Cânticos 4

1 HOE mooi is u tog, my vriendin, hoe mooi is u tog, u oë is soos duiwe deur u sluier heen; u hare is soos 'n kudde bokke wat van die gebergte van Gílead afgolf.

2 U tande is soos 'n kudde pas geskeerde skape wat van die drinkplek opkom, wat almal tweelinge het, en geeneen onder hulle is sonder lam nie.

3 U lippe is soos 'n skarlaken band, en u mond is lieflik. U slape is soos 'n granaatskyf deur u sluier heen.

4 U hals is soos die Dawidstoring, gebou met muurkranse waar die duisend skilde in hang, almal skilde van helde.

5 U twee borste is soos twee lammers, tweelinge van 'n gemsbok, wat onder die lelies wei.

6 Totdat die aandwind waai en die skaduwees vlug, sal ek gaan na die mirreberg en na die wierookheuwel.

7 Alles is mooi aan u, my vriendin, en daar is geen gebrek aan u nie.

8 Saam met my van die Líbanon af, bruid, saam met my van die Líbanon af, o kom! Trek af van die top van Amána, van die top van Senir en van Hermon, van die lêplekke van die leeus, van die berge van die luiperds.

9 U het my hart gesteel, my susterbruid, u het my hart gesteel met een straal van u oë, met een kettinkie van u halssieraad.

10 Hoe skoon is u liefde, my susterbruid, hoeveel beter is u liefde as wyn en die geur van u salf as al die speserye!

11 Heuningstroop drup van u lippe af, bruid, heuning en melk is onder u tong, en die geur van u klere is soos die geur van die Líbanon.

12 My susterbruid is 'n geslote tuin, 'n geslote bron, 'n verseëlde fontein.

13 U spruite is 'n park van granate met kostelike vrugte, henna-blomme met nardus,

14 nardus en saffraan, kalmoes en kaneel, met allerhande wierookstruike, mirre en alewee, met allerhande kostelike speserye.

15 U is 'n fontein van die tuine, 'n put met lewende water wat van die Líbanon afvloei.

16 Word wakker, noordewind, en kom, suidewind, deurwaai my tuin, laat sy balsemgeure uitvloei! Laat my beminde in sy tuin kom en van sy kostelike vrugte eet.

1 Hvor fager du er, min venninne, hvor fager du er! Dine øine er duer bak ditt slør; ditt hår er som en hjord av gjeter som leirer sig nedover Gilead-fjellet. 2 Dine tenner er som en hjord av klippede får som stiger op av badet; alle har de tvillinger, og intet blandt dem er uten lam. 3 Dine leber er som en skarlagensnor, og din munn er yndig; som et stykke granateple er din tinning bak ditt slør. 4 Din hals er som Davids tårn, bygget til våbenhus; tusen skjold henger på det, alle krigsmennenes skjold. 5 Dine bryster er som to rådyrkalver, tvillinger av et rådyr, som beiter blandt liljer. 6 Når dagen blir sval og skyggene flyr, vil jeg gå til Myrra-åsen og til Virak-haugen. 7 Alt er fagert ved dig, min venninne, og det er intet lyte på dig.

8 Kom med mig fra Libanon, min brud, kom med mig fra Libanon! Sku ut fra Amanas topp, fra toppen av Senir og Hermon, fra løvenes boliger, fra panternes fjell!

9 Du har vunnet mitt hjerte, min søster, min brud! Du har vunnet mitt hjerte med et eneste øiekast, med en av kjedene om din hals. 10 Hvor liflig din kjærlighet er, min søster, min brud! Hvor meget bedre er ikke din kjærlighet enn vin, og duften av dine salver bedre enn alle velluktende urter! 11 Av honning drypper dine leber, min brud! Honning og melk er under din tunge, og duften av dine klær er som duften av Libanon. 12 En lukket have er min søster, min brud, et avstengt vell, en forseglet kilde. 13 Du skyter op som en lysthave av granatepletrær med sin kostelige frukt, som cyperbusker og narder, 14 nardus og safran, kalmus og kanel med alle slags viraktrær, myrra og aloètrær og alle de beste velluktende urter.

15 En kilde i havene er du, en brønn med levende vann og strømmer fra Libanon.

16 Våkn op, nordenvind, og kom, sønnenvind! Blås gjennem min have, så dens duft kan strømme ut! Gid min elskede vilde komme til sin have og ete dens kostelige frukt!