21 Da gikk Peter til ham og sa: Herre! hvor ofte skal min bror synde mot mig og jeg tilgi ham det? så meget som syv ganger?

22 Jesus sa til ham: Jeg sier dig: Ikke syv ganger, men sytti ganger syv ganger.

23 Derfor er himlenes rike å ligne med en konge som vilde holde regnskap med sine tjenere.

24 Men da han begynte på opgjøret, blev en ført frem for ham, som skyldte ti tusen talenter.

25 Men da han ikke hadde noget å betale med, bød hans herre at han skulde selges, han og hans hustru og barn og alt det han hadde, og at der skulde betales.

26 Da falt denne tjener ned for ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig alt sammen!

27 Da ynkedes denne tjeners herre inderlig over ham, og lot ham løs og eftergav ham gjelden.

28 Men da denne tjener gikk ut, traff han en av sine medtjenere som skyldte ham hundre penninger, og han tok fatt på ham og holdt på å kvele ham og sa: Betal det du skylder!

29 Da falt hans medtjener ned og bad ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig!

30 Men han vilde ikke; han gikk bort og kastet ham i fengsel, til han betalte det han var skyldig.

31 Men da hans medtjenere så hvad som skjedde, blev de meget bedrøvet, og de kom og fortalte sin herre alt det som var skjedd.

32 Da kalte hans herre ham for sig og sa til ham: Du onde tjener! all din gjeld eftergav jeg dig, fordi du bad mig;

33 burde ikke også du forbarme dig over din medtjener, likesom jeg forbarmet mig over dig?

34 Og hans herre blev vred, og overgav ham til dem som piner, inntil han betalte alt det han var ham skyldig.

35 Således skal også min himmelske Fader gjøre med eder om ikke enhver av eder av hjertet tilgir sin bror.

21 Then Peter having come near to him, said, Sir, how often shall my brother sin against me, and I forgive him -- till seven times?

22 Jesus saith to him, I do not say to thee till seven times, but till seventy times seven.

23 Because of this was the reign of the heavens likened to a man, a king, who did will to take reckoning with his servants,

24 and he having begun to take account, there was brought near to him one debtor of a myriad of talents,

25 and he having nothing to pay, his lord did command him to be sold, and his wife, and the children, and all, whatever he had, and payment to be made.

26 The servant then, having fallen down, was bowing to him, saying, Sir, have patience with me, and I will pay thee all;

27 and the lord of that servant having been moved with compassion did release him, and the debt he forgave him.

28 And, that servant having come forth, found one of his fellow-servants who was owing him an hundred denaries, and having laid hold, he took him by the throat, saying, Pay me that which thou owest.

29 His fellow-servant then, having fallen down at his feet, was calling on him, saying, Have patience with me, and I will pay thee all;

30 and he would not, but having gone away, he cast him into prison, till he might pay that which was owing.

31 And his fellow-servants having seen the things that were done, were grieved exceedingly, and having come, shewed fully to their lord all the things that were done;

32 then having called him, his lord saith to him, Evil servant! all that debt I did forgive thee, seeing thou didst call upon me,

33 did it not behove also thee to have dealt kindly with thy fellow-servant, as I also dealt kindly with thee?

34 And having been wroth, his lord delivered him to the inquisitors, till he might pay all that was owing to him;

35 so also my heavenly Father will do to you, if ye may not forgive each one his brother from your hearts their trespasses.