1 En sang ved festreisene. Til Herren ropte jeg i min nød, og han svarte mig.

2 Herre, fri min sjel fra en løgnaktig lebe, fra en falsk tunge!

3 Hvad vil han gi dig, og hvad mere vil han gi dig, du falske tunge?

4 Voldsmannens skarpe piler og glør av gyvelbusken*. / {* d.e. fordervende og smertefulle straffer.}

5 Ve mig, at jeg lever som fremmed iblandt Mesek, at jeg bor ved Kedars telt*! / {* d.e. iblandt mennesker som ligner de stridslystne og rovgjerrige folkeslag Mesek og Kedar.}

6 Lenge nok har min sjel bodd hos dem som hater fred.

7 Jeg er bare fred, men når jeg taler, er de ferdige til krig.

1 A Jeová, na minha tribulação, clamei, E ele me respondeu.

2 Livra, Jeová, de lábios mentirosos a minha alma, E da língua enganadora.

3 Que te será dado, e que te será acrescentado, Língua enganadora?

4 Agudas setas do valente, Juntamente com carvões de giestas.

5 Ai de mim, que peregrino em Meseque, E habito entre as tendas de Quedar!

6 Há muito que a minha alma habita Com aquele que odeia a paz.

7 Eu sou pela paz: Mas quando falo, eles são pela guerra.