1 Og jeg, brødre, kunde ikke tale til eder som til åndelige, men bare som til kjødelige, som til småbarn i Kristus.
2 Jeg gav eder melk å drikke og ikke fast føde; for I tålte den enda ikke. Ja, I tåler den ikke ennu,
3 I er jo ennu kjødelige. For når det er avind og trette iblandt eder, er I da ikke kjødelige og vandrer på menneskelig vis?
4 For når en sier: Jeg holder mig til Paulus, og en annen: Jeg til Apollos, er I da ikke mennesker?
5 Hvad er da Apollos? eller hvad er Paulus? Tjenere ved hvem I kom til troen, og det efter som Herren gav enhver.
6 Jeg plantet, Apollos vannet, men Gud gav vekst;
7 derfor er hverken den noget som planter, eller den som vanner, men Gud som gir vekst.
8 Men den som planter, og den som vanner, er ett; dog skal enhver av dem få sin egen lønn efter sitt eget arbeid.
9 For vi er Guds medarbeidere; I er Guds akerland, Guds bygning.
10 Efter den Guds nåde som er mig gitt, har jeg lagt grunnvoll som en vis byggmester, og en annen bygger videre; men enhver se til hvorledes han bygger videre!
11 For ingen kan legge en annen grunnvoll enn den som er lagt, det er Jesus Kristus.
12 Men om nogen på denne grunnvoll bygger med gull, sølv, kostelige stener, tre, høi, strå,
13 da skal enhvers verk bli åpenbart; for dagen skal vise det, for den åpenbares med ild, og hvordan enhvers verk er, det skal ilden prøve.
14 Om det verk som en har bygget, står sig, da skal han få lønn;
15 om ens verk brenner op, da skal han tape lønnen, men selv skal han bli frelst, dog således som gjennem ild.
16 Vet I ikke at I er Guds tempel, og at Guds Ånd bor i eder?
17 Om nogen ødelegger Guds tempel, ham skal Gud ødelegge; for Guds tempel er hellig, og det er I.
18 Ingen dåre sig selv! Om nogen iblandt eder tykkes sig å være vis i denne verden, han bli en dåre, forat han kan bli vis;
19 for denne verdens visdom er dårskap for Gud. For det er skrevet: Han fanger de vise i deres kløkt,
20 og atter: Herren kjenner de vises tanker, at de er tomme.
21 Derfor rose ingen sig av mennesker! for alt hører eder til,
22 enten det er Paulus eller Apollos eller Kefas, enten det er verden eller liv eller død, enten det er det som nu er, eller det som komme skal - alt hører eder til,
23 men I hører Kristus til, og Kristus hører Gud til.
1 And I, brethren, was not able to speak to you as to spiritual, but as to fleshly -- as to babes in Christ;
2 with milk I fed you, and not with meat, for ye were not yet able, but not even yet are ye now able,
3 for yet ye are fleshly, for where [there is] among you envying, and strife, and divisions, are ye not fleshly, and in the manner of men do walk?
4 for when one may say, `I, indeed, am of Paul;` and another, `I -- of Apollos;` are ye not fleshly?
5 Who, then, is Paul, and who Apollos, but ministrants through whom ye did believe, and to each as the Lord gave?
6 I planted, Apollos watered, but God was giving growth;
7 so that neither is he who is planting anything, nor he who is watering, but He who is giving growth -- God;
8 and he who is planting and he who is watering are one, and each his own reward shall receive, according to his own labour,
9 for of God we are fellow-workmen; God`s tillage, God`s building ye are.
10 According to the grace of God that was given to me, as a wise master-builder, a foundation I have laid, and another doth build on [it],
11 for other foundation no one is able to lay except that which is laid, which is Jesus the Christ;
12 and if any one doth build upon this foundation gold, silver, precious stones, wood, hay, straw --
13 of each the work shall become manifest, for the day shall declare [it], because in fire it is revealed, and the work of each, what kind it is, the fire shall prove;
14 if of any one the work doth remain that he built on [it], a wage he shall receive;
15 if of any the work is burned up, he shall suffer loss; and himself shall be saved, but so as through fire.
16 have ye not known that ye are a sanctuary of God, and the Spirit of God doth dwell in you?
17 if any one the sanctuary of God doth waste, him shall God waste; for the sanctuary of God is holy, the which ye are.
18 Let no one deceive himself; if any one doth seem to be wise among you in this age -- let him become a fool, that he may become wise,
19 for the wisdom of this world is foolishness with God, for it hath been written, `Who is taking the wise in their craftiness;`
20 and again, `The Lord doth know the reasonings of the wise, that they are vain.`
21 So then, let no one glory in men, for all things are yours,
22 whether Paul, or Apollos, or Cephas, or the world, or life, or death, or things present, or things about to be -- all are yours,
23 and ye [are] Christ`s, and Christ [is] God`s.