1 住在南地的迦南人亚拉得王， 听说以色列人从亚他林路来， 就与以色列人交战， 掳了他们几个人。

2 于是以色列人向耶和华许愿， 说： "如果你把这民交在我手里， 我就必把他们的城尽行毁灭。"

3 耶和华听了以色列人的祈求， 就把迦南人交给他们， 于是他们把迦南人和他们的城尽行毁灭； 那地方的名就叫何珥玛。

4 他们从何珥山沿着到红海的路起行， 要绕过以东地； 众民因为这条路， 心里烦躁，

5 就反抗 神和摩西， 说： "你们为什么把我们从埃及领上来， 使我们死在旷野呢？这里没有粮食， 又没有水， 我们的心厌恶这淡薄的食物。"

6 于是耶和华打发火蛇进入人民中间； 蛇咬他们， 许多以色列人就死了。

7 人民来见摩西， 说： "我们有罪了， 因为我们出恶言攻击耶和华和你； 求你向耶和华祷告， 叫这些蛇离开我们。"于是摩西为众人祷告。

8 耶和华对摩西说： "你要做一条火蛇， 挂在杆上； 被咬的， 一看这蛇， 就必得存活。"

9 摩西就做了一条铜蛇， 挂在杆上； 被蛇咬了的人， 一望这铜蛇， 就活了。

10 以色列人又起行， 在阿伯安营。

11 再从阿伯起行， 在以耶．亚巴琳安营， 就是摩押对面的旷野， 向日出之地。

12 他们又从那里起行， 在撒烈谷安营。

13 又从那里起行， 在亚嫩河那边安营； 这亚嫩河是在旷野， 从亚摩利人的境内流出来； 原来亚嫩河就是摩押的边界， 在摩押与亚摩利人之间。

14 因此， 在耶和华的战书上记着： "在苏法的哇哈伯， 和亚嫩河的河谷，

15 以及河谷的斜坡， 这斜坡伸展到亚珥城的地方， 就是靠近摩押边境的。"

16 以色列人又从那里到了比珥（"比珥"意即"井"）； 从前耶和华对摩西说： "你要聚集众民， 我好把水给他们喝"， 说的就是这个井。

17 那时， 以色列人就唱了这首歌， 说： "井啊， 涌上水来。你们要向这井歌唱。

18 这井是领袖挖掘的， 是民间的尊贵人， 用圭用杖挖掘的。"以色列人从旷野到了玛他拿，

19 从玛他拿到拿哈列， 从拿哈列到巴末，

20 从巴末到摩押地的谷， 又到了俯瞰荒野的毗斯迦山顶。

21 以色列人派使者去见亚摩利人的王西宏说：

22 "求你容我们从你的地经过； 我们不偏入田间和葡萄园， 也不喝井里的水； 我们只走大路， 直到过了你的境界。"

23 西宏不容以色列人从他的境界经过， 反而聚集了自己的人民， 出到旷野去攻击以色列人， 西宏到了雅杂， 与以色列人交战。

24 以色列人用刀击杀了他， 占领了他的地， 从亚嫩河到雅博河， 直到亚扪人那里， 因为雅谢是亚扪人的边界。

25 以色列人夺取了这一切城， 也住在亚摩利人的各城， 就是希实本， 与属于希实本的一切村庄。

26 这希实本是亚摩利人的王西宏的京城； 西宏曾经与摩押以前的王交战， 从他手中夺去了所有的地， 直到亚嫩河。

27 因此诗人说： "你们来到希实本！ 愿西宏的城被重建， 愿西宏的城坚立。

28 因为有火从希实本发出， 有火焰从西宏的城冒出， 吞灭了摩押的亚珥， 烧毁了亚嫩河的高冈。

29 摩押啊， 你有祸了， 基抹的民哪， 你们灭亡了； 基抹使自己的男子逃亡， 使自己的女子被掳， 交给了亚摩利人的王西宏。

30 我们射击他们， 希实本就毁灭， 直到底本。我们使地荒凉， 直到挪法， 挪法直伸到米底巴。"

31 这样， 以色列人就住在亚摩利人的地。

32 摩西派人去窥探雅谢， 以色列人就占领了雅谢的村镇， 把那里的亚摩利人赶走。

33 以色列人回头， 沿着到巴珊的路上走； 巴珊王噩和他的众民都出来迎着以色列人， 在以得来与他们交战。

34 耶和华对摩西说： "不要怕他， 因为我已经把他和他的众民， 以及他的地都交在你手里； 你要待他， 像从前待那住在希实本的亚摩利人的王西宏一样。"

35 于是， 他们杀了噩和他的儿子， 以及他的众民， 没有留下一个， 就占领了他的地。

1 Da den kana'anittiske konge i Arad, som bodde i sydlandet, hørte at Israel drog frem på veien til Atarim, gav han sig i strid med Israel og førte nogen av dem bort som fanger.

