1 Heureux ceux qui sont intègres dans leur voie, Qui marchent selon la loi de l'Eternel!
2 Heureux ceux qui gardent ses préceptes, Qui le cherchent de tout leur coeur,
3 Qui ne commettent point d'iniquité, Et qui marchent dans ses voies!
4 Tu as prescrit tes ordonnances, Pour qu'on les observe avec soin.
5 Puissent mes actions être bien réglées, Afin que je garde tes statuts!
6 Alors je ne rougirai point, A la vue de tous tes commandements.
7 Je te louerai dans la droiture de mon coeur, En apprenant les lois de ta justice.
8 Je veux garder tes statuts: Ne m'abandonne pas entièrement!
9 Comment le jeune homme rendra-t-il pur son sentier? En se dirigeant d'après ta parole.
10 Je te cherche de tout mon coeur: Ne me laisse pas égarer loin de tes commandements!
11 Je serre ta parole dans mon coeur, Afin de ne pas pécher contre toi.
12 Béni sois-tu, ô Eternel! Enseigne-moi tes statuts!
13 De mes lèvres j'énumère Toutes les sentences de ta bouche.
14 Je me réjouis en suivant tes préceptes, Comme si je possédais tous les trésors.
15 Je médite tes ordonnances, J'ai tes sentiers sous les yeux.
16 Je fais mes délices de tes statuts, Je n'oublie point ta parole.
17 Fais du bien à ton serviteur, pour que je vive Et que j'observe ta parole!
18 Ouvre mes yeux, pour que je contemple Les merveilles de ta loi!
19 Je suis un étranger sur la terre: Ne me cache pas tes commandements!
20 Mon âme est brisée par le désir Qui toujours la porte vers tes lois.
21 Tu menaces les orgueilleux, ces maudits, Qui s'égarent loin de tes commandements.
22 Décharge-moi de l'opprobre et du mépris! Car j'observe tes préceptes.
23 Des princes ont beau s'asseoir et parler contre moi, Ton serviteur médite tes statuts.
24 Tes préceptes font mes délices, Ce sont mes conseillers.
25 Mon âme est attachée à la poussière: Rends-moi la vie selon ta parole!
26 Je raconte mes voies, et tu m'exauces: Enseigne-moi tes statuts!
27 Fais-moi comprendre la voie de tes ordonnances, Et je méditerai sur tes merveilles!
28 Mon âme pleure de chagrin: Relève-moi selon ta parole!
29 Eloigne de moi la voie du mensonge, Et accorde-moi la grâce de suivre ta loi!
30 Je choisis la voie de la vérité, Je place tes lois sous mes yeux.
31 Je m'attache à tes préceptes: Eternel, ne me rends point confus!
32 Je cours dans la voie de tes commandements, Car tu élargis mon coeur.
33 Enseigne-moi, Eternel, la voie de tes statuts, pour que je la retienne jusqu'à la fin!
34 Donne-moi l'intelligence, pour que je garde ta loi Et que je l'observe de tout mon coeur!
35 Conduis-moi dans le sentier de tes commandements! Car je l'aime.
36 Incline mon coeur vers tes préceptes, Et non vers le gain!
37 Détourne mes yeux de la vue des choses vaines, Fais-moi vivre dans ta voie!
38 Accomplis envers ton serviteur ta promesse, Qui est pour ceux qui te craignent!
39 Eloigne de moi l'opprobre que je redoute! Car tes jugements sont pleins de bonté.
40 Voici, je désire pratiquer tes ordonnances: Fais-moi vivre dans ta justice!
41 Eternel, que ta miséricorde vienne sur moi, Ton salut selon ta promesse!
42 Et je pourrai répondre à celui qui m'outrage, Car je me confie en ta parole.
43 N'ôte pas entièrement de ma bouche la parole de la vérité! Car j'espère en tes jugements.
44 Je garderai ta loi constamment, A toujours et à perpétuité.
45 Je marcherai au large, Car je recherche tes ordonnances.
46 Je parlerai de tes préceptes devant les rois, Et je ne rougirai point.
47 Je fais mes délices de tes commandements. Je les aime.
48 Je lève mes mains vers tes commandements que j'aime, Et je veux méditer tes statuts.
49 Souviens-toi de ta promesse à ton serviteur, Puisque tu m'as donné l'espérance!
50 C'est ma consolation dans ma misère, Car ta promesse me rend la vie.
51 Des orgueilleux me chargent de railleries; Je ne m'écarte point de ta loi.
52 Je pense à tes jugements d'autrefois, ô Eternel! Et je me console.
53 Une colère ardente me saisit à la vue des méchants Qui abandonnent ta loi.
54 Tes statuts sont le sujet de mes cantiques, Dans la maison où je suis étranger.
55 La nuit je me rappelle ton nom, ô Eternel! Et je garde ta loi.
56 C'est là ce qui m'est propre, Car j'observe tes ordonnances.
57 Ma part, ô Eternel! je le dis, C'est de garder tes paroles.
58 Je t'implore de tout mon coeur: Aie pitié de moi, selon ta promesse!
59 Je réfléchis à mes voies, Et je dirige mes pieds vers tes préceptes.
60 Je me hâte, je ne diffère point D'observer tes commandements.
61 Les pièges des méchants m'environnent; Je n'oublie point ta loi.
62 Au milieu de la nuit je me lève pour te louer, A cause des jugements de ta justice.
63 Je suis l'ami de tous ceux qui te craignent, Et de ceux qui gardent tes ordonnances.
64 La terre, ô Eternel! est pleine de ta bonté; Enseigne-moi tes statuts!
65 Tu fais du bien à ton serviteur, O Eternel! selon ta promesse.
66 Enseigne-moi le bon sens et l'intelligence! Car je crois à tes commandements.
