1 流本子孙和迦得子孙的牲畜极其众多； 他们看见雅谢地和基列地都是可牧放牲畜的地方，

2 就来对摩西和以利亚撒祭司， 以及会众的首领说：

3 "亚大录、底本、雅谢、宁拉、希实本、以利亚利、示班、尼波、比稳，

4 就是耶和华在以色列会众面前攻取的地， 是可牧放牲畜的地， 你仆人也有牲畜。"

5 他们又说： "如果我们在你眼前蒙恩， 求你把这地给你的仆人作产业， 不要叫我们过约旦河。"

6 摩西对迦得子孙和流本子孙说： "难道你们的兄弟去打仗， 你们却坐在这里吗？

7 你们为什么使以色列人灰心， 不过河到耶和华赐给他们的地那里去呢？

8 我从前从加低斯．巴尼亚派你们的先祖去窥探那地的时候， 他们也是这样行。

9 他们上到以实各谷， 看了那地， 就使以色列人灰心， 不进耶和华赐给他们的地那里去。

10 当日耶和华的怒气发作， 就起誓说：

11 ‘从埃及上来二十岁以上的人， 必不得看见我对亚伯拉罕、以撒、雅各起誓应许的地， 因为他们没有专心跟从我。

12 唯独基尼洗人耶孚尼的儿子迦勒， 和嫩的儿子约书亚可以看见， 因为他们专心跟从耶和华。’

13 耶和华的怒气向以色列人发作， 使他们在旷野飘流了四十年， 等到在耶和华眼前行恶的那一代都灭尽了。

14 现在， 你们这些罪人的族类， 也来接替你们的先祖， 增添耶和华对以色列的烈怒！

15 如果你们转离， 不跟从他， 他再要把以色列人撇在旷野， 这样， 你们就要把整个民族都毁灭了。"

16 两支派的人走到摩西跟前， 对他说： "我们要在这里给我们的牲畜筑羊圈， 给我们的孩子建城邑。

17 我们自己却要武装起来， 行在以色列人前头上阵， 直到把他们领到他们自己的地方， 但我们的孩子因为这地居民的缘故， 要住在坚固的城里。

18 我们决不回家， 直等到以色列人各自承受了产业。

19 我们不与他们在约旦河西边之地同受产业， 因为我们的产业是坐落在约旦河东边。"

20 摩西对他们说： "如果你们这样行， 在耶和华面前武装起来去作战，

21 你们所有武装起来的人， 都要在耶和华面前过约旦河， 直到他把他的仇敌从自己面前赶出去，

22 直到那地在耶和华面前被征服了， 然后才回家， 这样你们对耶和华和对以色列就算无罪， 这地也可以在耶和华面前归你们作产业。

23 如果你们不这样行， 就得罪了耶和华； 你们要知道你们的罪必追上你们。

24 现在你们只管照你们口中所出的话去行， 为你们的孩子建城， 为你们的羊群筑圈。"

25 迦得子孙和流本子孙告诉摩西： "你仆人必照着我主吩咐的去行。

26 我们的孩子、妻子、羊群和所有的牲畜， 都要留在基列的各城；

27 但你的仆人， 所有武装起来预备打仗的， 都要照着我主所说的， 在耶和华面前过去作战。"

28 于是， 摩西为了他们， 嘱咐以利亚撒祭司和嫩的儿子约书亚， 以及以色列众支派的族长，

29 对他们说： "迦得的子孙和流本的子孙， 所有武装起来， 在耶和华面前预备去作战的人， 如果与你们一同过约旦河， 那地在你们面前被征服了， 你们就要把基列地给他们作产业。

30 他们若是不武装起来， 与你们一同过去， 他们就要在迦南地在你们中间同得产业。"

31 迦得的子孙和流本的子孙回答， 说： "耶和华怎样吩咐仆人， 我们就怎样行。

32 我们要武装起来， 在耶和华面前过河， 到迦南地去； 只是约旦河这边的地方， 要归我们作产业。"

33 于是摩西把亚摩利王西宏的国， 和巴珊王噩的国， 连那地， 和境内城市， 以及那地周围的城市， 都给了迦得的子孙、流本的子孙和约瑟的儿子玛拿西的半个支派。

34 迦得的子孙修筑了底本、亚他录、亚罗珥、

35 亚他录．朔反、雅谢、约比哈、

36 伯．宁拉、伯．哈兰这些坚固的城市和羊圈。

37 流本的子孙修筑了希实本、以利亚利、基列亭、

38 尼波、巴力．免（以上的名字是改了的）、西比玛； 又为他们修筑的城市起了别的名字。

39 玛拿西的儿子玛吉的子孙到基列去， 攻取了那地， 把住在那里的亚摩利人赶走。

40 摩西把基列给了玛拿西的儿子玛吉， 玛吉就住在那里。

41 玛拿西的儿子睚珥， 去攻取了亚摩利人的村庄， 就把这些村庄叫作哈倭特．睚珥。

42 挪巴去攻取了基纳和基纳的小村镇， 就用自己的名字叫基纳为挪巴。

1 Rubens barn og Gads barn hadde en mengde fe, en svær mengde; og da de så at Jasers land og Gileads land var vel skikket for feavl,

2 kom de - både Gads barn og Rubens barn - og sa til Moses og Eleasar, presten, og menighetens høvdinger:

3 Atarot og Dibon og Jaser og Nimra og Hesbon og El'ale og Sebam og Nebo og Beon,

4 det land som Herren har latt Israels menighet vinne med sverdet, er et land som er vel skikket for feavl, og dine tjenere har meget fe.

