Cânticos 5

良人暂别佳偶

1 我的妹妹，我的新妇啊！我进了我的园中；

我采了我的没药与香料；

我吃了我的蜂房与蜂蜜；

我喝了我的酒和奶。

朋友们！你们要开怀吃喝；

亲爱的啊！你们要不醉无归。

2 我身虽然睡卧，我心却醒。

这是我的良人的声音，他敲着门说：

"我的妹妹，我的佳偶，

我的鸽子，我的完全人哪！求你给我开门；

因为我的头满了露水，

头发给夜露滴湿。"

3 我回答："我脱了外衣，

怎能再穿上呢？

我洗了脚，

怎能再弄脏呢？"

4 我的良人从门孔里伸进手来，

我的心因他大为激动。

5 我起来，要给我的良人开门；

我的两手滴下没药，

指头滴下没药，

滴在门闩上。

6 我亲手给我的良人开门，

我的良人却已转身走了；

我发现他走了，差点昏倒；

我到处找他，却找不见，

我呼叫他，他却不回答。

7 城中的守卫巡逻的时候，找着我；

他们打了我，伤了我；

看守城墙的人夺去了我身上的外衣。

8 耶路撒冷的众女子啊！我嘱咐你们：

你们若遇见我的良人，

你们要告诉他甚么呢？

你们要告诉他，我患了相思病。

9 你这女子中最美丽的啊！

你的良人比别人的良人有甚么更可爱之处呢？

你的良人比别人的良人有甚么更可爱之处呢？

以致你这样嘱咐我们呢？

佳偶称赞良人的俊美

10 我的良人红光满面，

是万人中的表表者。

11 他的头像精金，

他的头发如棕树枝厚密，

像乌鸦那么黑。

12 他的眼好象溪水旁的鸽子，

在奶中洗净，塑得合式。

13 他的两颊如香花畦，

又如香草台；

他的嘴唇像百合花，

滴下没药汁。

14 他的双手像金管，

镶嵌着水苍玉；

他的躯体如象牙块，

周围包着蓝宝石。

15 他的双腿像大理石柱，

安放在精金的座上；

他的容貌如黎巴嫩山，

像佳美的香柏树。

16 他的口甜蜜；

他全然可爱。

耶路撒冷的众女子啊！

这就是我的良人，我的朋友。

1 Jeg er kommet til min have, min søster, min brud! Jeg har plukket min myrra og min balsam, jeg har ett min honningkake og min honning, jeg har drukket min vin og min melk. Et, venner, og drikk! Drikk eder lystige, mine elskede!

2 Jeg sover, men mitt hjerte våker; da lyder min elskedes røst(-)han banker på: Lukk op for mig, min søster, min venninne, min due, du rene! For mitt hode er fullt av dugg, mine lokker av nattens dråper.

3 Jeg sa: Jeg har tatt av mig min kjortel, skulde jeg da ta den på igjen? Jeg har tvettet mine føtter, skulde jeg da skitne dem til? 4 Min elskede rakte sin hånd inn gjennem luken; da blev mitt hjerte rørt for hans skyld. 5 Jeg stod op for å lukke op for min elskede, og mine hender dryppet av myrra, mine fingrer av flytende myrra, som vætte låsens håndtak. 6 Jeg lukket op for min elskede, men min elskede hadde vendt om og gått bort; min sjel var ute av sig selv over hans ord; jeg lette efter ham, men fant ham ikke; jeg ropte på ham, men han svarte mig ikke. 7 Vekterne, som går omkring i byen, møtte mig, de slo mig, de såret mig; de tok mitt slør fra mig, vekterne på murene. 8 Jeg ber eder inderlig, I Jerusalems døtre! Om I finner min elskede, hvad skal I si ham? (-)At jeg er syk av kjærlighet.

9 Hvad er din elskede fremfor andre elskede, du fagreste blandt kvinner, hvad er din elskede fremfor andre elskede, siden du ber oss så inderlig?

10 Min elskede er hvit og rød, utmerket fremfor ti tusen. 11 Hans hode er som det fineste gull; hans lokker er kruset, sorte som ravnen. 12 Hans øine er som duer ved rinnende bekker; de bader sig i melk, de hviler i sin ramme. 13 Hans kinner er som velluktende blomstersenger, som det vokser krydderurter i; hans leber er som liljer, de drypper av flytende myrra. 14 Hans hender er gullringer med innlagte krysolitter, hans midje er et kunstverk av elfenben, dekket med safirer. 15 Hans ben er marmorstøtter, som står på fotstykker av fineste gull; hans skikkelse er som Libanon, herlig som sedrene. 16 Hans gane er sødme, og alt ved ham er liflighet. Slik er min elskede, slik er min venn, I Jerusalems døtre!