67 Avant d'avoir été humilié, je m'égarais; Maintenant j'observe ta parole.
68 Tu es bon et bienfaisant; Enseigne-moi tes statuts!
69 Des orgueilleux imaginent contre moi des faussetés; Moi, je garde de tout mon coeur tes ordonnances.
70 Leur coeur est insensible comme la graisse; Moi, je fais mes délices de ta loi.
71 Il m'est bon d'être humilié, Afin que j'apprenne tes statuts.
72 Mieux vaut pour moi la loi de ta bouche Que mille objets d'or et d'argent.
73 Tes mains m'ont créé, elles m'ont formé; Donne-moi l'intelligence, pour que j'apprenne tes commandements!
74 Ceux qui te craignent me voient et se réjouissent, Car j'espère en tes promesses.
75 Je sais, ô Eternel! que tes jugements sont justes; C'est par fidélité que tu m'as humilié.
76 Que ta bonté soit ma consolation, Comme tu l'as promis à ton serviteur!
77 Que tes compassions viennent sur moi, pour que je vive! Car ta loi fait mes délices.
78 Qu'ils soient confondus, les orgueilleux qui m'oppriment sans cause! Moi, je médite sur tes ordonnances.
79 Qu'ils reviennent à moi, ceux qui te craignent, Et ceux qui connaissent tes préceptes!
80 Que mon coeur soit sincère dans tes statuts, Afin que je ne sois pas couvert de honte!
81 Mon âme languit après ton salut; J'espère en ta promesse.
82 Mes yeux languissent après ta promesse; Je dis: Quand me consoleras-tu?
83 Car je suis comme une outre dans la fumée; Je n'oublie point tes statuts.
84 Quel est le nombre des jours de ton serviteur? Quand feras-tu justice de ceux qui me persécutent?
85 Des orgueilleux creusent des fosses devant moi; Ils n'agissent point selon ta loi.
86 Tous tes commandements ne sont que fidélité; Ils me persécutent sans cause: secours-moi!
87 Ils ont failli me terrasser et m'anéantir; Et moi, je n'abandonne point tes ordonnances.
88 Rends-moi la vie selon ta bonté, Afin que j'observe les préceptes de ta bouche!
89 A toujours, ô Eternel! Ta parole subsiste dans les cieux.
90 De génération en génération ta fidélité subsiste; Tu as fondé la terre, et elle demeure ferme.
91 C'est d'après tes lois que tout subsiste aujourd'hui, Car toutes choses te sont assujetties.
92 Si ta loi n'eût fait mes délices, J'eusse alors péri dans ma misère.
93 Je n'oublierai jamais tes ordonnances, Car c'est par elles que tu me rends la vie.
94 Je suis à toi: sauve-moi! Car je recherche tes ordonnances.
95 Des méchants m'attendent pour me faire périr; Je suis attentif à tes préceptes.
96 Je vois des bornes à tout ce qui est parfait: Tes commandements n'ont point de limite.
97 Combien j'aime ta loi! Elle est tout le jour l'objet de ma méditation.
98 Tes commandements me rendent plus sage que mes ennemis, Car je les ai toujours avec moi.
99 Je suis plus instruit que tous mes maîtres, Car tes préceptes sont l'objet de ma méditation.
100 J'ai plus d'intelligence que les vieillards, Car j'observe tes ordonnances.
101 Je retiens mon pied loin de tout mauvais chemin, Afin de garder ta parole.
102 Je ne m'écarte pas de tes lois, Car c'est toi qui m'enseignes.
103 Que tes paroles sont douces à mon palais, Plus que le miel à ma bouche!
104 Par tes ordonnances je deviens intelligent, Aussi je hais toute voie de mensonge.
105 Ta parole est une lampe à mes pieds, Et une lumière sur mon sentier.
106 Je jure, et je le tiendrai, D'observer les lois de ta justice.
107 Je suis bien humilié: Eternel, rends-moi la vie selon ta parole!
108 Agrée, ô Eternel! les sentiments que ma bouche exprime, Et enseigne-moi tes lois!
109 Ma vie est continuellement exposée, Et je n'oublie point ta loi.
110 Des méchants me tendent des pièges, Et je ne m'égare pas loin de tes ordonnances.
111 Tes préceptes sont pour toujours mon héritage, Car ils sont la joie de mon coeur.
112 J'incline mon coeur à pratiquer tes statuts, Toujours, jusqu'à la fin.
113 Je hais les hommes indécis, Et j'aime ta loi.
114 Tu es mon asile et mon bouclier; J'espère en ta promesse.
115 Eloignez-vous de moi, méchants, Afin que j'observe les commandements de mon Dieu!
116 Soutiens-moi selon ta promesse, afin que je vive, Et ne me rends point confus dans mon espérance!
117 Sois mon appui, pour que je sois sauvé, Et que je m'occupe sans cesse de tes statuts!
118 Tu méprises tous ceux qui s'écartent de tes statuts, Car leur tromperie est sans effet.
119 Tu enlèves comme de l'écume tous les méchants de la terre; C'est pourquoi j'aime tes préceptes.
120 Ma chair frissonne de l'effroi que tu m'inspires, Et je crains tes jugements.
121 J'observe la loi et la justice: Ne m'abandonne pas à mes oppresseurs!
122 Prends sous ta garantie le bien de ton serviteur, Ne me laisse pas opprimer par des orgueilleux!
123 Mes yeux languissent après ton salut, Et après la promesse de ta justice.
124 Agis envers ton serviteur selon ta bonté, Et enseigne-moi tes statuts!
125 Je suis ton serviteur: donne-moi l'intelligence, Pour que je connaisse tes préceptes!
