1 耶和华在耶利哥对面， 约旦河边的摩押平原， 对摩西说：
2 "你要吩咐以色列人， 叫他们从所得为业的地中， 把一些城给利未人居住， 也把这些城周围的郊区给利未人。
3 这些城要归他们居住， 城的郊区可以牧放他们的牛羊和一切牲畜， 也可以存放他们的财物。
4 "你们给利未人的城郊， 要从城墙起， 周围向外量四百五十公尺。
5 你们又要从城外， 向东面量九百公尺， 向南面量九百公尺， 向西面量九百公尺， 向北面量九百公尺， 城在中间； 这要归给他们作城外的郊区。
6 你们分给利未人的城， 其中要有六座避难城， 让误杀人的可以逃到那里去， 此外还要给他们四十二座城。
7 这样， 你们所要给利未人的城， 共为四十八座， 连城带城郊都要给他们。
8 从以色列人所得的地业中， 你们要把一些城给利未人， 人多的就要多给， 人少的就要少给； 每个支派要照着自己承受的产业， 把城分给利未人。"
9 耶和华对摩西说：
10 "你要吩咐以色列人说： ‘你们过约旦河， 进到迦南地的时候，
11 就要选择几座城， 给你们作避难城， 让误杀人的， 就是无心杀死人的， 可以逃到那里。
12 它们可以作你们逃避报仇者的避难城， 使误杀人的不至于死， 直到他站在会众面前受审判。
13 你们指定的城， 要给你们作六座避难城。
14 在约旦河东面， 你们要分出三座城； 在迦南地， 你们也要分出三座城， 都要作避难城。
15 这六座城要给以色列人和外族人， 以及他们中间居住的人作避难城， 使无心杀人的人， 都可以逃到那里去。
16 "‘如果人用铁器打人， 以致把人打死， 他就是故意杀人的； 故意杀人的必被处死。
17 如果人手里拿着可以打死人的石头打人， 以致把人打死， 他就是故意杀人的； 故意杀人的必被处死。
18 如果人手里拿着可以打死人的木器打人， 以致把人打死， 他就是故意杀人的； 故意杀人的必被处死。
19 报血仇的， 要亲自把那故意杀人的杀死； 一遇见他， 就可以杀死他。
20 如果人因怀恨把人推倒， 或是埋伏着向人扔东西， 以致把人打死；
21 或者因仇恨用手打人， 以致把人打死； 那打人的， 必被处死， 因为他是故意杀人的； 报血仇的一遇见凶手， 就可以杀死他。
22 "‘但是， 如果人没有仇恨， 忽然把人推倒， 或是无意向人投掷什么器皿，
23 或是因为没有看见， 用任何可以打死人的石头， 扔在人身上， 以致把人打死， 他本来与他无仇， 也无意害他；
24 这样， 会众就要照着典章， 在打死人的和报血仇的人中间施行裁判。
25 会众要把误杀人的， 从报血仇的人手中救出来； 他要住在城中， 直到受膏的大祭司死了。
26 但误杀人的， 若是出了他逃进的避难城的境界，
27 报血仇的在避难城境外遇着他， 把他杀了， 报血仇的就没有犯流人血的罪。
28 因为那误杀人的应该住在避难城中， 直到大祭司死了； 大祭司死了以后， 那误杀人的才可以回到他自己地业去。
29 "‘这在你们一切居住的地方， 要作你们世世代代的律例典章。
30 杀人的， 要凭着几个见证人的口供， 才可以把他处死； 如果只有一个见证人， 就不能指证把人处死。
31 犯了死罪， 故意杀人的， 你们不可收取赎价代他赎命， 因为他必被处死。
32 逃到避难城的人， 你们也不可收取他的赎价， 使他在大祭司未死以前回到本地居住。
33 这样， 你们就没有玷污你们居住的地， 因为血能玷污地； 在地上如果有流人血的， 除非流那故意杀人者的血， 那地的血就不能得赎。
34 你们不可玷污你所住的地， 就是我居住的地， 因为我耶和华是居住在以色列人中间的。’"
1 Og Herren talte til Moses på Moabs ødemarker ved Jordan, midt imot Jeriko, og sa:
2 Byd Israels barn at de skal gi levittene byer av sin arveeiendom til å bo i; dessuten skal I gi levittene jorder rundt omkring disse byer.
3 De skal ha byene til å bo i, og jordene som hører til, skal være til beite for deres kløvdyr og for deres fe og for alle deres andre dyr.
