1 Tu, pois, filho do homem, toma um tijolo e, pondo-o diante de ti, desenha nele uma cidade, a cidade de Jerusalém;

2 põe-lhe a ele sítio, e edifica contra ele fortificações e levanta contra ele uma trincheira; põe também arraiais contra ele, e coloca contra ele aríetes ao redor.

3 Toma também uma panela de ferro e põe-na como um muro de ferro entre ti e a cidade; olha para a cidade, e ela será sitiada, e tu a sitiarás. Isto servirá de sinal para a casa de Israel.

4 Tu também deita-te sobre o teu lado esquerdo, e põe sobre ele a iniqüidade da casa de Israel; conforme o número dos dias em que deitarás sobre ele, levarás a iniqüidade deles.

5 Pois eu dei os anos da iniqüidade deles para que te sejam contados em dias, a saber, trezentos e noventa dias; assim levarás a iniqüidade da casa de Israel.

6 Quando tiveres cumprido estes dias, deitar-te-ás sobre o teu lado direito, levando a iniqüidade da casa de Judá. Quarenta dias te dei, cada dia por um ano.

7 Voltarás o teu rosto para o cerco de Jerusalém, tendo o teu braço estendido, e profetizarás contra ela.

8 Eis que porei sobre ti cordas, e não te voltarás dum lado para o outro, até que tenha cumprido os dias do teu cerco.

9 Toma também trigo, e cevada, e favas, e lentilhas, e milho miúdo, e espelta, e mete-os num só vaso, e deles faze pão para ti. Comerás dele, conforme o número de dias que te deitarás sobre o teu lado, a saber, trezentos e noventa dias.

10 A tua comida, que hás de comer, será por peso, vinte siclos por dia; de tempo em tempo a comerás.

11 Hás de beber água por medida, a sexta parte dum him; de tempo em tempo beberás.

12 Tu a comerás na forma de pão de cevada, assado ao borralho, e à vista deles a assarás com o excremento que sai do homem.

13 Disse Jeová: Assim comerão os filhos de Israel o seu pão imundo, entre as nações para onde os lançarei.

14 Então disse eu: Ah! Senhor Deus! eis que a minha alma nunca foi contaminada, pois desde a minha mocidade até agora não comi do animal que morre de si mesmo, ou que é dilacerado por feras; nem entrou na minha boca carne abominável.

15 Então ele me disse: Vê, dei-te bosta de bois em lugar de excremento humano, e sobre ela prepararás o teu pão.

16 Disse-me mais: Filho do homem, eis que quebrarei o báculo de pão em Jerusalém. Comerão o pão por peso e com ansiedade, e beberão a água por medida e com espanto;

17 para que lhes falte o pão e a água, e se espantem uns com os outros, e se consumam na sua iniqüidade.

1 Og du menneskesønn, ta dig en mursten og legg den foran dig og riss på den en by, Jerusalem,

2 og reis bolverk mot den og bygg skanser mot den og kast op en voll mot den og still op leire mot den og sett murbrekkere mot den rundt omkring!

3 Og ta dig så en jernpanne og sett den som en jernvegg mellem dig og byen og vend ditt ansikt mot den, så den blir kringsatt, og du kringsetter den. Dette skal være et tegn for Israels hus.

4 Og så skal du legge dig på din venstre side og legge Israel-folkets misgjerning på den! I så mange dager som du ligger på den side, skal du bære deres misgjerning;

5 og jeg vil la deres misgjernings år for dig bli like så mange dager - tre hundre og nitti dager - så lenge skal du bære Israel-folkets misgjerning.

6 Og når du er kommet til ende med dem, så skal du annen gang legge dig på din høire side og bære Juda-folkets misgjerning; i firti dager, en dag for hvert år, vil jeg la dig bære den.

7 Og du skal vende ditt åsyn og din nakne arm mot det kringsatte Jerusalem og profetere mot det.

8 Og se, jeg legger rep om dig, så du ikke kan vende dig fra den ene side til den andre, før du er kommet til ende med de dager du holder det kringsatt.

9 Og ta dig så hvete og bygg og bønner og linser og hirse og spelt og legg dem i ett kar og bak dig brød av dem! I så mange dager som du ligger på din ene side, i tre hundre og nitti dager, skal du ete det.

10 Og den mat som du eter, skal være efter vekt, tyve sekel til hver dag; fra tid til tid skal du ete den.

11 Det vann du drikker, skal også være efter mål, sjettedelen av en hin; fra tid til tid skal du drikke det.

12 Som en byggkake skal du ete det, med menneskeskarn skal du steke det for deres øine.

13 Og Herren sa: Således skal Israels barn ete sitt brød urent blandt de folk som jeg vil drive dem bort til.

14 Da sa jeg: Akk, Herre, Herre! Se, min sjel er ikke blitt uren, og noget selvdødt eller sønderrevet har jeg ikke ett fra min ungdom like til nu, og det er ikke kommet urent kjøtt i min munn.

15 Så sa han til mig: Vel, jeg vil la dig ta kumøkk i stedet for menneskeskarn, så du kan steke ditt brød over den.

16 Og han sa til mig: Menneskesønn! Se, jeg sønderbryter brødets stav i Jerusalem, og de skal ete brød efter vekt og med bekymring og drikke vann efter mål og med forferdelse,

17 så de skal lide mangel på brød og vann og forferdes, den ene med den andre, og visne bort i sin misgjerning.