1 Veio a mim a palavra de Jeová, dizendo:

2 Filho do homem, vira o teu rosto para os montes de Israel, e profetiza contra eles,

3 dizendo: Montes de Israel, ouvi a palavra do Senhor Jeová. Assim diz o Senhor Jeová aos montes e aos outeiros, às ravinas e aos vales: Eis que eu, eu farei vir sobre vós a espada, e destruirei os vossos altos.

4 Os vossos altares serão desolados, e as vossas imagens do sol serão quebradas; e arrojarei os vossos mortos diante dos vossos ídolos.

5 Porei os cadáveres dos filhos de Israel diante dos seus ídolos, e espalharei os vossos ossos ao redor dos vossos altares.

6 Em todos os lugares onde habitardes serão destruídas as cidades, e desolados os altos; para que os vossos altares sejam destruídos e fiquem desolados, e os vossos ídolos sejam quebrados e deixem de existir, e as vossas imagens do sol sejam cortadas, e as vossas obras sejam extintas.

7 Os mortos cairão no meio de vós e sabereis que eu sou Jeová.

8 Contudo deixarei um resto, visto que tereis alguns que escaparão da espada entre as nações, quando fordes espalhados pelos países.

9 Os que dentre vós escaparem, se lembrarão de mim entre as nações para onde forem levados cativos, quando eu tiver quebrado o seu coração fornicário que se desvia de mim, e os seus olhos que se prostituem indo após os seus ídolos. Eles terão nojo de si mesmos por causa dos males que têm praticado em todas as suas abominações.

10 Saberão que eu sou Jeová; não disse debalde que lhes havia de fazer este mal.

11 Assim diz o Senhor Jeová: Por causa de todas as péssimas abominações da casa de Israel, bate com as mãos, e pateia com os pés, e dize: Ah! pois eles hão de perecer pela espada, pela fome e pela peste.

12 Aquele que está longe morrerá de peste; aquele que está perto cairá pela espada; e aquele que fica e é sitiado morrerá de fome. Assim cumprirei neles o meu furor.

13 Sabereis que eu sou Jeová, quando os seus mortos estiverem estendidos no meio dos seus ídolos à roda dos seus altares, em todos os outeiros elevados, em todos os cumes dos montes, e debaixo de todas as árvores verdes e debaixo de todos os terebintos frondosos, lugares onde ofereciam sacrifícios de suave cheiro a todos os seus ídolos.

14 Estenderei sobre eles a minha mão, e farei a terra desolada e erma, desde o deserto até Dibla, em todas as suas habitações; e saberão que eu sou Jeová.

1 Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

2 Menneskesønn! Vend ditt åsyn mot Israels fjell og spå mot dem

3 og si: I Israels fjell! Hør Herrens, Israels Guds ord! Så sier Herren, Israels Gud, til fjellene og haugene, til bekkene og dalene: Se, jeg lar sverd komme over eder og gjør eders offerhauger til intet.

4 Eders altere skal ødelegges, og eders solstøtter knuses, og jeg vil la eders drepte falle for eders motbydelige avguders åsyn.

5 Og jeg vil legge Israels barns døde kropper for eders motbydelige avguders åsyn og sprede eders ben rundt omkring eders altere.

6 Hvor I så bor, skal byene ødelegges og offerhaugene bli forlatt, forat eders altere må bli ødelagt og forlatt, og eders motbydelige avguder knust og gjort til intet, og eders solstøtter nedhugget, og eders henders verk utslettet;

7 drepte menn skal falle midt iblandt eder, og I skal kjenne at jeg er Herren.

8 Men jeg vil la en levning bli igjen, så nogen av eder undgår sverdet ute blandt folkene, når I blir spredt omkring i landene.

9 Og de av eder som slipper unda, skal komme mig i hu blandt folkene, hvor de er i fangenskap, når jeg har knust deres utro hjerter som var veket fra mig, og deres øine som i utroskap fulgte deres motbydelige avguder; og de skal vemmes ved sig selv for de onde gjerningers skyld som de har gjort - for alle sine vederstyggeligheter,

10 og de skal kjenne at jeg er Herren. Det er ikke for ingen ting jeg har talt om å føre denne ulykke over dem.

11 Så sier Herren, Israels Gud: Slå dine hender sammen og stamp med din fot og rop akk og ve over alle de onde vederstyggeligheter i Israels hus; for de skal falle for sverdet, for hunger og for pest.

12 Den som er langt borte, skal dø av pest, og den som er nær, skal falle for sverdet, og den som er igjen og er berget, skal dø av hunger, og jeg vil uttømme min harme på dem.

13 Og I skal kjenne at jeg er Herren, når deres drepte menn ligger midt iblandt deres motbydelige avguder, rundt omkring deres altere, på hver høi bakke, på alle fjelltoppene og under hvert grønt tre og hver løvrik terebinte, på alle de steder hvor de ofret alle sine motbydelige avguder en velbehagelig duft.

14 Og jeg vil rekke ut min hånd mot dem og gjøre landet til en ørk og et øde verre enn Dibla-ørkenen, hvor de så bor, og de skal kjenne at jeg er Herren.