4 Og jordene omkring byene, som I skal gi levittene, skal strekke sig fra bymuren tusen alen utefter rundt omkring.
5 Utenfor byen skal I måle to tusen alen på østsiden og to tusen alen på sydsiden og to tusen alen på vestsiden og to tusen alen på nordsiden, og byen skal være i midten; dette skal være jordene til deres byer.
6 De byer I skal gi levittene, skal være de seks tilfluktsstæder som I skal gi, forat manndrapere kan fly dit, og foruten dem skal I gi to og firti byer.
7 I alt skal I gi levittene åtte og firti byer med tilhørende jorder.
8 Og av de byer som I skal gi av Israels barns eiendom, skal I ta flere av de store stammer og færre av de mindre; enhver av dem skal gi levittene byer efter som de har fått land til.
9 Og Herren talte til Moses og sa:
10 Tal til Israels barn og si til dem: Når I er gått over Jordan inn i Kana'ans land,
11 da skal I velge ut nogen byer som skal være tilfluktsstæder for eder, forat en manndraper som av vanvare slår nogen ihjel, kan fly dit.
12 Disse byer skal I ha til tilfluktsstæder for manndraperen når han flykter for blodhevneren, forat han ikke skal dø før han har stått til doms for menigheten.
13 Og de av eders byer som I skal gi til tilfluktsstæder, skal være seks i tallet.
14 De tre byer skal I gi på hin side* Jordan, og de tre andre byer skal I gi i Kana'ans land; de skal være tilfluktsstæder. / {* østenfor.}
15 Både for Israels barn og for de fremmede og innflyttede som bor iblandt dem, skal disse seks byer være tilfluktsstæder, så hver den som av vanvare slår nogen ihjel, kan fly dit.
16 Den som slår nogen med et jernredskap så han dør, han er en manndraper, og manndraperen skal late livet.
17 Og den som tar en sten i sin hånd stor nok til å drepe en med og slår nogen med den så han dør, han er en manndraper, og manndraperen skal late livet.
18 Eller om en har et redskap av tre i sin hånd, som han kan drepe folk med, og slår nogen med det så han dør, da er han en manndraper, og manndraperen skal late livet.
19 Blodhevneren kan drepe manndraperen; når han treffer på ham, kan han drepe ham.
20 Dersom en støter til nogen av hat eller kaster noget på ham med vilje så han dør,
21 eller av fiendskap slår ham med sin hånd så han dør, da skal den som slo, late livet; han er en manndraper, og blodhevneren kan drepe manndraperen når han treffer på ham.
22 Men dersom en støter til nogen av vanvare, uten fiendskap, eller kaster en eller annen ting på ham uten å ville noget ondt,
23 eller uten å se ham rammer ham med en sten stor nok til å drepe en med, så han dør, men drapsmannen ikke er hans fiende og ikke vil ham noget ondt,
24 da skal menigheten dømme mellem drapsmannen og blodhevneren efter disse lover.
25 Og menigheten skal verge manndraperen mot blodhevneren og la ham vende tilbake til den tilfluktsstad som han var flyktet til; og der skal han bli til ypperstepresten - han som er salvet med den hellige olje - er død.
26 Men dersom manndraperen kommer utenfor den tilfluktsstads enemerker som han er flyktet til,
27 og blodhevneren treffer ham utenfor hans tilfluktsstads enemerker og dreper manndraperen, så har han ingen blodskyld på sig.
28 For manndraperen skal bli i sin tilfluktsstad til ypperstepresten er død; men efter yppersteprestens død kan han vende tilbake til den bygd hvor han har sin eiendom.
29 Dette skal være en rettsordning for eder fra slekt til slekt hvor I så bor.
30 Om en slår nogen ihjel, skal manndraperen efter vidners utsagn lide døden; men ett vidne er ikke nok til at nogen dømmes til døden.
31 I skal ikke ta imot løsepenger for en manndrapers liv når han er skyldig til døden; han skal late livet.
32 Og I skal ikke ta imot løsepenger for en som er flyktet til en tilfluktsstad, så han kan vende tilbake og bo et sted i landet før presten er død.
33 I skal ikke vanhellige det land I bor i; for blod vanhelliger landet, og landet kan ikke få soning for det blod som utøses der, uten ved dens blod som utøser det.
34 Du skal ikke gjøre det land I bor i, urent, det land i hvis midte jeg bor; for jeg er Herren, som bor midt iblandt Israels barn.