126 Il est temps que l'Eternel agisse: Ils transgressent ta loi.
127 C'est pourquoi j'aime tes commandements, Plus que l'or et que l'or fin;
128 C'est pourquoi je trouve justes toutes tes ordonnances, Je hais toute voie de mensonge.
129 Tes préceptes sont admirables: Aussi mon âme les observe.
130 La révélation de tes paroles éclaire, Elle donne de l'intelligence aux simples.
131 J'ouvre la bouche et je soupire, Car je suis avide de tes commandements.
132 Tourne vers moi ta face, et aie pitié de moi, Selon ta coutume à l'égard de ceux qui aiment ton nom!
133 Affermis mes pas dans ta parole, Et ne laisse aucune iniquité dominer sur moi!
134 Délivre-moi de l'oppression des hommes, Afin que je garde tes ordonnances!
135 Fais luire ta face sur ton serviteur, Et enseigne-moi tes statuts!
136 Mes yeux répandent des torrents d'eaux, Parce qu'on n'observe point ta loi.
137 Tu es juste, ô Eternel! Et tes jugements sont équitables;
138 Tu fondes tes préceptes sur la justice Et sur la plus grande fidélité.
139 Mon zèle me consume, Parce que mes adversaires oublient tes paroles.
140 Ta parole est entièrement éprouvée, Et ton serviteur l'aime.
141 Je suis petit et méprisé; Je n'oublie point tes ordonnances.
142 Ta justice est une justice éternelle, Et ta loi est la vérité.
143 La détresse et l'angoisse m'atteignent: Tes commandements font mes délices.
144 Tes préceptes sont éternellement justes: Donne-moi l'intelligence, pour que je vive!
145 Je t'invoque de tout mon coeur: exauce-moi, Eternel, Afin que je garde tes statuts!
146 Je t'invoque: sauve-moi, Afin que j'observe tes préceptes!
147 Je devance l'aurore et je crie; J'espère en tes promesses.
148 Je devance les veilles et j'ouvre les yeux, Pour méditer ta parole.
149 Ecoute ma voix selon ta bonté! Rends-moi la vie selon ton jugement!
150 Ils s'approchent, ceux qui poursuivent le crime, Ils s'éloignent de la loi.
151 Tu es proche, ô Eternel! Et tous tes commandements sont la vérité.
152 Dès longtemps je sais par tes préceptes Que tu les as établis pour toujours.
153 Vois ma misère, et délivre-moi! Car je n'oublie point ta loi.
154 Défends ma cause, et rachète-moi; Rends-moi la vie selon ta promesse!
155 Le salut est loin des méchants, Car ils ne recherchent pas tes statuts.
156 Tes compassions sont grandes, ô Eternel! Rends-moi la vie selon tes jugements!
157 Mes persécuteurs et mes adversaires sont nombreux; Je ne m'écarte point de tes préceptes,
158 Je vois avec dégoût des traîtres Qui n'observent pas ta parole.
159 Considère que j'aime tes ordonnances: Eternel, rends-moi la vie selon ta bonté!
160 Le fondement de ta parole est la vérité, Et toutes les lois de ta justice sont éternelles.
161 Des princes me persécutent sans cause; Mais mon coeur ne tremble qu'à tes paroles.
162 Je me réjouis de ta parole, Comme celui qui trouve un grand butin.
163 Je hais, je déteste le mensonge; J'aime ta loi.
164 Sept fois le jour je te célèbre, A cause des lois de ta justice.
165 Il y a beaucoup de paix pour ceux qui aiment ta loi, Et il ne leur arrive aucun malheur.
166 J'espère en ton salut, ô Eternel! Et je pratique tes commandements.
167 Mon âme observe tes préceptes, Et je les aime beaucoup.
168 Je garde tes ordonnances et tes préceptes, Car toutes mes voies sont devant toi.
169 Que mon cri parvienne jusqu'à toi, ô Eternel! Donne-moi l'intelligence, selon ta promesse!
170 Que ma supplication arrive jusqu'à toi! Délivre-moi, selon ta promesse!
171 Que mes lèvres publient ta louange! Car tu m'enseignes tes statuts.
172 Que ma langue chante ta parole! Car tous tes commandements sont justes.
173 Que ta main me soit en aide! Car j'ai choisi tes ordonnances.
174 Je soupire après ton salut, ô Eternel! Et ta loi fait mes délices.
175 Que mon âme vive et qu'elle te loue! Et que tes jugements me soutiennent!
176 Je suis errant comme une brebis perdue; cherche ton serviteur, Car je n'oublie point tes commandements.
1 Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov.
2 Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte
3 og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier.
4 Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie.
5 O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter!
6 Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud.
7 Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne.
8 Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig!
9 Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord.
10 Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud!
11 I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig.
12 Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter!
13 Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn.
14 Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom.
15 På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier.
16 I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord.
17 Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord.
