1 因此， 同蒙天召的圣洁的弟兄啊！ 你们应该想想耶稣， 就是作使徒、作我们所宣认的大祭司的那一位。

2 他忠于那位委派他的， 好像摩西在 神的全家尽忠一样。

3 他比摩西配得更大的荣耀， 好像建造房屋的人比房屋配得更大的尊贵一样。

4 因为每一间房屋都是人建造的， 只有万物是 神建造的。

5 摩西不过是个仆人， 在 神的全家尽忠， 为以后要传讲的事作证；

6 但是基督却是儿子， 管理自己的家。如果我们把坦然无惧的心和可夸的盼望持守到底， 我们就是他的家了。

7 所以， 就像圣灵所说的： "如果你们今天听从他的声音，

8 就不要硬着心， 好像在旷野惹他发怒、试探他的日子一样；

9 在那里， 你们的祖先以试验来试探我， 观看我的作为有四十年之久。

10 所以， 我向那个世代的人发怒， 说： ‘他们心里常常迷误， 不认识我的道路。’

11 我就在烈怒中起誓， 说： ‘他们绝不可进入我的安息。’"

12 弟兄们， 你们要小心， 免得你们中间有人存着邪恶、不信的心， 以致离弃了永活的 神；

13 趁着还有叫作"今天"的时候， 总要天天互相劝勉， 免得你们中间有人受了罪恶的诱惑， 心里就刚硬了。

14 如果我们把起初的信念坚持到底， 就是有分于基督的人了。

15 经上说： "如果你们今天听从他的声音， 就不要硬着心， 像惹他发怒的时候一样。"

16 那时， 听了他的话而惹他发怒的是谁呢？不就是摩西从埃及领出来的那些人吗？

17 四十年之久， 神向谁发怒呢？不就是向那些犯了罪陈尸旷野的人吗？

18 他又向谁起誓说， 他们绝对不可以进入他的安息呢？不就是向那些不顺从的人吗？

19 这样看来， 他们不能进入安息， 是因为不信的缘故。

1 Derfor, hellige brødre, I som har fått del i et himmelsk kall, gi akt på den apostel og yppersteprest som vi bekjenner, Jesus,

2 han som var tro mot den som gjorde ham dertil, likesom og Moses var i hele hans hus.

3 For denne er aktet så meget større ære verd enn Moses, som den som har gjort huset, har større ære enn huset selv.

4 Hvert hus blir jo gjort av nogen; men den som har gjort alt, er Gud;

5 og Moses var vel tro i hele hans hus som tjener til å vidne om det som skulde tales,

6 men Kristus som Sønn over hans hus, og hans hus er vi, såfremt vi holder vår frimodighet og det håp som vi roser oss av, fast inntil enden.

7 Derfor, som den Hellige Ånd sier: Idag, om I hører hans røst,

8 da forherd ikke eders hjerter som ved forbitrelsen, på fristelsesdagen i ørkenen,

9 hvor eders fedre fristet mig ved å sette mig på prøve, enda de så mine gjerninger i firti år;

10 derfor harmedes jeg på denne slekt og sa: De farer alltid vill i hjertet; men de kjente ikke mine veier,

11 så jeg svor i min vrede: Sannelig, de skal ikke komme inn til min hvile!

12 Se til, brødre, at det ikke i nogen av eder er et ondt, vantro hjerte, så han faller fra den levende Gud;

13 men forman hverandre hver dag, så lenge det heter idag, forat ikke nogen av eder skal forherdes ved syndens svik;

14 for vi har fått del med Kristus, såfremt vi holder vår første fulle visshet fast inntil enden.

15 Når det sies: Idag, om I hører hans røst, da forherd ikke eders hjerter som ved forbitrelsen,

16 hvem var det da vel som hørte den og dog forbitret ham? var det ikke alle de som gikk ut av Egypten ved Moses?

17 Og hvem var det han harmedes på i firti år? var det ikke på dem som hadde syndet, så deres kropper falt i ørkenen?

18 Og om hvem var det han svor at de ikke skulde komme inn til hans hvile, uten om dem som ikke hadde villet tro?

19 Så ser vi da at det var for vantros skyld de ikke kunde komme inn.