1 亚兰人和以色列人之间， 连续三年没有战争。

2 到了第三年， 犹大王约沙法下去见以色列王。

3 以色列王对他的臣仆说： "你们知道吗？基列的拉末原属于我们， 我们怎可静坐不动， 不把它从亚兰王的手中夺回来呢？"

4 亚哈问约沙法： "你肯与我一起到基列的拉末去作战吗？"约沙法回答以色列王： "你我不分彼此， 我的人民就像是你的人民， 我的战马就像是你的战马。"

5 约沙法又对以色列王说： "现在请你先求问耶和华。"

6 于是以色列王把众先知聚集了来， 约有四百人， 问他们： "我可以去攻打基列的拉末吗？或是应当忍耐不去呢？"他们说： "你可以上去， 主必把那城交在王的手里。"

7 约沙法说： "这里不是还有耶和华的先知， 我们可以求问他吗？"

8 以色列王对约沙法说： "还有一个人， 我们可以托他求问耶和华。不过我憎恨他， 因为他对我说的预言， 都是凶话， 不是吉话。这人就是音拉的儿子米该雅。"但约沙法说： "请王不要这么说。"

9 于是王召了一位太监来， 说： "快去把音拉的儿子米该雅召来！ "

10 以色列王和犹大王约沙法穿着朝服， 在撒玛利亚城门口的广场上， 各人坐在自己的王位上； 所有的先知都在他们面前说预言。

11 基拿拿的儿子西底家做了些铁角， 说： "耶和华这样说： ‘你要用这些铁角抵触亚兰人， 直到把他们完全消灭。’"

12 所有的先知也都这样预言说： "你可以上基列的拉末去， 必得胜利！ 因为耶和华必把那城交在王的手里。"

13 那去召米该雅的使者对米该雅说： "看哪， 这里的众先知都异口同声地对王说吉话， 请你与他们一样说吉话。"

14 米该雅说： "我指着永活的耶和华起誓， 耶和华吩咐我什么， 我就说什么。"

15 米该雅来到王那里的时候， 王就问他： "米该雅啊， 我们可以到基列的拉末去作战吗？或是要忍耐不去呢？"米该雅回答亚哈： "你可以上去， 必得胜利， 因为耶和华必把那城交在王的手里！ "

16 王对他说： "我要嘱咐你多少次， 你才奉耶和华的名对我只说真话呢？"

17 米该雅说： "我看见以色列人四散在山上， 好像没有牧人的羊群一样； 耶和华说： ‘这些人没有主人， 使他们平平安安各自回家吧！ ’"

18 以色列王对约沙法说： "我不是告诉过你， 这人对我说的预言， 总不说吉话， 只说凶话吗？"

19 米该雅说： "因此， 你要听耶和华的话； 我看见耶和华坐在他的宝座上， 天上的万军都侍立在他的左右。

20 耶和华说： ‘谁去引诱亚哈， 使他上基列的拉末阵亡呢？’有说这样的， 有说那样的。

21 后来有一个灵出来， 站在耶和华面前， 说： ‘我去引诱他。’耶和华问他： ‘你用什么方法呢？’

22 他回答： ‘我要出去， 在亚哈所有先知的口中， 作说谎的灵。’耶和华说： ‘你可以去引诱他， 你也必能成功， 你去这样行吧！ ’

23 现在， 耶和华已经把说谎的灵放在你这些先知的口中， 耶和华已经命定灾祸临到你。"

24 基拿拿的儿子西底家近前来， 打米该雅的脸颊说： "耶和华的灵怎样离开了我， 去与你说话呢？"

25 米该雅说： "你进密室躲藏的那一天， 就必看见了。"

26 以色列王说： "把米该雅带回去， 交给市长亚们和王的儿子约阿施，

27 说： ‘王这样吩咐： 把这人囚在监里， 少给他食物和水， 直到我平平安安回来。’"