18 Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov!
19 Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig!
20 Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid.
21 Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud.
22 Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd.
23 Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter.
24 Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere.
25 Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord!
26 Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter!
27 La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger.
28 Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord!
29 Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov!
30 Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig.
31 Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme!
32 Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst.
33 Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden.
34 Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte.
35 Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst.
36 Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning!
37 Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei!
38 Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig!
39 Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode.
40 Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet!
41 La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord!
42 Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord.
43 Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer.
44 Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid.
45 La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger.
46 Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme.
47 Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker.
48 Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter.
49 Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp!
50 Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live.
51 De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket.
52 Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet.
53 En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov.
54 Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus.
55 Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov.
56 Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger.
57 Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord.
58 Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord!
59 Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd.
60 Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud.
61 De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt.
62 Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover.
63 Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger.
64 Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter!
65 Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord.
66 Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud.
67 Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord.
68 Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter!
69 De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte.
70 Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov.
71 Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter.
72 Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv.
73 Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud!
74 De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord.
75 Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig.
76 La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener!
77 La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst.
78 La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger.
79 La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd!
80 La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme!
81 Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord.
82 Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig?
83 For jeg er som en skinnsekk i røk*; dine forskrifter glemmer jeg ikke. / {* d.e. jeg tørker bort.}
84 Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere?
85 De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov.
86 Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig!
87 På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger.
88 Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd.
89 Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen.
90 Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der.
91 Til å utføre dine dommer står de* der enn idag; for alle ting er dine tjenere. / {* himmelen og jorden.}
92 Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet.
93 Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live.
94 Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger.
95 De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd.
96 På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt.
