1 所以， 我们既然有这么多的见证人， 像云彩围绕着我们， 就应该脱下各样的拖累， 和容易缠住我们的罪， 以坚忍的心奔跑那摆在我们面前的赛程；

2 专一注视耶稣， 就是我们信心的创始者和完成者。他因为那摆在面前的喜乐， 就忍受了十字架， 轻看了羞辱， 现在就坐在 神宝座的右边。

3 这位忍受罪人那样顶撞的耶稣， 你们要仔细思想， 免得疲倦灰心。

4 你们与罪恶斗争， 还没有对抗到流血的地步；

5 你们又忘记了那劝你们好像劝儿子的话， 说： "我儿！ 你不可轻看主的管教， 受责备的时候也不要灰心；

6 因为主所爱的， 他必管教， 他又鞭打所收纳的每一个儿子。"

7 为了接受管教， 你们要忍受， 因为 神待你们好像待儿子一样； 哪有儿子不受父亲管教的呢？

8 作儿子的都受过管教。如果你们没有受管教， 就是私生子， 不是儿子了。

9 还有， 肉身的父亲管教我们， 我们尚且敬重他们； 何况那万灵的父， 我们不是更要顺服他而得生吗？

10 肉身的父亲照着自己的意思管教我们， 只有短暂的日子； 唯有 神管教我们， 是为着我们的好处， 使我们在他的圣洁上有分。

11 但是一切管教， 在当时似乎不觉得快乐， 反觉得痛苦； 后来却为那些经过这种操练的人， 结出平安的果子来， 就是义。

12 所以， 你们要把下垂的手和发软的腿挺直起来；

13 也要把你们所走的道路修直， 使瘸子不至于扭脚， 反而得到复原。

14 你们要竭力寻求与众人和睦， 并且要竭力追求圣洁。如果没有圣洁， 谁也不能见主。

15 你们要小心， 免得有人失去了 神的恩典； 免得有苦根长起来缠绕你们， 因而污染了许多人；

16 又免得有人成为淫乱的和贪恋世俗的， 好像以扫一样， 为了一点点食物， 竟把自己长子的名分出卖了。

17 你们知道， 后来以扫想要承受祝福， 却被拒绝了； 他虽然带着眼泪寻求， 还是没有反悔的余地。

18 你们不是来到那座摸得着的山。那里有烈火、密云、幽暗、暴风、

19 号筒的响声和说话的声音； 那些听见这声音的人， 都请求 神不要再向他们多说话；

20 因为他们担当不起那命令： "就是走兽挨近这山， 也要用石头把它打死。"

21 当时， 显出的景象是那么可怕， 连摩西也说： "我非常恐惧战兢。"

22 你们却是来到锡安山和永活的 神的城， 就是天上的耶路撒冷； 在那里有千万的天使聚集，

23 有名字登记在天上众长子的教会， 有审判众人的 神， 有被成全的义人的灵魂，

24 有新约的中保耶稣， 还有他所洒的血。这血所传的信息比亚伯的血所传的更美。

25 你们要谨慎， 不要弃绝那位说话的， 因为从前的人弃绝了那位在地上警戒他们的， 尚且不能逃罪； 何况现在我们背弃那位从天上警戒我们的呢？

26 当时他的声音震动了地； 现在他却应许说： "下一次， 我不但要震动地， 还要震动天。"

27 "下一次"这句话， 是表明那些被震动的， 要像被造之物那样被除去， 好使那些不能震动的可以留存，

28 因此， 我们既然领受了不能震动的国， 就应该感恩， 照着 神所喜悦的， 用虔诚敬畏的心事奉他；

29 因为我们的 神是烈火。

1 Derfor, la og oss, da vi har så stor en sky av vidner omkring oss, avlegge alt som tynger, og synden som henger så fast ved oss, og med tålmodighet løpe i den kamp som er oss foresatt,

2 idet vi ser på troens ophavsmann og fullender, Jesus, han som for den glede som ventet ham, led tålmodig korset, uten å akte vanæren, og nu sitter på høire side av Guds trone.

3 Ja, gi akt på ham som tålmodig har lidt en slik motsigelse av syndere, så I ikke skal gå trett og bli motløse i eders sjeler!

4 Ennu har I ikke gjort motstand like til blodet i eders kamp mot synden,

5 og I har glemt den formaning som taler til eder som til barn: Min sønn! akt ikke Herrens tukt ringe, og bli ikke motløs når du refses av ham;

6 for den Herren elsker, den tukter han, og han hudstryker hver sønn som han tar sig av.

7 Det er for tuktens skyld at I tåler lidelser; Gud gjør med eder som med sønner. For hvem er den sønn som hans far ikke tukter?

8 Men er I uten tukt, som alle har fått sin del av, da er I uekte barn, og ikke sønner.

9 Dessuten: våre kjødelige fedre hadde vi til optuktere, og vi hadde ærefrykt for dem; skal vi da ikke meget mere være lydige mot åndenes Fader, så vi får leve?

10 For hine tuktet oss for nogen få dager efter sitt tykke, men han tukter til vårt gagn, forat vi skal få del i hans hellighet.

11 All tukt synes vel, mens den står på, ikke å være til glede, men til sorg; men siden gir den dem som derved er blitt opøvd, rettferdighets salige frukt.

12 Derfor, rett de hengende hender og de maktløse knær,

13 og gjør rette stier for eders føtter, forat ikke det halte skal komme rent i ulag, men heller må bli helbredet!

14 Jag efter fred med alle og efter helliggjørelse; for uten helliggjørelse skal ingen se Herren.

15 Og gi akt på at ikke nogen viker tilbake fra Guds nåde, at ikke nogen bitter rot skal vokse op og volde men, og mange bli smittet ved den,

16 at ikke nogen er en horkarl eller en vanhellig som Esau, som for en eneste rett mat solgte sin førstefødselsrett.

17 I vet jo at han og senere, da han vilde arve velsignelsen, blev avvist - for han fant ikke rum for bot - enda han søkte den med tårer.

18 For I er ikke kommet til et fjell som en kan ta på med hender, og til brennende ild og til skodde og mørke og uvær,

19 og til basunlyd og røst av ord, slik at de som hørte den, bad at der ikke måtte tales mere til dem;

20 for de kunde ikke bære dette bud: Om det så bare er et dyr som rører ved fjellet, skal det stenes,

21 og så fryktelig var synet at Moses sa: Jeg er forferdet og skjelver.

22 Men I er kommet til Sions berg og den levende Guds stad, det himmelske Jerusalem, og til englenes mange tusener,

23 til høitidsskaren og menigheten av de førstefødte, som er opskrevet i himlene, og til dommeren, som er alles Gud, og til de fullendte rettferdiges ånder,

24 og til Jesus, mellemmann for en ny pakt, og til oversprengningens blod, som taler bedre enn Abels.

25 Se til at I ikke avviser ham som taler! For slapp ikke hine fri, de som avviste ham som talte på jorden, hvor meget mindre skal da vi slippe om vi vender oss bort fra ham som taler fra himmelen!

26 Hans røst rystet dengang jorden; men nu har han lovt og sagt: Ennu en gang vil jeg ryste ikke bare jorden, men også himmelen.

27 Men det ord: Ennu en gang, gir til kjenne en omskiftelse av de ting som rystes, fordi de er skapt, så de ting som ikke rystes, skal bli ved.

28 Derfor, da vi får et rike som ikke kan rystes, så la oss være takknemlige og derved tjene Gud til hans velbehag, med blygsel og frykt!

29 For vår Gud er en fortærende ild.