28 米该雅说： "如果你真的可以平平安安回来， 那么耶和华就没有借着我说话了。"他又说： "众民啊， 你们都要听。"

29 于是， 以色列王和犹大王约沙法上基列的拉末去了。

30 以色列王对约沙法说： "我要改装上战场去了； 你可以仍穿自己的朝服。"于是以色列王改装到战场去了。

31 亚兰王曾经嘱咐他的三十二个战车长说： "无论大小将兵， 你们都不要与他们争战， 只要与以色列王争战。"

32 战车长们看见约沙法的时候， 就说： "这人必是以色列王。"他们就转过去与他争战， 约沙法便喊叫起来。

33 战车长们一见他不是以色列王， 就转回来， 不追赶他了。

34 有一个人随便射了一箭， 竟射中了以色列王铁甲与护胸甲之间的地方。王对驾车的说： "你把车转过来， 载我离开战场吧！ 我受了重伤。"

35 那一天战争不断升级， 有人扶着王站在车上抵挡亚兰人。到了黄昏， 王就死了； 血从伤口流到战车的底下去。

36 约在日落的时候， 有命令传遍军中说： "各归各城， 各归各地吧。"

37 王死了以后， 人们把他送回撒玛利亚， 埋葬在那里。

38 他们在撒玛利亚的池旁， 妓女洗澡的地方清洗战车， 有狗来舔亚哈的血， 正如耶和华说过的话一样。

39 亚哈其余的事迹， 他所作的一切， 他建造的象牙宫和他重建的一切城镇， 不是都记在以色列诸王的年代志上吗？

40 亚哈与他的列祖同睡， 他的儿子亚哈谢接续他作王。

41 以色列王亚哈第四年， 亚撒的儿子约沙法登基作犹大王。

42 约沙法登基的时候是三十五岁； 他在耶路撒冷作王二十五年。他母亲名叫阿苏巴， 是示利希的女儿。

43 约沙法遵行他父亲亚撒所行的一切， 总不偏离， 行耶和华看为正的事。只是邱坛还没有废去， 人民仍在邱坛上献祭烧香（"只是邱坛......献祭烧香。"《马索拉抄本》为22:44）。

44 约沙法王与以色列王和平相处。（本节在《马索拉抄本》为22:45）

45 约沙法其余的事迹， 他作过的英勇的事和他怎样争战的事， 不是都写在犹大列王的年代志上吗？

46 约沙法把父亲亚撒在世时遗留下来的庙妓都从国中除灭。

47 那时， 以东没有王， 由总督统治。

48 约沙法建造了他施船只， 要到俄斐去运金子， 可是不能开船， 因为船只在以旬．迦别坏了。

49 那时亚哈的儿子亚哈谢对约沙法说： "让我的仆人与你的仆人一同坐船去吧！ "但是约沙法不肯。

50 约沙法与他的列祖同睡， 与他的列祖一同埋葬在他先祖大卫的城里； 他的儿子约兰接续他作王。

51 犹大王约沙法第十七年， 亚哈的儿子亚哈谢在撒玛利亚登基作以色列王。他作以色列王两年。

52 他行耶和华看为恶的事， 行他父亲的道和他母亲的道， 又行尼八的儿子耶罗波安使以色列人陷在罪中的道。

53 他事奉巴力， 敬拜巴力， 照着他父亲所行的一切惹耶和华以色列的 神发怒。

1 Nu holdt de sig rolig i tre år; det var ikke nogen krig mellem Syria og Israel.

2 Men i det tredje år hendte det at Josafat, Judas konge, drog ned til Israels konge.

3 Da sa Israels konge til sine tjenere: Vet I ikke at Ramot i Gilead hører oss til? Og vi sitter stille og tar det ikke fra kongen i Syria!

4 Og han sa til Josafat: Vil du dra med mig i krig til Ramot i Gilead? Josafat svarte Israels konge: Som du, så jeg, som ditt folk, så mitt folk, som dine hester, så mine hester.