97 Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den.
98 Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem.
99 Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd.
100 Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger.
101 Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord.
102 Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig.
103 Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn!
104 Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti.
105 Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti.
106 Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover.
107 Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord!
108 La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover!
109 Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt.
110 De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger.
111 Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede.
112 Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden.
113 De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg.
114 Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord.
115 Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud!
116 Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp!
117 Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter.
118 Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves.
119 Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd.
120 Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer.
121 Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig.
122 Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig!
123 Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord.
124 Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter!
125 Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd!
126 Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov.
127 Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull.
128 Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti.
129 Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem.
130 Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige.
131 Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn!
133 Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig!
134 Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger.
135 La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter!
136 Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov.
137 Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise.
138 Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet.
139 Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord.
140 Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det.
141 Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger.
142 Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet.
143 Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst.
144 Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve!
145 Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter.
146 Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd.
147 Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord.
148 Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord.
149 Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover!
150 De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort.
151 Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet.
152 For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid.
153 Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov.
154 Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord!
155 Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter.
156 Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer!
157 Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd.
158 Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord.
159 Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet!
160 Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast.
161 Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord.
162 Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte.
163 Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket.
164 Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover.
165 Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem.
166 Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud.
167 Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre.
168 Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn.
169 La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord!
170 La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord!
171 Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter.
172 Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet.
173 La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger.
174 Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst.
175 La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig!
176 Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud.