1 Da tok Job til orde og sa:

2 Hvor du har hjulpet den avmektige, støttet den kraftløse arm!

3 Hvor du har gitt den uvise råd, og hvilket overmål av visdom du har lagt for dagen!

4 Hvem har du fremført dine ord for, og hvis ånd har talt gjennem dig?

5 Dødsrikets skygger skjelver, vannenes dyp og de som bor i dem.

6 Dødsriket ligger åpent for ham og avgrunnen uten dekke.

7 Han breder Norden ut over det øde rum, han henger jorden på intet.

8 Han binder vannene sammen i sine skyer, og skyene brister ikke under dem.

9 Han lukker for sin trone, breder sine skyer over den.

10 En grense har han dradd i en ring over vannene, der hvor lyset grenser til mørket.

11 Himmelens støtter skjelver, og de forferdes for hans trusel.

12 Ved sin kraft oprører han havet, og ved sin forstand knuser han Rahab.

13 Ved hans ånde blir himmelen klar; hans hånd gjennemborer den lettfarende drage.

14 Se, dette er bare utkantene av hans verk; hvor svak er lyden av det ord vi hører! Men hans veldes torden - hvem forstår den?

1 A odpovídaje Job, řekl:

2 Komu jsi napomohl? Tomu-li, kterýž nemá síly? Toho-lis retoval, kterýž jest bez moci?

3 Komu jsi rady udělil? Nemoudrému-li? Hned jsi základu dostatečně poučil?

4 Komužs ty řeči zvěstoval? A čí duch vyšel z tebe?

5 Však i mrtvé věci pod vodami a obyvateli jejich sformovány bývají.

6 Odkryta jest propast před ním, i zahynutí není zakryto.

7 Ontě roztáhl půlnoční stranu nad prázdnem, zavěsil zemi na ničemž.

8 Zavazuje vody v oblacích svých, aniž se trhá oblak pod nimi.

9 On sám zdržuje stále trůn svůj, a roztahuje na něm oblaky své.

10 Cíl vyměřil rozlévání se vodám, až do skonání světla a tmy.

11 Sloupové nebeští třesou se a pohybují od žehrání jeho.

12 Mocí svou rozdělil moře, a rozumností svou dutí jeho.

13 Duchem svým nebesa ozdobil, a ruka jeho sformovala hada dlouhého.

14 Aj, toť jsou jen částky cest jeho, a jak nestižitelné jest i to maličko, což jsme slyšeli o něm. Hřímání pak moci jeho kdo srozumí?