5 Og Josafat sa fremdeles til Israels konge: Søk dog først å få vite hvad Herren sier!

6 Da kalte Israels konge profetene sammen; det var omkring fire hundre mann; og han spurte dem: Skal jeg dra i krig mot Ramot i Gilead, eller skal jeg la det være? De svarte: Dra op! Herren vil gi det i kongens hånd.

7 Men Josafat sa: Er her ikke nogen annen Herrens profet, så vi kunde spørre Herren til råds gjennem ham?

8 Israels konge svarte Josafat: Der er ennu en mann gjennem hvem vi kan spørre Herren til råds, men jeg hater ham fordi han ikke spår godt om mig, men bare ondt, det er Mika, Jimlas sønn. Josafat sa: Kongen skulde ikke si så!

9 Da kalte Israels konge på en av hoffolkene og sa: Skynd dig og hent Mika, Jimlas sønn!

10 Imens satt Israels konge og Josafat, Judas konge, i kongelig skrud, hver på sin trone, på en treskeplass ved inngangen til Samarias port; og alle profetene stod foran dem og fremsa sine spådommer.

11 Og Sedekias, Kena'anas sønn, gjorde sig horn av jern og sa: Så sier Herren: Med disse skal du stange syrerne til du får gjort ende på dem.

12 Og alle profetene spådde likedan og sa: Dra op til Ramot i Gilead! Så skal du ha lykke med dig, og Herren skal gi det i kongens hånd.

13 Og budet som var gått for å tilkalle Mika, sa til ham: Profetene spår med en munn godt for kongen; la nu også dine ord stemme overens med deres og spå godt!

14 Mika svarte: Så sant Herren lever: Hvad Herren sier til mig, det vil jeg tale.

15 Da han nu kom til kongen, sa kongen til ham: Mika! Skal vi dra i krig til Ramot i Gilead, eller skal vi la det være? Han svarte: Dra op! Så skal du ha lykke med dig, og Herren skal gi det i kongens hånd.

16 Men kongen sa til ham: Hvor mange ganger skal jeg besverge dig at du ikke skal tale annet til mig enn sannhet i Herrens navn?

17 Da sa han: Jeg så hele Israel spredt utover fjellene likesom en fårehjord som ikke har hyrde; og Herren sa: Disse har ingen herre; la dem vende tilbake i fred, hver til sitt hus!

18 Da sa Israels konge til Josafat: Var det ikke det jeg sa til dig: Han spår ikke godt om mig, men bare ondt?

19 Men Mika sa: Så hør da Herrens ord! Jeg så Herren sitte på sin trone og hele himmelens hær stå omkring ham på hans høire og venstre side.

20 Og Herren sa: Hvem vil overtale Akab til å dra op til Ramot i Gilead, så han faller der? Og den ene sa så og den annen så.

21 Da gikk ånden* frem og stilte sig for Herrens åsyn og sa: Jeg skal overtale ham. Herren spurte ham: Hvorledes? / {* spådomsånden.}

22 Han svarte: Jeg vil gå avsted og være en løgnens ånd i alle hans profeters munn. Da sa Herren: Ja, du skal overtale ham, og det skal også lykkes dig; gå avsted og gjør så!

23 Se, nu har Herren lagt en løgnens ånd i alle disse dine profeters munn, men Herren har varslet ulykke for dig.

24 Da trådte Sedekias, Kena'anas sønn, frem og slo Mika på kinnet og sa: På hvilken vei er Herrens Ånd gått over fra mig for å tale med dig?

25 Mika svarte: Det skal du få se den dag du flykter fra kammer til kammer for å skjule dig.

26 Da sa Israels konge: Ta Mika og før ham tilbake til byens høvedsmann Amon og til kongesønnen Joas

27 og si: Så sier kongen: Sett ham i fangehuset og la ham leve på fangekost til jeg kommer uskadd hjem igjen!

