalém a serviço dos santos.
26 Pois aprouve à Macedônia e à Acaia fazer uma contribuição para os pobres dentre os santos que estão em Jerusalém.
27 Aprouve-lhes fazer isto e lhes são devedores; porque se os gentios têm sido participantes das coisas espirituais dos judeus, devem também servir a estes nas coisas materiais.
28 Tendo, pois, concluído isto e havendo-lhes posto o meu selo neste fruto, irei à Espanha, passando por vós;
29 e sei que quando for ter convosco, irei na plenitude da bênção de Cristo.
30 Rogo-vos, irmãos, por nosso Senhor Jesus Cristo e pelo amor do Espírito, que luteis juntamente comigo nas orações por mim a Deus,
31 para que eu seja livre dos incrédulos na Judéia e o meu ministério em Jerusalém se torne aceitável aos santos,
32 a fim de que, pela vontade de Deus, indo com gozo ter convosco, eu ache descanso na vossa companhia.
33 O Deus de paz seja com todos vós. Amém.
1 Vi som er sterke, er skyldige til å bære de svakes skrøpeligheter og ikke være oss selv til behag;
2 enhver av oss være sin næste til behag, til hans gagn, til opbyggelse!
3 For Kristus levde heller ikke sig selv til behag, men, som skrevet er: Deres hån som hånte dig, falt på mig.
4 For alt som før er skrevet, det er skrevet oss til lærdom, forat vi skal ha håp ved det tålmod og den trøst som skriftene gir.
5 Men tålmodets og trøstens Gud gi eder å ha ett sinn innbyrdes efter Kristi Jesu forbillede,
6 så at I enige, med én munn, kan prise Gud og vår Herre Jesu Kristi Fader!
7 Derfor ta eder av hverandre, likesom og Kristus tok sig av eder til Guds ære!
8 Jeg mener: Kristus er blitt en tjener for de omskårne for Guds sanndruhets skyld, for å stadfeste løftene til fedrene,
9 men hedningene skal prise Gud for miskunnhet, som skrevet er: Derfor vil jeg prise dig iblandt hedninger og lovsynge ditt navn.
10 Og atter sier Skriften: Gled eder, I hedninger, sammen med hans folk!
11 Og atter: Lov Herren, alle hedninger, og pris ham, alle folk!
12 Og atter sier Esaias: Det skal komme det Isais rotskudd, han som reiser sig for å herske over hedninger; på ham skal hedningene håpe.
13 Men håpets Gud fylle eder med all glede og fred i eders tro, så I kan være rike på håp ved den Hellige Ånds kraft!
14 Men også jeg, mine brødre, har den visse tro om eder at I av eder selv er fulle av godhet, fylt med all kunnskap, i stand til også å formane hverandre;
15 men allikevel har jeg til dels skrevet eder noget djervt til for atter å påminne eder, efter den nåde som er mig gitt av Gud,
16 at jeg skal være Kristi Jesu offerprest for hedningene, idet jeg prestelig forvalter Guds evangelium, forat hedningene kan bli et velbehagelig offer, helliget ved den Hellige Ånd.
17 Derfor har jeg min ros i Kristus Jesus, i min tjeneste for Gud;
18 for jeg vil ikke driste mig til å tale om annet enn det som Kristus har virket ved mig for å føre hedningene til lydighet, ved ord og gjerning,
19 ved tegns og underes kraft, ved Åndens kraft, så at jeg fra Jerusalem og rundt omkring like til Illyria har fullt kunngjort Kristi evangelium,
20 dog så at jeg satte min ære i å forkynne evangeliet, ikke der hvor Kristus allerede var nevnt, forat jeg ikke skulde bygge på fremmed grunnvoll,
21 men, som skrevet er: De som ikke har fått budskap om ham, skal se, og de som ikke har hørt, skal forstå.
22 Derved især er jeg blitt hindret fra å komme til eder;
23 men nu, da jeg ikke lenger har rum i disse land, men i mange år har hatt lengsel efter å komme til eder,
24 håper jeg å få se eder på gjennemreisen når jeg drar til Spania, og få følge av eder dit når jeg først i nogen mon har hatt godt av eder.
25 Men nu drar jeg til Jerusalem i de helliges tjeneste.
26 For Makedonia og Akaia har villet gjøre et sammenskudd for de fattige blandt de hellige i Jerusalem.
27 De har så villet, og de står også i gjeld til dem; for har hedningene fått del i deres åndelige goder, da er de også skyldige til å tjene dem med de timelige.
28 Når jeg da har fullført dette og lagt denne frukt i deres hender, vil jeg dra derfra gjennem eders by til Spania,
29 og jeg vet at når jeg kommer til eder, skal jeg komme med en fylde av Kristi velsignelse.
30 Men jeg formaner eder, brødre, ved vår Herre Jesus Kristus og ved Åndens kjærlighet at I strider sammen med mig i eders bønner for mig til Gud,
31 forat jeg må utfries fra de vantro i Judea, og mitt ærend til Jerusalem må tekkes de hellige,
32 så jeg kan komme til eder med glede, om Gud så vil, og få vederkvege mig sammen med eder.
33 Fredens Gud være med eder alle! Amen.