5 Og de sa: Dersom vi har funnet nåde for dine øine, så la dine tjenere få dette land til eiendom, la oss slippe å dra over Jordan!

6 Da sa Moses til Gads barn og Rubens barn: Skal eders brødre dra i krigen, og I bli her?

7 Hvorfor vil I vende Israels barns hu bort, så de ikke vil dra over til det land Herren hat gitt dem?

8 Det samme gjorde eders fedre da jeg sendte dem fra Kades-Barnea for å se på landet;

9 da de hadde draget op til Eskoldalen og hadde sett på landet, vendte de Israels barns hu bort, så de ikke vilde gå inn i det land Herren hadde gitt dem.

10 Den dag optendtes Herrens vrede, og han svor og sa:

11 Ingen av de menn som drog op fra Egypten, fra tyveårsalderen og opover, skal få se det land som jeg har tilsvoret Abraham, Isak og Jakob; for de har ikke fulgt mig som de skulde -

12 ingen uten Kaleb, Jefunnes sønn, kenisitten, og Josva, Nuns sønn; for de har trolig fulgt Herren.

13 Så optendtes Herrens vrede mot Israel, og han lot dem vanke om i ørkenen i firti år, til hele den slekt var utdød som hadde gjort det som var ondt i Herrens øine.

14 Og nu treder I i eders fedres spor, en yngel av syndige menn, for ennu mere å øke Herrens brennende vrede mot Israel;

15 for vender I eder bort, så I ikke vil følge ham, da vil han la Israel bli ennu lenger i ørkenen, og I vil føre ulykke over hele dette folk.

16 Da gikk de frem til ham og sa: Vi vil bare bygge hegn her for vårt fe og byer for våre kvinner og barn,

17 men selv vil vi skyndsomt væbne oss og dra frem foran Israels barn, til vi har ført dem dit de skal; men våre kvinner og barn skal bli i de faste byer, så de kan være trygge for landets innbyggere.

18 Vi vil ikke vende tilbake til våre hus før Israels barn har fått hver sin arv;

19 for vi vil ikke ta arv med dem på den andre side av Jordan og lenger borte når vi har fått vår arv på denne side, østenfor Jordan.

20 Da sa Moses til dem: Dersom I gjør dette, så I væbner eder for Herrens åsyn til krigen,

21 og alle eders væbnede menn drar over Jordan for Herrens åsyn, til han har drevet sine fiender bort fra sine øine,

22 og I ikke vender tilbake før landet er undertvunget for Herrens åsyn, så skal I være uten skyld både for Herren og for Israel, og I skal ha landet her til eiendom for Herrens åsyn.

23 Men dersom I ikke gjør så, da synder I mot Herren, og I skal vite at eders synd skal finne eder.

24 Bygg eder da byer for eders kvinner og barn og hegn for eders småfe, og gjør som I har lovt!

25 Da sa Gads barn og Rubens barn til Moses: Dine tjenere skal gjøre som min herre har befalt;

26 våre barn, våre hustruer, vårt fe og alle våre kløvdyr skal bli her i Gileads byer;

27 men dine tjenere, så mange av oss som er væbnet til strid, vil dra over Jordan for Herrens åsyn og være med i krigen, således som min herre sier.

28 Og Moses gav befaling om dem til Eleasar, presten, og Josva, Nuns sønn, og overhodene for familiene i Israels barns stammer.

29 Og Moses sa til dem: Dersom Gads barn og Rubens barn, så mange av dem som er væbnet, drar med eder over Jordan til krigen for Herrens åsyn, og I legger landet under eder, da skal I gi dem Gileads land til eiendom;

30 men dersom de ikke drar væbnet over med eder, da skal de få sin eiendom i Kana'ans land, sammen med eder andre.

31 Og Gads barn og Rubens barn svarte og sa: Det som Herren har sagt til dine tjenere, det vil vi gjøre;

32 Vi vil dra væbnet over til Kana'ans land for Herrens åsyn, men vår arve-eiendom skal være på denne side av Jordan.

33 Så lot Moses Gads barn og Rubens barn og halvdelen av Manasses, Josefs sønns stamme få de riker som Sihon, amorittenes konge, og Og, kongen i Basan, hadde eid, hele landet med byer og omliggende marker, alle byene i landet rundt omkring.

34 Og Gads barn bygget op igjen Dibon og Atarot og Aroer

35 og Atrot-Sofan og Jaser og Jogbeha

36 og Bet-Nimra og Bet-Haran, faste byer og hegn for feet.

37 Og Rubens barn bygget op igjen Hesbon og El'ale og Kirjata'im

38 og Nebo og Ba'al-Meon, hvis navn blev forandret, og Sibma; og de gav de byer som de bygget op igjen, deres navn.

39 Og Makirs, Manasses sønns barn drog til Gilead og inntok det og drev amorittene, som bodde der, bort.

40 Og Moses gav Makir*, Manasses sønn, Gilead, og han bodde der. / {* nemlig hans efterkommere.}

41 Og Ja'ir, Manasses sønn, drog avsted og inntok deres* landsbyer; og han kalte dem Ja'irs byer. / {* amorittenes.}

42 Og Nobah drog avsted og inntok Kenat med tilhørende småbyer; og han kalte det Nobah efter sitt eget navn.