28 Mika sa: Kommer du uskadd hjem igjen, så har Herren ikke talt gjennem mig. Og han sa: Hør dette, I folk alle sammen!

29 Så drog Israels konge og Judas konge Josafat op til Ramot i Gilead.

30 Og Israels konge sa til Josafat: Jeg vil forklæ mig og så gå i striden; men ta du dine vanlige klær på! Så forklædde Israels konge sig og gikk i striden.

31 Men kongen i Syria hadde befalt sine to og tretti vogn-høvedsmenn: I skal ikke stride mot nogen, hverken liten eller stor, bare mot Israels konge.

32 Da nu vogn-høvedsmennene så Josafat, sa de: Dette er sikkert Israels konge. Og de vendte sig dit for å stride mot ham. Da satte Josafat i et høit rop.

33 Og da vogn-høvedsmennene så at det ikke var Israels konge, vendte de sig fra ham igjen.

34 Men en mann spente sin bue og skjøt på lykke og fromme og traff Israels konge mellem brynjeskjørtet og brynjen. Da sa han til sin vognstyrer: Vend om og før mig ut av hæren! Jeg er såret.

35 Men striden blev stadig hårdere den dag, og kongen blev holdt opreist i vognen mot syrerne; men om aftenen døde han, og blodet av såret fløt ned i vognen.

36 Og ved solens nedgang gikk der det rop gjennem leiren: Hver mann hjem til sin by og sitt land!

37 Således døde kongen og blev ført til Samaria, og de begravde kongen i Samaria.

38 Og da de skylte vognen i dammen ved Samaria, slikket hundene hans blod, mens skjøgene badet sig der, efter det ord som Herren hadde talt.

39 Hvad som ellers er å fortelle om Akab, om alt det han gjorde, og om det elfenbenshus han bygget, og om alle de byer han bygget, det er opskrevet i Israels kongers krønike.

40 Og Akab la sig til hvile hos sine fedre, og hans sønn Akasja blev konge i hans sted.

41 Josafat, Asas sønn, blev konge over Juda i Akabs, Israels konges fjerde år.

42 Josafat var fem og tretti år gammel da han blev konge, og regjerte i Jerusalem i fem og tyve år; hans mor hette Asuba og var datter av Silhi.

43 Han vandret i ett og alt på sin far Asas vei; han vek ikke fra den, men gjorde hvad rett var i Herrens øine.

44 Dog blev offerhaugene ikke nedlagt; folket blev ved å ofre og brenne røkelse på haugene.

45 Josafat holdt fred med Israels konge.

46 Hvad som ellers er å fortelle om Josafat, om de store gjerninger han gjorde, og om de kriger han førte, det er opskrevet i Judas kongers krønike.

47 Han utryddet også av landet de tempel-bolere som var blitt tilbake i hans far Asas dager.

48 Det var dengang ingen konge i Edom; en stattholder regjerte der.

49 Josafat hadde ti Tarsis-skib som skulde gå til Ofir efter gull; men de kom ikke avsted, for nogen av skibene forliste ved Esjon-Geber.

50 Da sa Akasja, Akabs sønn, til Josafat: La mine folk fare med dine folk på skibene! Men Josafat vilde ikke.

51 Og Josafat la sig til hvile hos sine fedre og blev begravet hos sine fedre i sin far Davids stad; og hans sønn Joram blev konge i hans sted.

52 Akasja, Akabs sønn, blev konge over Israel i Samaria i Josafats, Judas konges syttende år og regjerte over Israel i to år.

53 Han gjorde hvad ondt var i Herrens øine, og vandret på sin fars og sin mors vei og på Jeroboams, Nebats sønns vei, han som fikk Israel til å synde;

54 han dyrket Ba'al og tilbad ham og vakte Herrens, Israels Guds harme, aldeles som hans far hadde gjort.