2 Da gjorde Israel et løfte til Herren og sa: Gir du dette folk i min hånd, så vil jeg slå deres byer med bann.

3 Og Herren hørte Israels bønn og overgav kana'anittene til dem, og de slo dem og deres byer med bann; og de kalte stedet Horma*. / {* bann.}

4 Så brøt de op fra fjellet Hor og tok veien til det Røde Hav for å dra omkring Edoms land; men på veien blev folket utålmodig,

5 og de talte mot Gud og mot Moses og sa: Hvorfor har I ført oss op fra Egypten, så vi må dø her i ørkenen? For her er hverken brød eller vann, og vi er inderlig leie av denne usle mat.

6 Da sendte Herren seraf-slanger* inn iblandt folket, og de bet folket; og der døde meget folk av Israel. / {* brennende d.e. giftige slanger.}

7 Så kom folket til Moses og sa: Vi har syndet, fordi vi har talt mot Herren og mot dig; bed til Herren at han vil ta slangene fra oss! Og Moses bad for folket.

8 Da sa Herren til Moses: Gjør dig en seraf-slange og sett den på en stang, så skal hver den som er bitt og ser på den, få leve.

9 Så gjorde Moses en kobberslange og satte den på en stang; og når en slange hadde bitt nogen, og han så på kobberslangen, blev han i live.

10 Siden brøt Israels barn op og leiret sig i Obot.

11 Så brøt de op fra Obot og leiret sig ved Ije-Ha'abarim i ørkenen rett i øst for Moab.

12 Derfra brøt de op og leiret sig i Sered-dalen.

13 Derfra brøt de op og leiret sig på hin side Arnon, som går gjennem ørkenen og kommer fra amorittenes land; for Arnon er grensen mellem Moab og amorittene.

14 Derfor sies det i boken om Herrens kriger: Vaheb tok de med storm og bekkene, Arnons bekker,

15 og bekkelien som strekker sig bort til Ar-bygden og støter til Moabs grense.

16 Derfra brøt de op til Be'er; det er den brønn som Herren talte om da han sa til Moses: Kall folket sammen, så vil jeg gi dem vann.

17 Da sang Israel denne sang: Vell op, du brønn! Hils den med sang!

18 Du brønn som høvdinger har gravd, som folkets ypperste har boret med herskerstav, med sine kongespir! Fra ørkenen brøt de op til Matana

19 og fra Matana til Nahaliel og fra Nahaliel til Bamot

20 og fra Bamot til den dal som ligger i Moab-marken, tett ved toppen av Pisga, og hvor en skuer ut over ørkenen.

21 Så sendte Israel bud til Sihon, amorittenes konge, og lot si:

22 La mig få dra gjennem ditt land! Vi skal ikke komme inn på akrene eller i vingårdene, heller ikke drikke vann av nogen brønn; efter kongeveien vil vi dra, til vi er kommet gjennem ditt land.

23 Men Sihon gav ikke Israel lov til å dra gjennem sitt land. Han samlet alt sitt folk og drog ut i ørkenen mot Israel, og han kom til Jahas og stred mot Israel.

24 Men Israel slo ham med sverdets egg og tok hans land fra Arnon til Jabbok, til Ammons barns land; for Ammons barns grense var befestet.

25 Og Israel tok alle disse byer; og Israel bosatte sig i alle amorittenes byer, i Hesbon og alle byer som hørte under det.

26 For Hesbon var Sihons, amoritter-kongens, stad; han hadde ført krig mot Moabs forrige konge og tatt alt hans land fra ham like til Arnon.

27 Derfor sier skalden: Kom til Hesbon! Bygges og grunnfestes skal Sihons stad;

28 for ild fór ut fra Hesbon, en lue fra Sihons stad; den fortærte Ar i Moab, dem som bodde på høidene ved Arnon.

29 Ve dig, Moab! Fortapt er du, Kamos' folk! Han* har sendt sine sønner som flyktninger og sine døtre som fanger til amorittenes konge Sihon. / {* nemlig Kamos, moabittenes fornemste avgud.}

30 Og vi skjøt dem ned; ødelagt er Hesbon, like til Dibon! vi herjet til Nofah, med ild helt til Medba.

31 Så blev Israel boende i amorittenes land.

32 Og Moses sendte folk for å utspeide Jaser, og de* tok de byer som hørte under det; og han drev ut amorittene som bodde der. / {* israelittene.}

33 Så vendte de sig til en annen kant og drog opover til Basan; men Og, kongen i Basan, drog ut mot dem til Edre'i med alt sitt folk for å stride mot dem.

34 Da sa Herren til Moses: Frykt ikke for ham! For jeg har gitt ham og alt hans folk og hans land i din hånd, og du skal gjøre med ham som du gjorde med Sihon, amorittenes konge, som bodde i Hesbon.

35 Så slo de ham og hans sønner og alt hans folk, så ingen blev tilbake eller slapp unda; og de tok hans land i eie.